Lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
Kort fortalt
Kilder og original
Kilde: Retsinformation.dk
Folketingets resumé
Med lovforslaget lægges op til en række ændringer af straffeloven og lov om politiets virksomhed. Med lovforslaget foreslås for det første at udvide særvilkåret om økonomisk kontrol i straffelovens § 57 a, der retter sig mod unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet, til også at omfatte indbrudstyveri og hæleri. For det andet foreslås det at præcisere straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og optagelse. For det tredje foreslås det at hæve straffen for butikstyveri og hæleri, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr. i førstegangstilfælde, og det samtidig sikres, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne. Derudover hæves bødetaksterne i gentagelsestilfælde. Endelig foreslås det at indføre hjemmel i politiloven til, at politiet uden forudgående mistanke kan foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik på at kontrollere, om den pågældende cykel er meldt stjålet. Lovforslaget implementerer de initiativer fra regeringens udspil ”Sammen om en tryggere hverdag” fra februar 2024, der kræver lovændring. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.
Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.
Tidslinje
Sådan læser du tidslinjen
- Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
- Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
- Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
- »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
- Fremsat · 13. november 2024Status hos Folketinget: Fremsat
- Vedtaget · 23. januar 2025Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
- Stadfæstet · 28. januar 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet
- Trådt i kraft · 1. februar 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet