https://lovsnak.dk/da/emne/uddannelse-og-su/Nye forklaringer om emnet: Uddannelse, SU og forskningdaWed, 04 Nov 2026 16:47:10 +0000https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20241-l-173/https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20241-l-173/Tue, 03 Nov 2026 08:44:13 +0000Hvad ændres: Loven samler reglerne om Nemkonto i en ny lov og ophæver de gamle Nemkonto-regler i lov om offentlige betalinger m.v. Konti i betalings- og e-pengeinstitutter kan nu bruges som Nemkonto. Hvem: Loven gælder for borgere og virksomheder, der modtager udbetalinger fra det offentlige. Den gælder også for offentlige udbetalere, der skal bruge Nemkontosystemet til udbetalinger, og for private udbetalere og betalings-, e-penge- og pengeinstitutter i relation til Nemkontosystemet. Hvornår: Loven trådte i kraft 1. juli 2025.https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20241-l-172/https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20241-l-172/Tue, 03 Nov 2026 08:29:36 +0000Hvad ændres: Universiteterne kan udbyde kandidatuddannelser på 75 ECTS-point og fleksible erhvervskandidatuddannelser. Den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse bliver afskaffet. Studerende, der er optaget før 1. januar 2027, kan dog færdiggøre uddannelsen efter de gamle regler. Hvem: Loven gælder universiteterne og studerende på kandidatuddannelser. Den gælder også personer, der arbejder og læser sideløbende, og udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS, der er optaget på en erhvervskandidatuddannelse på deltid og har en ansættelsesaftale om sideløbende relevant beskæftigelse. Hvornår: Loven trådte i kraft 1. juli 2025. Enkelte dele træder i kraft 1. januar 2027.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-856/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-856/Fri, 30 Oct 2026 13:12:35 +0000Hvad ændres: Frekvenserne 380,15-384,30 MHz og 390,15-394,30 MHz er afsat til statens eget brug. Det sker af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret. Før kunne frekvenserne kun bruges til et offentligt kommunikationsnet, der især kunne klare beredskabskommunikation. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 9. oktober 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-501/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-501/Fri, 30 Oct 2026 12:11:56 +0000Hvad ændres: Bekendtgørelsen har regler om radiogrænseflader. Det er krav til forskellige typer radioudstyr. Reglerne står i 41 bilag. Før var der 42. Reglerne om radioanlæg med lav sendeeffekt til alarmer i motorkøretøjer er taget ud. Der er også mange ændringer i bilagenes tabeller. Se dem i originalen. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-323/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-323/Sat, 24 Oct 2026 07:52:08 +0000Hvad ændres: De obligatoriske uddannelseselementer fylder nu 145 ECTS-point mod 115 før. De to studieretninger er væk, og det tværprofessionelle element på 8 ECTS-point er ikke længere nævnt som eget element. Det valgfrie emne er hævet fra 5 til 10 ECTS-point, og bachelorprojektet på 20 ECTS-point er erstattet af en professionsfaglig bacheloreksamen på 10 ECTS-point. Hvem: Reglerne gælder studerende på uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling. Studerende, der begyndte før 1. august 2026, har særlige overgangsregler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20241-l-154/https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20241-l-154/Thu, 22 Oct 2026 16:05:33 +0000Hvad ændres: Loven udpeger de danske myndigheder, der fører tilsyn med de forbudte former for AI efter EU's forordning om kunstig intelligens. Den giver dem også kompetence til at afkræve oplysninger, og den indeholder regler om straf. Hvornår: Loven trådte i kraft 2. august 2025.https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20251-l-16/https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20251-l-16/Thu, 22 Oct 2026 15:43:29 +0000Hvad ændres: Loven udpeger Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed for dataforordningen. Styrelsen får bl.a. adgang til at anmode om oplysninger og udstede påbud. Overtrædelser kan give bøde. Hvornår: Loven trådte i kraft 18. december 2025.https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20251-l-18/https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20251-l-18/Thu, 22 Oct 2026 14:45:20 +0000Hvad ændres: Loven ændrer reglerne for Danmarks Frie Forskningsfond. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om at begrænse, hvor mange ansøgninger en ansøger kan indsende. Fonden kan også give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler sammen med andre offentlige og private bevillingsgivere. Det præciseres desuden, at fonden kan give en karensperiode på op til 2 år, hvis en ansøger har indsendt en eller flere ansøgninger, der ligger langt fra at komme i betragtning. Strategien udformes nu hvert fjerde år i stedet for hvert tredje. Hvem: Loven gælder for Danmarks Frie Forskningsfond og for forskere, der søger penge hos fonden. Ministeren kan også fastsætte regler om at begrænse ansøgninger fra aktive bevillingshavere, altså forskere, der allerede har en bevilling fra fonden. Hvornår: Loven trådte i kraft 1. januar 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20251-l-17/https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20251-l-17/Thu, 22 Oct 2026 14:45:16 +0000Hvad ændres: Loven indfører professionsmasteruddannelser på 75 ECTS-point for professionsbachelorer inden for velfærdsområdet. Længden af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser opgøres nu i ECTS-point i stedet for år. Hvem: Reglerne handler om professionsbachelorer inden for velfærdsområdet, som uddannelserne er målrettet. Hvornår: § 1, nr. 14 og 19 træder i kraft 1. juli 2027. Resten af loven trådte i kraft 1. januar 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20251-l-48/https://lovsnak.dk/da/sag/lov-20251-l-48/Thu, 22 Oct 2026 13:15:31 +0000Hvad ændres: Loven regulerer den nationale digitale identitetstegnebog, som består af tre tekniske løsninger. Digitaliseringsstyrelsen skal stille den til rådighed for brugere, myndigheder der udsteder beviser, og modtagerparter. Hvem: Loven gælder for brugere, myndigheder der udsteder beviser, og modtagerparter. Det er frivilligt for dem at bruge tegnebogen. Hvornår: Loven trådte i kraft 1. april 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2025-923/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2025-923/Thu, 22 Oct 2026 12:11:04 +0000Hvad ændres: Bekendtgørelsen regulerer, hvordan tillægsstipendium påvirker rammen og støttetiden i SU. Reglen om at bruge sparede klip fra en tidligere uddannelse ophæves. Hvem: Bekendtgørelsen gælder for uddannelsessøgende, der påbegynder en ny uddannelse inden for klippekortet den 1. juli 2025 eller senere. Den gælder også dem, der den 1. juli 2030 eller senere genoptager en uddannelse, som de påbegyndte før den 1. juli 2025. Hvornår: Bekendtgørelsen træder i kraft 1. december 2026. Bekendtgørelsen gælder for uddannelsesstøtte, der udbetales for januar 2027 eller senere, jf. dog stk. 3.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-324/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-324/Wed, 21 Oct 2026 18:19:20 +0000Hvad ændres: Uddannelsen er nu på 195 ECTS-point i stedet for 210. De obligatoriske uddannelseselementer er skåret ned fra 140 til 130 ECTS-point, og praktikken fra 50 til 45. Bachelorprojektet er afløst af en professionsfaglig bacheloreksamen, og gebyrerne for glaslinjen og keramiklinjen er nu fastsat som nye beløb i 2025-priser pr. studerende pr. semester. Hvem: Reglerne gælder studerende på kunsthåndværkeruddannelsen ved Kunstakademiets Skoler. Studerende, der begyndte før 1. august 2026, skal færdiggøre efter de gamle regler, hvis de kan nå det inden for den normerede studietid og senest 31. december 2029. Kan de ikke det, overgår de til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-319/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-319/Wed, 21 Oct 2026 18:07:19 +0000Hvad ændres: Uddannelsen til professionsbachelor i skat er normeret til 195 ECTS-point i stedet for 210. De obligatoriske elementer, praktikken, de valgfri elementer og den afsluttende eksamen udgør tilsammen 195 ECTS-point. De obligatoriske elementer er nu 140 ECTS-point mod 145, og de valgfri er 10 mod 20. Bachelorprojektet er afløst af en professionsfaglig bacheloreksamen på 15 ECTS-point. Hvem: Reglerne gælder studerende på uddannelsen til professionsbachelor i skat. Studerende, der er begyndt før den 1. august 2026, og som kan blive færdige inden for normeret studietid, dog senest den 31. december 2029, følger de tidligere regler. Studerende, der er begyndt før den 1. august 2026, men som ikke kan blive færdige senest den 31. december 2029, overføres til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-321/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-321/Wed, 21 Oct 2026 18:07:06 +0000Hvad ændres: Uddannelsen får ny titel: professionsbachelor som civilsamfundsudvikler i stedet for professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation. Professionsfaglig bacheloreksamen på 15 ECTS-point afløser bachelorprojektet på 20, og omfanget af de obligatoriske uddannelseselementer, praktikken og de valgfri uddannelseselementer er ændret. Hvem: Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, og som kan blive færdige inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest 31. maj 2030, skal færdiggøre efter de tidligere regler. Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, men ikke kan blive færdige senest 31. maj 2030, overføres til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-314/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-314/Wed, 21 Oct 2026 18:07:03 +0000Hvad ændres: Uddannelsen er normeret til 195 ECTS-point i stedet for 210 før. Praktikken er på 70 i stedet for 75, de valgfrie elementer på 10 i stedet for 15, og bachelorprojektet er erstattet af en professionsfaglig bacheloreksamen på 10 ECTS-point. Hvem: Reglerne gælder studerende på uddannelsen. Dem, der begyndte før 1. august 2026 og kan blive færdige inden for normeret tid og senest 31. maj 2030, færdiggør efter de tidligere regler. De, der ikke kan nå det, overføres til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-313/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-313/Wed, 21 Oct 2026 18:06:56 +0000Hvad ændres: De obligatoriske elementer er nu på 75 ECTS-point, og hver studieretning er på 60. De valgfrie elementer er på 20, og bachelorprojektet er blevet til en professionsfaglig bacheloreksamen. Der er også kommet nye obligatoriske områder og en regel om, at praktikken kan være lønnet, fx hvis den foregår i udlandet, og landets lovgivning kræver løn. Hvem: Reglerne gælder studerende på uddannelsen. Dem, der begyndte før 1. august 2026, og kan blive færdige inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest 31. december 2029, følger de tidligere regler. De, der ikke kan blive færdige senest 31. december 2029, overføres til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-322/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-322/Wed, 21 Oct 2026 18:06:43 +0000Hvad ændres: Uddannelsen hedder nu professionsbachelor som dansk tegnsprogstolk (før: tegnsprogs- og skrivetolk), og skrivetolkning er taget ud. Den er normeret til 195 ECTS-point i stedet for 210. Bachelorprojektet på 15 ECTS-point og de valgfri uddannelseselementer på 5 ECTS-point er erstattet af en professionsfaglig bacheloreksamen på 10 ECTS-point. Hvem: Reglerne gælder for studerende på uddannelsen til professionsbachelor som dansk tegnsprogstolk. Studerende, der begyndte før 1. august 2026 og kan blive færdige senest 31. december 2029, følger de tidligere regler. Kan de ikke det, overføres de til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-312/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-312/Wed, 21 Oct 2026 18:06:29 +0000Hvad ændres: Grænsen for en erkendtlighed under ulønnet praktik er nu 3.375 kr. om måneden (2023-niveau). Før var den 3.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres nu en gang om året med satsreguleringsprocenten. Normeringen for professionsbacheloruddannelser og navnet på bachelorprojektet er også ændret. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-317/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-317/Wed, 21 Oct 2026 18:06:23 +0000Hvad ændres: Fælles uddannelseselementer fylder nu 100 ECTS-point mod før 110, og bachelorprojektet på 20 er afløst af en professionsfaglig bacheloreksamen på 15. Studieretningerne hedder nu »Avanceret …«. Uddannelsen omfatter nu viden om kunstig intelligens. Praktikken kan være lønnet, f.eks. hvis den gennemføres i udlandet, og landets lovgivning eller overenskomst kræver løn. Hvem: Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, skal færdiggøre efter de tidligere regler, hvis de kan blive færdige inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest 31. december 2029. Ellers overføres de til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-318/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-318/Wed, 21 Oct 2026 18:06:19 +0000Hvad ændres: Uddannelsens formål er nu selvstændigt, og i tværfagligt samarbejde, at designe, udvikle og implementere auditive løsninger i produktioner på digitale såvel som fysiske platforme. Uddannelsen er nedsat fra 210 til 195 ECTS-point. Bachelorprojektet på 15 ECTS-point hedder nu professionsfaglig bacheloreksamen. De obligatoriske uddannelseselementer er sat ned fra 130 til 120 ECTS-point, og de valgfri fra 35 til 30 ECTS-point. Styrelsens mulighed for at dispensere i usædvanlige forhold er fjernet. Hvem: Bekendtgørelsen gælder studerende på professionsbacheloruddannelsen i lyddesign. Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, og som kan blive færdige inden for den normerede studietid og senest 31. december 2029, følger de tidligere regler. Studerende, der ikke kan blive færdige senest 31. december 2029, overføres til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-279/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-279/Wed, 21 Oct 2026 18:06:10 +0000Hvad ændres: Uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er nu på 195 ECTS-point i stedet for 210 (ændringen er et fald på 15 ECTS-point). De tidligere moduler er afløst af nationale og institutionelle fagelementer. Bachelorprojektet på 20 ECTS-point er afløst af en professionsfaglig bacheloreksamen på 15 ECTS-point. Hvem: Reglerne gælder for studerende på socialrådgiveruddannelsen. Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, og som kan blive færdige inden for den normerede studietid, dog senest 31. maj 2030, skal blive færdige efter de tidligere regler. De, der ikke kan blive færdige senest 31. maj 2030, overføres til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-316/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-316/Wed, 21 Oct 2026 18:05:56 +0000Hvad ændres: Uddannelsen er normeret til 225 ECTS-point mod 240 før. Bachelorprojektet på 20 ECTS-point er afløst af en professionsfaglig bacheloreksamen på 15. Praktikken kan være lønnet, hvis den studerende f.eks. gennemfører praktikforløbet i udlandet, og det pågældende lands lovgivning stiller krav om løn. Der er også nye fagområder: visualisering, tegnehåndværk og komposition, multimodal storytelling og narrativt design, visuel udvikling og produktion samt karriereudvikling og entreprenørskab. Hvem: Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, og som kan blive færdige inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest 31. maj 2030, skal følge de tidligere regler. Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, men som ikke kan blive færdige senest 31. maj 2030, overføres til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-315/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-315/Wed, 21 Oct 2026 18:05:46 +0000Hvad ændres: Uddannelsen er normeret til 195 ECTS-point i stedet for 210 før. De obligatoriske elementer fylder 70 point i stedet for 80, og de valgfri 25 i stedet for 30. Bachelorprojektet er afløst af en professionsfaglig bacheloreksamen på 10 point. Hvem: Reglerne gælder studerende på uddannelsen. Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for den normerede studietid, dog senest 31. december 2029, skal færdiggøre efter de tidligere regler. Kan de ikke nå det, overføres de til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-320/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-320/Wed, 21 Oct 2026 14:34:49 +0000Hvad ændres: Uddannelsens formål er skrevet om, og der er kommet et ekstra afsnit om komplekse opgaver og brug af teknologier og data, og den er nu normeret til 195 ECTS-point mod 210 før (de nye tal er normeringen, de obligatoriske elementer, de valgfrie elementer og eksamenens omfang). De obligatoriske elementer er øget til 120 ECTS-point, og de valgfri er skåret ned til 30. Uddannelsen har nu seks kerneområder: politik og administration, organisation og ledelse, digitalisering og teknologi, jura, økonomi og kommunikation, og bachelorprojektet er afløst af en professionsfaglig bacheloreksamen. Hvem: Reglerne gælder for studerende på uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration. Studerende, der er begyndt før 1. august 2026, og som kan nå at blive færdige inden for den normerede studietid, dog senest 31. maj 2030, færdiggør efter de tidligere regler. De, der ikke kan nå det, overføres til de nye regler. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-342/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-342/Wed, 21 Oct 2026 14:34:28 +0000Hvad ændres: Institutionerne kan nu udbyde praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser. Hvis praktikum udbydes, er det obligatorisk for studerende, der ikke har gennemført en relevant erhvervsuddannelse. Professionsbacheloruddannelser er nu normeret til 180 eller 195 ECTS-point, men kan have en normering på op til almindeligvis 240 ECTS-point. Bachelorprojektet hedder nu professionsfaglig bacheloreksamen, og begrebet »eksamener« er føjet til ved siden af »prøver« mange steder. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-878/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-878/Wed, 21 Oct 2026 12:25:35 +0000Hvad ændres: Bekendtgørelsen indsætter en ny regel om ansøgere, hvis dokumentation ikke er retvisende. Institutionen annullerer da alle ansøgerens ansøgninger om optagelse på den pågældende institution og fastsætter en karensperiode. Hvem: Reglen gælder ansøgere, hvis dokumentation ikke er retvisende, eller som har brugt ikke tilladte hjælpemidler til en prøve. Den gælder også ansøgere, som på anden måde forsøger uretmæssigt at opnå optagelse. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 15. oktober 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-872/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-872/Wed, 21 Oct 2026 12:25:09 +0000Hvad ændres: Universiteterne kan nu gøre indskrivning på ph.d.-uddannelsen betinget af et forskningsforberedende forløb på op til 45 ECTS-point, hvis de vurderer, at ansøgeren skal udbygge sine forskningsrelevante kompetencer. Tilbuddet kan kun gives til en ansøger med en kandidatuddannelse, der er normeret til mindre end 120 ECTS-point. Universitetet udsteder et bevis for tilfredsstillende gennemført forskningsforberedende forløb. Desuden er det nu skrevet ind, at en gennemført kandidatuddannelse på mindst 75 ECTS-point er direkte adgangsgivende, jf. dog § 6, stk. 1. Hvem: Forløbet kan kun tilbydes ansøgere med en kandidatuddannelse på under 120 ECTS-point. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 15. oktober 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-821/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-821/Wed, 21 Oct 2026 09:33:20 +0000Hvad ændres: Opgaver, der før lå hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (styrelsen), står nu i teksten som Udbetaling Danmarks opgaver, fx dispensation og udbetaling af rabat. Kravet om studieaktivitet er også skrevet om. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. oktober 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-841/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-841/Wed, 21 Oct 2026 08:02:34 +0000Hvad ændres: En EU/EØS-statsborger, der ikke længere er erhvervsaktiv, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig i bestemte tilfælde, fx ved midlertidig uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller ulykke, ved uforskyldt arbejdsløshed under de fastsatte betingelser, eller når uddannelsen hænger sammen med det tidligere arbejde. Støtte til uddannelse i Danmark eller i udlandet kræver nu, at EU/EØS-statsborgeren efter EU-retten har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark. Før stod der, at man skulle have haft 5 års sammenhængende ophold i Danmark. Ved opgørelsen af ret til tidsubegrænset ophold ses der bort fra visse fravær, fx midlertidige fravær, der tilsammen ikke overstiger 6 måneder om året. Hvem: Reglerne handler om uddannelsessøgende, der er EU/EØS-statsborgere. De handler også om en ægtefælle eller registreret partner til en EU/EØS-statsborger, der efter EU-retten er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, eller som har bevaret den status efter reglerne. Hvornår: Bekendtgørelsen skulle efter planen træde i kraft 1. oktober 2026. Det er ikke bekræftet endnu. Bekendtgørelsen gælder for tildeling af uddannelsesstøtte fra oktober måned 2026 og senere, jf. dog stk. 6-7.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-785/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-785/Wed, 21 Oct 2026 07:43:20 +0000Hvad ændres: Reglerne for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje henviser nu til anerkendelsesdirektivet i stedet for til EU-direktiv 2013/55/EU. Fodnoten til titlen får desuden en ny tekst om de EU-regler, bekendtgørelsen gennemfører. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 16. september 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-786/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-786/Wed, 21 Oct 2026 07:42:07 +0000Hvad ændres: Bekendtgørelsen ændrer reglerne om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab. I stedet for »EU-direktiv 2013/55/EU« henviser reglen nu til »anerkendelsesdirektivet«. Fodnoten til titlen er også skrevet om. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 16. september 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-823/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-823/Wed, 21 Oct 2026 05:31:45 +0000Hvad ændres: Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overtager administrationen af SVU fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. SVU-administratorerne vejleder ikke længere, men modtager, kontrollerer og videresender ansøgninger. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. oktober 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-873/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-873/Wed, 21 Oct 2026 05:31:30 +0000Hvad ændres: Universitetet kan bestemme, at studerende på bachelor- eller kandidatuddannelser på heltid og på kombinationsuddannelser skal bestå en studiestartsprøve. Tidligere gjaldt det bacheloruddannelser. Der er også en ny regel om en særlig studiestartsprøve for selvbetalende kandidatstuderende med studieopholdstilladelse. Fristerne for studiestartsprøven (2 måneder for heltid og 4 måneder for deltid) og resultatet (2 uger) stod i forvejen. Nyt er, at universitetet fastsætter i studieordningen, om den studerende har ret til en omprøve, som skal afholdes senest 3 måneder (heltid) eller 6 måneder (deltid) efter studiestarten. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 15. oktober 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-875/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-875/Wed, 21 Oct 2026 00:48:56 +0000Hvad ændres: Bekendtgørelsen indeholder regler om, hvor mange ECTS-point studerende mindst skal bestå for at fortsætte. For selvbetalende studerende på heltid, som har fået studieopholdstilladelse efter udlændingeloven, er det mindst 40 ECTS-point pr. studieår og mindst 15 pr. semester. På erhvervskandidatuddannelser og deltidsdelen af kombinationsuddannelser er det mindst 20 pr. studieår og mindst 7,5 pr. semester. Hvornår: Bekendtgørelsen skulle efter planen træde i kraft 15. oktober 2026. Det er ikke bekræftet endnu.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-883/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-883/Wed, 21 Oct 2026 00:10:30 +0000Hvad ændres: Lønnet praktik på 30 ECTS-point lægges på uddannelsens 6. eller 7. semester som ét sammenhængende forløb. Det ugentlige timetal fastsættes i studieordningens fællesdel. Hvornår: Bekendtgørelsen træder i kraft 1. februar 2027.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-879/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-879/Tue, 20 Oct 2026 21:17:11 +0000Hvad ændres: Konstaterer institutionen ved behandlingen af ansøgninger, at en ansøgers dokumentation ikke er retvisende, annullerer den alle hans eller hendes ansøgninger om optagelse på institutionen. Det samme gælder, hvis ansøgeren har brugt ikke tilladte hjælpemidler til en adgangs- eller optagelsesprøve, eller hvis institutionen konstaterer, at ansøgeren på anden måde har forsøgt uretmæssigt at opnå optagelse. Institutionen fastsætter også en karensperiode, hvor ansøgeren ikke kan få vurderet en ansøgning på institutionen. Perioden er på 1-5 år, opgjort som ordinære ansøgningsrunder, og fastsættes ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder og grovhed. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 15. oktober 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-692/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-692/Sun, 11 Oct 2026 13:09:27 +0000Hvad fastsættes: Digitaliseringsstyrelsen kan efter ansøgning give op til 125.000 kr. pr. adresse til net med højhastighedsbredbånd. Nettet skal kunne levere mindst 1 Gbit/s. Der skal være en egenbetaling på mindst 2.000 kr. inkl. moms, og bredbåndsudbyderen skal betale mindst 12.500 kr. uden moms. Hvem: Adresser uden for byzone (dog med undtagelse for små bysamfund under 2.000 indbyggere) med boliger, virksomheder og sommerhuse, der ikke er offentligt ejede, og som har under 100 Mbit/s via fast bredbånd og under 600 Mbit/s via mobilt bredbånd, samt bredbåndsudbydere. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 24. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-661/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-661/Sun, 11 Oct 2026 13:09:27 +0000Hvad fastsættes: Bekendtgørelsen fastsætter reglerne for uddannelsen til sætteskipper. Uddannelsen består af 1 års undervisning og op til 1 år og 6 måneders praktik til søs. I praktikken skal man have 12 måneders tid til søs på handelsskibe på 500 bruttotonnage eller mere, og heraf skal 6 måneder være på skibe uden for kystfart. Efter nok tid til søs kan man blive fører på skibe under 3000 bruttotonnage. Hvem: Reglerne gælder for personer, der ønsker at blive sætteskipper. For at blive optaget skal man som udgangspunkt have gennemført uddannelsen til kystskipper, have et gyldigt sundhedsbevis, være skikket til udkig og have et gyldigt vagtholdsbevis. Man kan også optages på et andet grundlag efter en individuel vurdering, og personer på eller fra uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad kan under visse betingelser optages. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-626/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-626/Sun, 11 Oct 2026 13:09:27 +0000Hvad ændres: Bekendtgørelsen erstatter reglerne fra 2007 om farmakonomuddannelsen. Uddannelsen er normeret til tre år (180 ECTS-point) og omfatter en teoretisk del på 17 måneder (85 ECTS-point) og en praktisk del på 19 måneder (95 ECTS-point). Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter påbegyndelsen. Elever, der er begyndt før 1. september 2026, skal som udgangspunkt færdiggøre uddannelsen efter de tidligere regler. Hvem: Elever på farmakonomuddannelsen, Farmakonomskolen og private apoteker, der er uddannelsesapotek. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. september 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-548/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-548/Sun, 11 Oct 2026 13:09:27 +0000Hvad ændres: Bekendtgørelsen fastlægger, hvilke stillinger universiteterne kan bruge til forskere og undervisere. Ændringerne handler især om de kliniske stillinger. Kliniske adjunkter er nu en honorarlønnet stilling. Før var de deltidsstillinger. Kliniske professorer er også honorarlønnede. Der er nye regler for kliniske lektorer og professorer uden for medicin. De skal have relevant klinisk erfaring og samtidig være ansat klinisk, typisk på et sygehus. Her skal de bl.a. udrede, behandle eller pleje patienter. Hvem: Reglerne gælder for det videnskabelige personale ved universiteter under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. august 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-500/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-500/Sun, 11 Oct 2026 13:03:59 +0000Hvad ændres: Tilladelser i frekvensbåndet 6425-7250 MHz (før 6425-7125 MHz) udstedes eller fornys nu til senest 31. december 2028 (før 31. december 2027), hvorefter de bortfalder. Reglen om tilladelser i frekvensbåndet 3800-4200 MHz, der højst kunne gælde til 30. juni 2026, er fjernet. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2026.https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-498/https://lovsnak.dk/da/sag/bek-2026-498/Sun, 11 Oct 2026 13:03:59 +0000Hvad ændres: Der er nu særlige begrænsninger for frekvenserne 3900-4140 MHz i visse områder i Frederiksberg, København, Aalborg og Aarhus kommuner. Hvornår: Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli 2026.