Regeringens lovprogram

Ændring af lov om social pension (Forhøjelse af ydelsen på tidlig pension og fastholdelse af tilgangsalder i tidlig pension for årgang 1963-1965)

Lovforslaget har til formål at hæve ydelsen for tidlig pension med 3.000 kr. pr. måned og fastholde den tidligste tilgangsalder for tidlig pension i 2027. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af lov om ar­bejds­løs­heds­for­sik­ring m.v., lov om fleksydelse og lov om social pension (Lempelse af fradragsregler for arbejde i efterløn, fleksydelse og tidlig pension)

Lovforslaget har til formål at lempe modreg­nings­reg­ler­ne for arbejdsindkomst/arbejdstimer i efterløn, flek­sy­del­ses­ord­nin­gen og tidlig pension. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af lov om social pension (Forhøjelse af pension med 1.000 kr. om måneden til de folkepensionister, der har mindst)

Lovforslaget har til formål at hæve fol­ke­pen­sionsy­del­sen med 1.000 kr. til de folkepensionister, der har mindst. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Med lovforslaget implementeres direktivet om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (direktiv 2024/2831). Lovforslaget sikrer direktivets formål, som er at forbedre arbejdsvilkår og databeskyttelse for personer, der udfører platformsarbejde.

Ændring af lov om indkvartering af ansatte, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om ar­bejds­ska­desik­ring (Forhøjelse af bødeniveau, ophævelse af tavshedspligt ved samtykke, ophævelse af re­vi­sions­be­stem­mel­se og konsekvensændring af anmeldereglerne for arbejdsulykker)

Lovforslaget har bl.a. til formål at forhøje bødeniveauet for materielle overtrædelser af lov om indkvartering af ansatte, så det svarer til bødestørrelserne efter arbejdsmiljøloven. Derudover indføres samme regler om samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt om klager, som gælder efter arbejdsmiljøloven samt hjemmel til, at visse af arbejdsmiljølovens bestemmelser om behandling af data også finder anvendelse for administration af lov om indkvartering af ansatte. Lovforslaget har endvidere til formål at ophæve ud­sta­tio­ne­rings­lo­vens re­vi­sions­be­stem­mel­se. Endelig har lovforslaget til formål at konsekvensændre anmeldereglerne for arbejdsulykker som følge af tidligere lovændringer om lempelse af anmeldekravet.

Ændring af lov om ar­bejds­løs­heds­for­sik­ring m.v. (Indførelse af beskæftigelseskrav for dimittender)

Lovforslaget har til formål at indføre et beskæftigelseskrav som betingelse for at kunne modtage dagpenge på dimittendvilkår. Med lovforslaget indføres et beskæftigelseskrav på i gennemsnit 4 timer om ugen. Visse grupper af dimittender vil blive undtaget for be­skæf­ti­gel­ses­kra­vet. Be­skæf­ti­gel­ses­kra­vet opgøres på grundlag af de 18 måneder med flest timer inden for de seneste 24 måneder før uddannelsens afslutning. Lovforslaget har ligeledes til formål at sænke statsbidraget for dimittender, der bliver berørt af be­skæf­ti­gel­ses­kra­vet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2027.

Lovforslaget har til formål at sikre, at store bededag fra og med 2030 anses som en helligdag. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af lov om planlægning og lov om boligforhold (Planlægning for boliger til ejerbeboelse m.v.)

Lovforslaget har til formål at give kommunerne mulighed for at planlægge for boliger til ejerbeboelse for at understøtte, at der opføres flere ejerboliger for at opnå en blandet be­bo­er­sam­men­sæt­ning i byerne. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om at ændre planloven og boligforholdsloven mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra januar 2026.

Ændring af lov om Sund & Bælt Holding A/S, lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg og lov om offentlige veje m.v. samt ophævelse af lov om Københavns frihavn (Beredskabsmæssige tiltag for transport mellem Vestdanmark og Østdanmark m.v.)

Med lovforslaget foreslås det tydeliggjort i loven, at Sund & Bælt Holding A/S eller selskabets datterselskaber foretager nødvendige beredskabsmæssige tiltag for at opretholde transporten mellem Vestdanmark og Østdanmark. Det foreslås endvidere, at Sund & Bælt Holding A/S eller datterselskaber på by-, land- og trans­port­mi­ni­ste­rens beslutning foretager beredskabsmæssige tiltag på andet end selskabernes egen infrastruktur. Foruden den fysiske sikring omfatter forpligtelsen for selskabet også at forberede alternativer, hvis de faste forbindelser sættes ud af drift. Herudover foreslås det, at der tilføjes en hjemmel til, at Sund & Bælt Holding A/S kan foretage tv-overvågning af koncernens anlæg af sikkerhedsmæssige hensyn. Endelig foreslås lov om Københavns Frihavn ophævet med henblik på afvikling af fri­havns­kon­ces­sio­nen.

Lovforslaget er en rammelov for anlægsprojekterne i forbindelse med Programmet Fremtidens S-bane, der gennem en omlægning til et fuldautomatisk førerløst transportsystem har til formål at øge kapaciteten på S-banen og give mulighed for flere afgange og større fleksibilitet. Lovforslaget regulerer en række forhold af betydning for realisering af programmet, herunder myn­dig­heds­be­hand­ling og håndtering af led­nings­om­læg­nin­ger m.v. Herudover indeholder lovforslaget en mulighed for fravigelse af de gældende miljøregler vedrørende støj og vibrationer samt at muliggøre kompensation for eventuelle støjende arbejder, hvis dette bliver nødvendigt. Med ændringen af lov om DSB reguleres en række forhold vedrørende skat og moms med det formål, at DSB som ejer og in­fra­struk­tur­for­val­ter af S-banen ikke økonomisk bliver skatte- og momsmæssigt negativt påvirket og dermed kan opretholde samme aktivitetsniveau med gældende bevillinger. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2021.

Ændring af lov om luftfart og lov om Naviair samt ophævelse af lov om civile, offentlige lufthavne og lov om placering af en ny Københavns lufthavn (Digitalt system til anmeldelse af flyveplaner for droneoperationer, bemyndigelse til at fastsætte regler om groundhandling af luftfartøjer, safetyafgiften, øget digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling m.v.)

Lovforslaget har til formål at præcisere og udbygge regler på luftfartsområdet samt at styrke Trafikstyrelsens myndighedsudøvelse og digitale sagsbehandling. Med lovforslaget foreslås det at supplere reglerne om droner i forhold til Naviairs etablering af et digitalt system til anmeldelse af flyveplaner for droneoperationer. Det foreslås endvidere at indføre regler om groundhandling, som muliggør ens regler på in­stru­ment­fly­ve­plad­ser, at ændre reglerne om luft­farts­hin­drin­ger, så kompetencen kan delegeres til Trafikstyrelsen, og at give Trafikstyrelsen mulighed for at indføre øget digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling. Hertil kommer en harmonisering af fi­nan­si­e­rings­grund­la­get samt en optimeret sagsgang på området for fly­pas­sa­ger­ret­tig­he­der. Endelig ophæves to love på luftfartsområdet.

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det retlige grundlag for at anlægge en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede, udvide Motorring 4 syd og Ring 4 Nord ved København, at etablere nødspor på Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev samt udbygge rute 18 nord om Herning, så det fremadrettet er en motorvej. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2021.

Ændring af lov om anlæg af Fre­de­riks­sunds­mo­tor­vej­en mellem Motorring 4 og Frederikssund (Godkendelse af den nye mil­jø­kon­se­kvens­vur­de­ring af projektet og opdatering af lovens bestemmelser)

Lov om anlæg af Fre­de­riks­sunds­mo­tor­vej­en mellem Motorring 4 og Frederikssund blev vedtaget i 2009, og dele af strækningen er allerede anlagt. Lovforslaget er en ændring af den eksisterende anlægslov og vil bemyndige by-, land og trans­port­mi­ni­ste­ren til at foretage ændringer i projektet for anlæg af motor- og motortrafikvej på strækningen mellem Tværvej og Frederikssund (etablering af Fre­de­riks­sund­mo­tor­ve­jens 3. etape), herunder etablering af støjafskærmning og af­vær­ge­for­an­stalt­nin­ger. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Infrastrukturplan 2035 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra juni 2021.

Ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse m.v. (Midlertidige boliger til socialt udsatte og veteraner i landzone og skiltning i erhvervsområder ved motorveje m.v.)

Lovforslaget har til formål at give kommunerne mulighed for at fremme midlertidige boliger til veteraner og socialt udsatte borgere. Herudover har lovforslaget til formål at gøre det muligt at udnytte landzo­ne­til­la­del­ser til tilbagevendende midlertidige arrangementer hurtigere ved at fjerne den opsættende virkning af klager Endelig skal lovforslaget give kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser om skilte i lokalplanlagte erhvervsområder ved motorveje. Lovforslaget er en opfølgning på aftaler om at ændre planloven og na­tur­be­skyt­tel­ses­lo­ven mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra februar 2026.

Ændring af lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Styrket tilsyn og håndhævelse m.v.)

Lovforslaget har til formål at styrke tilsynet og håndhævelsen med sommerhuslovens regler, herunder reglerne om lofter for udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. Lovforslaget udmønter aftalen om styrket tilsyn og bedre sank­tions­mu­lig­he­der i relation til korttidsudlejning mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra januar 2026.

Ændring af lov om social service (Økonomisk tilskud til husleje til de mest udsatte borgere)

Lovforslaget har til formål at permanentgøre og fordoble den midlertidige pulje til huslejetilskud til de mest udsatte borgere fastsat i § 111 a i lov om social service. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af boligforholdsloven (Ændring af fastsættelse af beboermaksimum og skærpelse af bødestørrelse for overskridelsen af bopælspligt)

Lovforslaget har til formål at give kom­mu­nal­be­sty­rel­sen mulighed for egenhændigt at aktivere reglerne om beboermaksimum for hele kommunen. Lovforslaget har ligeledes til formål at hæve mak­si­mum­bø­de­stør­rel­sen for overtrædelser af bopæls­pligts­reg­ler­ne. Lovforslaget udmønter en politisk aftale mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra februar 2026.

Ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger (Landsbyggefondens økonomiske rammer for 2027, grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger)

Lovforslaget har til formål at fastsætte regler om anvendelsen af Landsbyggefondens midler i 2027, indtil en ny boligaftale indgås, samt at forlænge den midlertidige ordning vedrørende nedsat differentieret grundkapital for almene boliger og kapitalindskud for friplejeboliger m.v.

Ændring af byggeloven (Fastsættelse af be­myn­di­gel­ses­be­stem­mel­ser vedrørende ladepunkter, bygningsautomatik, solenergianlæg, cykelparkering og definitioner til implementering af dele af bygningsdirektivet)

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af bygningsdirektivet.

Ændring af lov om boligforhold (Ændring af forhold vedrørende afgørelser fra huslejenævnene)

Lovforslaget har dels til formål at sikre, at huslejenævnene får oplysninger om indbringelse af deres afgørelser for domstolene og domstolenes afgørelser, og dels at gøre det muligt at tvangsfuldbyrde afgørelser truffet af huslejenævnene. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fremtidens huslejenævn mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra december 2025.

Ændring af ældreloven og sundhedsloven (Integration af sygepleje i helhedspleje m.v.)

Med lovforslaget integreres den kommunale sygepleje efter sundhedsloven i helhedspleje efter ældreloven, og kommunerne gives derudover mulighed for at kræve tilbagebetaling af uberettiget modtagne ydelser efter ældreloven. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om sundhedsreform 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024 og er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af lov om skibes besætning, lov om sikkerhed til søs, søloven og lov om sik­ker­heds­un­der­sø­gel­se af ulykker til søs (Regulering af maritime ubemandede fartøjer, præcisering af hjemmel til at anmode om og modtage bistand fra politiet i forbindelse med tilbageholdelse af skibe, moderniserede regler om sejlads under påvirkning af alkohol og narkotika, højere bøder for arbejdsulykker til søs, implementering af 2010 HNS-konventionen og ændringer til direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelse af ulykker i søtrans­port­sek­to­ren)

Lovforslaget har til formål at indføre ændringer, som har til formål at tage højde for den nuværende udvikling på søfartsområdet, hvilket inkluderer en øget anvendelse af sødroner, præcisering af hjemmel til politiet, opdatering af bødeniveauet for arbejdsulykker til søs, så det svarer til bødeniveauet for arbejdsulykker på land samt moderniserede regler for promillesejlads og sejlads i narkopåvirket tilstand. Endvidere tages der med forslaget højde for en snarlig ikrafttræden af den internationale konvention om ansvar for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer (HNS-konventionen) og kon­se­kvens­ret­tel­ser af søloven. Endelig vil direktiv om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtrans­port­sek­to­ren og om ophævelse af Europa-Kommissionens forordning blive implementeret med lovforslaget.

Lovforslaget har til formål at modernisere restaurationsloven ved at ændre og lempe reglerne om fornyelse af alkoholbevilling, fi­nan­si­e­rings­for­bud­det og lej­lig­heds­til­la­del­ser. Moderniseringen af restaurationsloven har det sigte at simplificere og lempe reglerne således, at hverken erhvervet eller myndighederne sander til i unødvendigt papirarbejde, og vil således udgøre en byrdelettelse for såvel virksomheder som myndigheder.

Ændring af lov om markedsføring og lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fø­de­va­re­for­sy­nings­kæ­den (Forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer samt bemyndigelse til opfyldelse af EU-retlige forpligtelser)

Lovforslaget har til formål at bidrage til, at færre børn og unge bliver overvægtige ved at begrænse deres eksponering for – og indtag af – usunde føde- og drikkevarer. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på Kræftplan V fra maj 2025 og ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026. Lovforslaget har desuden til formål at sikre, at Danmark kan opfylde sine EU-retlige forpligtelser om samarbejde mellem EU-medlemsstater om bl.a. håndhævelse af endelige afgørelser om bøder eller andre sanktioner.

Lovforslaget har til formål at implementere dele af EU’s 6. hvidvaskdirektiv (2024/1640) og supplere dele af EU’s hvidvaskforordning (2024/1624). Med lovforslaget udvides pligten til at indhente, opbevare og registrere oplysninger om reelle ejere til at omfatte alle juridiske personer i Danmark. Det vil betyde, at alle danske virksomheder, fonde og foreninger fremover vil skulle registrere oplysninger om reelt ejerskab i registeret over reelle ejere, herunder børsnoterede selskaber og ikke-erhvervsdrivende foreninger (almennyttige og frivillige foreninger). Samtidig udvides pligten til at omfatte juridiske personer uden for EU, når disse bl.a. indgår en for­ret­nings­for­bin­del­se med en forpligtet enhed, dvs. en person eller virksomhed omfattet af kun­de­kend­skabs­kra­ve­ne i Danmark.

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2024/2823) om retlig beskyttelse af design, som er en omarbejdet udgave af det tidligere direktiv herom. Med lovforslaget moderniseres den nationale beskyttelse af designrettigheder, så den bl.a. er tilpasset den teknologiske udvikling. Samtidig forenkles Patent- og Va­re­mær­ke­sty­rel­sens administration af designreglerne.

Ændring af lov om tje­ne­ste­mand­s­pen­sion (Fastsættelse af pension for militære tjenestemænd ved afskaffelse af pligtig afgangsalder)

Lovforslaget har til formål at følge op på aftale- og overenskomst­for­hand­lin­ger­ne i 2026 mellem finansministeren og cen­tral­or­ga­ni­sa­tio­ner­ne. Finansministeren gav i tilslutning til aftalen om at afskaffe den pligtige afgangsalder for militære tjenestemænd tilsagn om at fremsætte lovforslag om ændring af tje­ne­ste­mand­s­pen­sions­lo­ven. Lovforslaget indebærer, at finansministeren kan bestemme, at pensionen til en militær tjenestemand, der er ansat inden lovens ikrafttræden, fastsættes på grundlag af en pensionsalder, der er forhøjet med indtil 10 år, uanset at der ikke gælder en aldersgrænse for pligtig afgang for den pågældende. Det foreslås tillige, at der ikke beregnes et før­tids­pen­sions­fradrag for en militær tjenestemand ved selvvalgt alderspensionering ved eller efter den hidtidige pligtige afgangsalder.

Lovforslaget har til formål at skabe en generel da­ta­be­skyt­tel­ses­ret­lig hjemmel, der samtidig giver et tydeligere retsgrundlag for offentlige myndigheders og organers mulighed for at udvikle og anvende AI-systemer ved behandling af personoplysninger efter da­ta­be­skyt­tel­ses­for­ord­nin­gen for at understøtte myndighedernes og organernes opgavevaretagelse efter anden lovgivning. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af universitetsloven (Inddragelse af vurdering af trussel mod den nationale sikkerhed ved universiteternes afgørelser om optagelse og udskrivning af visse udenlandske ansøgere og studerende)

Lovforslaget har til formål at give universiteterne mulighed for at kunne inddrage en vurdering af risikoen for uønsket viden- og tek­no­lo­giover­før­sel i forbindelse med studieoptag eller udskrivning af visse udenlandske ansøgere og studerende.

Ændring af lov om Digital Post for offentlige afsendere (Styrkelse af den digitale inklusion for borgere, mulighed for øget digital kommunikation for grønlandske virksomheder og rigsmyndighederne på Færøerne og i Grønland m.v.)

Lovforslaget har til formål at styrke den digitale inklusion for borgere og styrke retssikkerheden, ligesom lovforslaget vil etablere mulighed for øget digital kommunikation for grønlandske virksomheder og rigsmyndighederne på Færøerne og i Grønland. Lovforslaget indeholder konkret en præcisering af Di­gi­ta­li­se­rings­sty­rel­sens rolle som databehandler for opbevaring af offentlige afsenderes meddelelser, mulighed for frivillig tilslutning af grønlandske virksomheder, ny fuldmagtsadgang til Digital Post og sletning af meddelelser i Digital Post i særlige tilfælde. Endelig foreslås det, at der tilføjes en anordningshjemmel med henblik på tilslutning af rigsmyndighederne på Færøerne og i Grønland.

Ændring af lov om er­hvervsa­ka­de­mi­ud­dan­nel­ser og pro­fes­sions­ba­chel­or­ud­dan­nel­ser og forskellige andre love (Ny tilrettelæggelse af uddannelser på er­hvervsa­ka­de­miom­rå­det m.v.)

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre en ny tilrettelæggelse af uddannelser på er­hvervsa­ka­de­miom­rå­det. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om reform af pro­fes­sions­ba­chel­or- og er­hvervsa­ka­de­mi­ud­dan­nel­ser­ne i Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra marts 2025.

Ændring af lov om nemkonto (Grønlandske private udbetalere og kontoformidleres adgang til Nemkontosystemet og gensidig anerkendelse af nemkonti anvist efter dansk og grønlandsk ret)

Lovforslaget har til formål at sikre et hensigtsmæssigt retligt samspil mellem dansk og grønlandsk lovgivning om anvendelse af Nemkontosystemet og Nemkontoregistret. Det foreslås bl.a., at private virksomheder m.v. underlagt grønlandsk lovgivning kan anvende Nemkontosystemet, og at der indføres en regel om gensidig anerkendelse af nemkonti anvist efter henholdsvis danske og grønlandske regler. Lovforslaget indgår som led i et samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder om tilpasning af landenes lovgivning med henblik på skabe klarhed for borgere og virksomheder om rettigheder og pligter i relation til Nemkontoordningen.

Ændring af lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et indre marked for digitale tjenester (Oprettelse og anvendelse af fiktive profiler m.v.)

Lovforslaget har til formål at ændre en række bestemmelser i den gældende suppleringslov til forordningen om digitale tjenester, særligt med henblik på at styrke og sikre effektiviteten af det danske DSA-tilsyn. Det vedrører bl.a. forventeligt etablering af lovhjemmel til, at DSA-tilsynet kan oprette fiktive profiler på onlineplatforme som led i varetagelsen af tilsynsopgaven og til brug for generelt analysearbejde på området.

Ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Behandling af kommunikationsdata til forebyggelse og blokering af digitale svindelforsøg og bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om behandlingen og de retlige rammer herfor)

Lovforslaget har til formål at etablere et klart retligt grundlag for, at udbydere af offentlige elektroniske kom­mu­ni­ka­tion­s­tje­ne­ster kan behandle oplysninger om elektronisk kommunikation med henblik på at identificere, forebygge og blokere digitale svindelforsøg. Endvidere har lovforslaget til formål at bemyndige ministeren til at fastsætte nærmere regler om behandlingen.

Lovforslaget har til formål at indføre en national aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester med henblik på, at børns sociale mediedebutalder skal hæves. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om digital børnebeskyttelse mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2025 og ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026, der går videre end aftalen om digital børnebeskyttelse, idet der ikke skal kunne gives mulighed for for­æl­dre­dis­pen­sa­tion fra 13 år, som ellers var en del af aftalen. Den politiske aftale blev genbekræftet i september 2026 af regeringen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre), Det Konservative Folkeparti og Venstre.

Ændring af universitetsloven, lov om videregående uddannelse (vi­de­reud­dan­nel­ses­sy­ste­met) for voksne og evt. andre love (Gennemførelse af yderligere elementer fra aftale om reform af uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­ser­ne i Danmark m.v.)

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre nye vi­de­reud­dan­nel­ses­mu­lig­he­der for dimittender, som har gennemført en kandidatuddannelse, der er kortere end 120 ECTS-point. Lovforslaget er en yderligere opfølgning på aftalen om reform af uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­ser­ne i Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra juni 2023.

Lovforslaget har til formål at indføre en formodningsregel i arbejdsskadesager om statsligt udsendte diagnosticeret med posttraumatisk be­last­nings­re­ak­tion (PTSD), så det i udgangspunktet formodes, at der er en sammenhæng mellem hændelser under den pågældendes udsendelse og diagnosen PTSD, medmindre det må anses for åbenbart, at sygdommen ikke skyldes tjenesten under udsendelsen. Lovforslaget har endvidere til formål at indføre løbende dækning af statsligt udsendtes udgifter til proteser. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udvikling af veteranindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra november 2024.

Ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., lov om radiofrekvenser og lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold (Forsvarets detektion, identifikation og sporing af ubemandede fartøjer)

Lovforslaget har til formål at give Forsvaret hjemmel til at detektere, identificere og spore ubemandede fartøjer til søs og i luften med henblik på at tilvejebringe et samlet situationsbillede, som skal understøtte egne og andre myndigheders opgaver i forbindelse med forebyggelse og håndtering af trusler, som sådanne fartøjer måtte udgøre. Som led heri vil lovforslaget bl.a. indebære, at Forsvaret vil kunne påbyde ejere og operatører af kritisk infrastruktur at dele data fra eget opsat detektionsudstyr.

Ændring af militær straffelov og militær retsplejelov (Skærpet indsats over for euforiserende stoffer m.v. i tjenesten)

Lovforslaget har til formål at give forsvarsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om grænser for påvirkning af euforiserende stoffer og andre be­vidst­heds­på­vir­ken­de stoffer på særlige områder for tjeneste i Forsvaret. Lovforslaget har desuden til formål at indføre regler om, at auditøren m.fl. kan foretage visse legemsindgreb på tjenstgørende militært personel med henblik på at konstatere, om de nævnte grænser er overtrådt.

Ændring af lov om hjemmeværnet (Modernisering af uddannelseskrav for frivillige i hjemmeværnet m.v.)

Lovforslaget har primært til formål at gøre de lovbestemte krav til uddannelsen af frivillige i Hjemmeværnet samt kravet til årlig funktionsrelateret tjeneste for at forblive medlem af Hjemmeværnets aktive styrke mere fleksible.

Ændring af lov om Forsvarets Ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste (FE) (Styrket situations- og ef­ter­ret­nings­bil­le­de)

Lovforslaget har til formål at skabe de fornødne juridiske rammer for, at Forsvarets Ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste kan tilvejebringe et situationsbillede over fremmede aktiviteter i Rigsfællesskabet af betydning for Forsvarets opgavevaretagelse. Lovforslaget har endvidere til formål at give Forsvarets Ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste mulighed for at bistå andre myndigheder i Grønland og på Færøerne med varetagelsen af konkrete miljøovervågnings- og beredskabsopgaver samt eftersøgnings- og redningsopgaver. Lovforslaget er en opfølgning på delaftale 1 om Arktis og Nordatlanten under forsvarsforliget 2024-2033 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti fra januar 2025.

Ændring af værnepligtsloven og lov om forsvarets personel (Udsendelse af værnepligtige og modernisering af Forsvarets Dag m.v.)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en modernisering af Forsvarets Dag og udsendelse af værnepligtige. Lovforslaget er en opfølgning på delaftale 2 under forsvarsforliget 2024-2033 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fra april 2024.

Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen over for løsladte terrordømte og radikaliserede, herunder indsatsen overfor udviste udlændinge på udrejsecentre. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om et stærkere værn om demokratiet«)

Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af aftalen om et stærkere værn om demokratiet mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra februar 2026, der kræver lovgivning.

Ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Skærpet indsats mod bandekriminalitet og kriminelle familier m.v. samt baggrundstjek af visse havnemedarbejdere)

Lovforslaget har til formål at skærpe indsatsen mod bandekriminalitet og kriminelle familier m.v. ved en række initiativer med henblik på at sætte ind over for nye tendenser i den kriminelle underverden Denne del af lovforslaget er en opfølgning på den daværende regerings udspil ”Styrket indsats mod nye tendenser i den kriminelle underverden” fra februar 2026. Derudover har lovforslaget til formål at indføre regler om baggrundstjek af visse havnemedarbejdere.

Ændring af retsplejeloven (Etablering af Statsadvokaten og udvidelse af statslige myndigheders adgang til at møde i retten ved ansatte på myndighedsområdet m.v.)

Lovforslaget har til formål at etablere en ny offentlig myndighed, Statsadvokaten, som får til opgave at varetage en del af statens retssags- og rådgivningsopgaver, som i dag løses af advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, og at styrke det offentliges adgang til at møde i retten på egne vegne.

Ændring af retsplejeloven (Ændring af regler på advokatområdet)

Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer af regler på advokatområdet.

Ændring af retsplejeloven og lov om tv-overvågning m.v. (Anvendelse af lydoptagelse med henblik på automatisk transskribering til indførsler i retsbogen, ændringer af reglerne om afgørelser om dommeres inhabilitet og om antallet af dommere, indførelse af en ordning om underretning af almene bo­li­gor­ga­ni­sa­tio­ner om beboeres op­hæ­vel­ses­be­grun­den­de straffedomme samt om oplysningspligt i forbindelse med tv-overvågning)

Lovforslaget har for det første til formål at modernisere og lette domstolenes arbejdsgange i forbindelse med udarbejdelsen af retsbøger ved at indføre mulighed for lydoptagelse med henblik på transskription af retsmøder. Formålet med lovforslaget er for det andet at justere reglerne om behandlingen af indsigelser mod en dommers habilitet. Lovforslaget har for det tredje til formål at foretage en justering af antallet af dommere. Denne del af lovforslaget er til dels en del af opfølgningen på aftalen om domstolenes økonomi 2024-2027 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige fra november 2023. Lovforslaget har derudover til formål at indføre en ordning med underretning af almene bo­li­gor­ga­ni­sa­tio­ner om beboeres op­hæ­vel­ses­be­grun­den­de straffedomme. Denne del af lovforslaget er til dels en del af opfølgningen på aftalen om politiets og an­kla­ge­myn­dig­he­dens økonomi 2026-2030 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra december 2025. Loven har derudover til formål at tilpasse tv-overvågningslovens regler om oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning med henblik på at sikre, at reglerne i tv-overvågningsloven bringes i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis herom.

Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Udvidelse af indsattes ret til fortrolig kommunikation med visse juridiske rådgivere, indgreb i va­re­tægts­ar­re­stan­ters kommunikation som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme og udvidelse af adgangen til overførsel af indsatte mellem ensartede institutioner m.v.)

Lovforslaget har bl.a. til formål at udvide indsattes ret til fortrolig kommunikation med visse juridiske rådgivere i lyset af Danmarks internationale forpligtelser og øge sikkerheden i Danmarks Fængsler.

Ændring af retsplejeloven, straffeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden m.v.)

Lovforslaget har til formål at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, an­kla­ge­myn­dig­he­dens, domstolenes og Danmarks Fængslers ressourcer og bedre vilkår for myndighedernes opgavevaretagelse i øvrigt. Lovforslaget har endvidere til formål at gøre det muligt at foretage retsmedicinske undersøgelser af børn uden forældresamtykke.

Ændring af lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (Gennemførelse af dele af direktiv om kontrol med erhvervelse og besiddelse af våben)

Lovforslaget har til formål at sikre, at våbenloven er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2017/853 om ændring af direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektiv III).

Ændring af retsplejelov for Færøerne (Ajourføring af retsplejelov for Færøerne vedrørende perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2025 m.v.)

Lovforslaget har til formål at ajourføre retsplejelov for Færøerne i relevant omfang med de ændringer, der er foretaget i den danske retsplejelov i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2025, ligesom der gennemføres en række ændringer foreslået af myndighederne på Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets område med henblik på at sikre, at loven er tidssvarende og tilpasset myndighedernes behov. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Justering af ordning med elektronisk kontrol som supplement til et opholdsforbud)

Lovforslaget har til formål at justere ordningen med elektronisk kontrol som supplement til et opholdsforbud.

Ændring af straffeloven (Strafskærpelse for simpel vold med døden til følge begået af personer, der tidligere har begået personfarlig kriminalitet)

Lovforslaget har til formål at skærpe straffen for simpel vold med døden til følge begået af personer, der tidligere har begået personfarlig kriminalitet.

Ændring af trossamfundsloven (Styrket indsats mod problematisk ægteskabs- og skilsmissepraksis i anerkendte trossamfund)

Lovforslaget har til formål at indføre nye betingelser for anerkendelse som trossamfund samt skærpelse af reglerne for religiøse forkyndere med vi­el­ses­be­myn­di­gel­se med henblik på at modvirke problematisk ægteskabs- og skilsmissepraksis i anerkendte trossamfund. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om styrket indsats mod problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra januar 2025.

Ændring af lov om begravelse og ligbrænding, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald (Revision af regler for begravelse og personregistrering)

Lovforslaget har til formål at opdatere reglerne på begravelsesområdet og per­son­re­gi­stre­rings­om­rå­det med henblik på, at reguleringen følger udviklingen i danskernes begravelsesmønstre, relationer og den digitale udvikling.

Ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Supplerende bestemmelse om straf for manglende efterlevelse af krav om injek­tions­ka­pa­ci­tet efter forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af net­tonul­tek­no­lo­gi­pro­duk­ter)

Lovforslaget har til formål at indføre en bestemmelse om straf, der muliggør sanktioner ved forpligtede enheders manglende overholdelse af forordningens forpligtelser i forhold til etablering af CO2-injek­tions­ka­pa­ci­tet.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Maksimalt omkostningsniveau for kom­mu­nal­be­sty­rel­sens indsamling af emballageaffald og kom­mu­nal­be­sty­rel­sens fordeling af visse omkostninger over en bestemt periode m.v. under udvidet producentansvar for emballage)

Lovforslaget har til formål at implementere em­bal­lage­for­ord­nin­gens artikel 45. Lovforslaget skal sikre, at kom­mu­nal­be­sty­rel­sens omkostninger ved indsamling af emballageaffald ikke overstiger et om­kost­nings­ef­fek­tivt niveau.

Ændring af lov om betalingsregler for spil­de­vands­for­sy­nings­sel­ska­ber m.v. (Forlængelse af overgangsperiode for kli­ma­til­pas­nings­pro­jek­ter for tag- og overfladevand)

Lovforslaget har til formål at forlænge overgangsordningen for kli­ma­til­pas­nings­pro­jek­ter for tag- og overfladevand med 5 år.

Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og forskellige andre love (Indførelse af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, ændringer af ener­gi­mærk­nings­ord­ning, ordning for renoveringspas, m.v.)

Lovforslaget har til formål at muliggøre implementering af EU’s omarbejdede bygningsdirektiv. Lovforslaget indeholder bl.a. regler om indførelse af minimumsstandarder for ikke-be­bo­el­ses­byg­nin­gers energimæssige ydeevne, ændringer til ener­gi­mærk­nings­ord­nin­gen, en frivillig ordning for renoveringspas m.v. Herudover skal lovforslaget sikre, at klima-, energi- og for­sy­nings­mi­ni­ste­ren har de fornødne beføjelser til at føre det nødvendige tilsyn med efterlevelsen af en delmængde af de for­bru­ger­ret­tig­he­der, som har ophav i EU’s omarbejdede ener­gi­ef­fek­ti­vi­tets­di­rek­tiv vedrørende varsling af prisstigninger og planlagte for­sy­nings­af­bry­del­ser for fjernvarme.

Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Udvidelse af salgs­op­tions­ord­nin­gen for store solcelleanlæg og tilpasning af rammerne for VE-ordningerne)

Lovforslaget har til formål at udvide salgs­op­tions­ord­nin­gen ved, at afstandsgrænsen for retten til salgsoption for naboer til store solcelleanlæg udvides fra 200 til 275 meter for anlæg fra 2027. Lovforslaget skal bl.a. på baggrund af evalueringen af VE-ordningerne for naboer til vedvarende energi justere rammerne for VE-ordningerne med henblik på at forenkle reglerne, afskaffe uhen­sigts­mæs­sig­he­der og derved samlet set forbedre administrationen af ordningerne. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udbygningen af sol og vind på land 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra oktober 2025.

Be­slut­nings­for­sla­get har til formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne kan indgå en juridisk bindende mellemstatslig aftale med Tyskland om Energiø Bornholm. Med indgåelse af den mellemstatslige aftale forpligter Danmark og Tyskland sig på at realisere Energiø Bornholm, hvor der udbydes 3 GW havvind med et nettostøtteloft på 139 mia.kr. (2026-priser). Den juridisk bindende mellemstatslige aftale skal sikre, at Tyskland betaler deres andel af omkostningerne til støtte til havvind.

Ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv­hus­gas­re­duk­tion, lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg (Rammer for kulstoflagring i biokul og formkrav til lovbundne støtteordninger)

Lovforslaget har til formål at sikre, at der kan stilles krav til biokulproduktion og kulstoflagring i biokul, og at dette kan kontrolleres, således at CO2-reduktionerne kan indregnes i den danske driv­hus­gas­op­gø­rel­se. Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte rammevilkår for markedet for kulstoflagring i biokul produceret ved eks. pyrolyse. Endvidere skal lovforslaget bringe en række lovbundne støtteordninger i overensstemmelse med budgetvejledningen fra Finansministeriet. Lovforslagets del om rammer for kulstoflagring i biokul er en opfølgning på aftalen om implementering af et Grønt Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024.

Lovforslaget har til formål at etablere en uafhængig offentlig medieombudsmand samt at gennemføre fem øvrige initiativer, som skal sikre et tidssvarende og øget medieansvar hos alternative medieaktører og de traditionelle massemedier. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om opdatering af me­di­e­ansvars­sy­ste­met i en digital medievirkelighed mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra december 2025 og ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Lovforslaget har til formål at bidrage til at værne om det danske sprog. Lovforslaget indebærer, at formålsparagraffen for Dansk Sprognævn ændres, så det fremgår, at Dansk Sprognævn har en opsøgende og vejledende forpligtelse i forhold til at beskytte det danske sprog. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Sprogpakke 1 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra februar 2026.

Lovforslaget har til formål at fremtidssikre scenekunsten og skabe bedre produktions- og arbejdsvilkår i branchen. Lovforslaget implementerer en forventet kommende politisk aftale om en scenekunstreform og er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af arkivloven (Ændring af regler for egenacces, ændring af regler for samtykke i forbindelse med udlevering af ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier samt kon­se­kvens­æn­drin­ger som følge af da­ta­be­skyt­tel­ses­lo­ven, da­ta­be­skyt­tel­ses­for­ord­nin­gen og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger)

Lovforslaget har til formål at gennemføre initiativer fra det statslige arbejdsprogram samt regelforenkle og sanere arkivloven.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om forurenet jord (Implementering af dele af direktiv om ændring af direktiv om industrielle emissioner og emissioner fra husdyropdræt (IE-direktivet) og dele af direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa (luft­kva­li­tets­di­rek­ti­vet) m.v.)

Lovforslaget har navnlig til formål at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1785 om ændring af direktivet om industrielle emissioner (IE-direktivet) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2881 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (luft­kva­li­tets­di­rek­ti­vet). Ændringerne i IE-direktivet indebærer en række nye elementer, herunder dis­pen­sa­tions­ad­gang fra miljøkrav i krisesituationer, krav til mil­jø­le­del­ses­sy­ste­mer, nye over­våg­nings­for­plig­tel­ser ved lempelser eller skærpelser af miljøkrav og varetagelse af klimamæssige hensyn. Endvidere indeholder IE-ændringsdirektivet og det reviderede luft­kva­li­tets­di­rek­tiv skærpede strafferegler ved skade på menneskers sundhed, og der fastsættes erstatningsregler og forældelsesregler. Lovforslaget tilvejebringer de nødvendige hjemler til gennemførelse af de bestemmelser i IE-ændringsdirektivet og det reviderede luft­kva­li­tets­di­rek­tiv, som forudsætter lovændring.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v. og lov om landbrugsejendomme (Forbud mod anvendelse af pesticider og spildevandsslam og udbringning af forurenet jord til erhvervsmæssige eller offentlige formål i sårbare grundvandsdannende områder og ophævelse af regler om vedtagelse af indsatsplaner til beskyttelse af vandressourcer)

Lovforslaget har til formål at indføre et sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder, der også omfatter spildevandsslam og forurenet jord. Lovforslaget indeholder herudover en bemyndigelse til, at miljøministeren kan udpege sårbare grundvandsdannende områder og en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om en kom­pen­sa­tions­ord­ning. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026. Endvidere indeholder lovforslaget en ophævelse af kravet om indsatsplaner til beskyttelse af drik­ke­vands­res­sour­cer.

Ændring af lov om vandforsyning m.v. (Kontrol med indvinding af overfladevand og grundvand)

Lovforslaget har til formål at imødekomme en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen, som omhandler den danske gennemførelse af van­dram­me­di­rek­ti­vets artikel om kontrol med indvinding af overfladevand og grundvand i relation til regelmæssig revision af visse tilladelser til indvinding af grundvand og krav for visse bredejere om tilladelse til indvinding af overfladevand til kreaturvanding. Med lovforslaget sikres en mulighed for revurdering af visse ind­vin­dings­til­la­del­ser med henblik på at opfylde van­dram­me­di­rek­ti­vets krav om regelmæssig revision og eventuel nødvendig ajourføring af tilladelserne. Endvidere sikres, at der i visse tilfælde kan stilles krav til bredejere om tilladelse til indvinding af overfladevand til kreaturvanding, hvis indvindingen ikke er uden væsentlig indflydelse på vandets tilstand.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse og andre love (Implementering af by­spil­de­vands­di­rek­ti­vet)

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/3019 om rensning af byspildevand (by­spil­de­vands­di­rek­ti­vet). Lovforslaget omfatter bl.a. regler om opsamling og rensning af byspildevand, indførelse af nye krav om energineutralitet i spil­de­vands­sek­to­ren samt et udvidet producentansvar for kosmetik- og lægemiddelbranchen med henblik på at finansiere fjernelsen af mikroforurenende stoffer fra byspildevandet.

Lovforslaget har til formål at indføre et forbud mod omvendelsesterapi over for børn og unge under 18 år, hvor der anvendes metoder, der har til formål at få en mindreårig til at ændre eller fornægte sin seksuelle orientering eller kønsidentitet. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Indførsel af hjemmel til kvotejagt)

Lovforslaget har til formål at ændre jagt- og vildt­for­valt­nings­lo­ven med henblik på at indføre en bred hjemmel til kvotejagt. Kvotejagt vurderes nødvendig i forhold til bestandsregulering af visse vildtarter. Lovforslaget har ligeledes til formål at indføre hjemmel til, at Naturstyrelsen kan regulere farligt vildt på offentlige og private arealer uden grundejerens forudgående tilladelse. Ændringerne har til hensigt at give ministeren mulighed for at bestandsregulere visse vildtarter, samt muligheden for effektiv regulering af vildt på offentlige og private arealer i særlige tilfælde, hvor vildt udviser farlig og opsøgende adfærd rettet mod mennesker.

Ændring af dyrevelfærdsloven, straffeloven og retsplejeloven (Strafskærpelser og udvidet mulighed for brug af ret­tig­heds­fra­ken­del­se på dy­re­vel­færds­om­rå­det, bemyndigelse til at fastsætte regler om avl af landbrugsdyr, herunder forbud mod avl, kontrol af aktører på avlsområdet)

Lovforslaget har til formål at gennemføre strafskærpelser ved overtrædelse af dy­re­vel­færds­reg­ler­ne og at udvide mulighederne for brug af ret­tig­heds­fra­ken­del­se i medfør af dyrevelfærdsloven samt at indføre bemyndigelse til fastsættelse af regler for avl af dyr i dyrevelfærdsloven (ekstremavl). Lovforslaget om strafskærpelser er en opfølgning på aftalen om dyrevelfærd 2024-2027 (”Sammen om dyrene”) mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet fra februar 2024 og ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026. Lovforslaget er endvidere en genfremsættelse af L 99 fra folketingsåret 2025/26 (1. samling). Lovforslaget om bemyndigelse til fastsættelse af regler for avl af dyr vil gøre det muligt at indføre regler om ekstremavl som led i arbejdet i fireparten for fremtidens griseproduktion, som fremgår af ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Lovforslaget har til formål at ændre skovlovens formålsbestemmelse og skabe en mere fleksibel regulering af skovene ved i højere grad at muliggøre tiltag, der understøtter naturlige processer i skov. Lovforslaget skal også lempe reglerne for etablering af byggeri og anlæg til rekreative formål, herunder jagthytter, glampingenheder og trætophytter, forbedre muligheder for opsætning af vindmøller i ny skov samt sikre bedre rammer for Forsvarets aktiviteter i fredskov. Lovforslaget skal tillige etablere hjemmel i mil­jø­vur­de­rings­lo­ven til at fastsætte straf i BBNJ-bekendtgørelsen for at sikre korrekt implementering af BBNJ-aftalen, der er indgået i FN-regi om biodiversitet på det åbne hav. Lovforslaget er en del af opfølgningen på aftalen om udbygningen af sol og vind på land 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra oktober 2025 og aftalen om implementering af et grønt Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024.

Lovforslaget har til formål at indføre de supplerende bestemmelser, der er nødvendige for at forordningen om cyberrobusthed kan finde anvendelse i Danmark. Det drejer sig bl.a. om regler om udpegning af kompetente myndigheder på området, regler om markedsovervågning samt indførelse af straf­fe­be­stem­mel­ser for overtrædelse af forordningens regler.

Lovforslaget har til formål at gennemføre den nordiske aftale om bistand til inddrivelse af visse former for gæld til det offentlige i de nordiske lande. Med aftalen og lovforslaget vil det blive muligt for re­stan­ce­ind­dri­vel­sesmyn­dig­he­den at anmode myndigheder i de øvrige nordiske lande om bistand til inddrivelse af visse former for gæld til det offentlige, f.eks. SU-gæld og kontrolafgifter for personbefordring. Tilsvarende vil det blive muligt for myndigheder i de øvrige nordiske lande at anmode re­stan­ce­ind­dri­vel­sesmyn­dig­he­den om bistand til inddrivelse af visse af deres gældsposter til det offentlige.

Ændring af lov om afgift af spildevand, lov om afgift af ledningsført vand, lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser og forskellige andre love (Afgift på udledninger af urenset spildevand fra overløb, afskaffelse af fradrag for for­sin­kel­ses­bas­si­ner, nedsættelse af afgiften for ledningsført vand og forhøjelse af CFC-afgiften m.v.)

Lovforslaget har til formål at indføre en afgift på urenset spildevand fra overløb og afskaffe fradraget for for­sin­kel­ses­bas­si­ner fra 2027 samt nedsætte afgiften for ledningsført vand fra 2029. Lovforslaget har endvidere til formål at forhøje afgiften på F-gasser til 750 kr. pr. ton CO 2e i 2022-priser fra 2027. Lovforslaget skal herudover lette administrationen for Skat­te­for­valt­nin­gen og erhvervet ved at ændre, hvornår afgiftspligten indtræder i mi­ne­ra­lo­lie­af­gifts­lo­ven. Endelig skal lovforslaget sikre, at stats­støt­te­o­rd­nin­gen i CO 2-afgiftsloven vedr. fritagelse- og godtgørelse for kvoteomfattede indenrigsfærger- og luftfart lever op til EU's regler om tildeling af statsstøtte efter grup­pe­fri­ta­gel­ses­for­ord­nin­gen. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om implementering af et grønt Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024.

Ændring af kursgevinstloven (Justering af den skattemæssige behandling af pris­sik­rings­kon­trak­ter)

Lovforslaget har til formål at justere kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, så pris­sik­rings­kon­trak­ter med en varighed på 3 år eller derover, der er indgået som led i en virksomheds primære drift, beskattes efter re­a­li­sa­tions­prin­cip­pet i stedet for lagerprincippet. Lovforslaget udmønter aftalen om ændring af den skattemæssige behandling af pris­sik­rings­kon­trak­ter mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fra februar 2026.

Ændring af momsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og spi­ri­tus­af­gifts­lo­ven (Gennemførelse af nye EU-momsregler for EU-handel, forhøjelse af moms­fri­ta­gel­ses­græn­sen for levering af nogle licenser fra bl.a. arvinger, gennemførelse af betingelser for anvendelse af visse momsfritagelser og ændring af re­gi­stre­rings­mu­lig­he­der for nikotinprodukter og røgfri tobak m.v.)

Lovforslaget har til formål at gennemføre nye EU-regler på momsområdet, som har til formål at lette de administrative byrder for erhvervslivet. Lovforslaget betyder, at flere virksomheder kan undgå at skulle momsregistreres i flere lande, når de har græn­se­over­skri­den­de salg i andre EU-lande. Herudover skal lovforslaget sikre korrekt momsbetaling ved fjernsalg af varer fra lande uden for EU til forbrugere i EU, hvilket bl.a. vil sikre mere lige konkurrencevilkår for EU-virksomheder. Endvidere udvides en særlig moms­fri­ta­gel­ses­græn­se til at omfatte levering af licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte værker, og re­gi­stre­rings­mu­lig­he­der­ne i for­brugs­af­gifts­lo­ven udvides. Lovforslaget indeholder derudover en række justeringer af momsloven, toldloven og spi­ri­tus­af­gifts­lo­ven med henblik på at sikre overensstemmelse med EU-retten m.v.

Ændring af lov om fonds­mæg­ler­sel­ska­ber og in­ve­ste­rings­ser­vi­ce og -aktiviteter, lov om finansiel virksomhed, lov om for­sik­rings­virk­som­hed og forskellige andre love (Evaluering af lov om fonds­mæg­ler­sel­ska­ber og in­ve­ste­rings­ser­vi­ce og -aktiviteter og overførsel af regler om in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ve­re, ophævelse af cer­ti­fi­ce­rings­ord­ning for revisorer i pengeinstitutter, re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter og for­sik­rings­sel­ska­ber, styrket ledelsesmæssig forankring af håndteringen af fejl i gældsinddrivelse m.v.)

Lovforslaget følger op på evalueringen af lov om fonds­mæg­ler­sel­ska­ber og in­ve­ste­rings­ser­vi­ce og -aktiviteter og indebærer ophævelser og tilpasninger af en række regler i fondsmæglerloven med henblik på at gøre op med tidligere overimplementering og lette byrder for fonds­mæg­ler­sel­ska­ber. Lovforslaget bidrager videre til at fremme regelforenkling ved at ophæve lov om in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ve­re og bo­lig­kre­dit­for­mid­le­re og flytte reguleringen af in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ve­re til fondsmæglerloven og reguleringen af bo­lig­kre­dit­for­mid­le­re til lov om ejen­dom­skre­dit­sel­ska­ber. Det foreslås endvidere at fjerne adgangsbarrierer for at øge antallet af statsautoriserede revisorer, der kan revidere finansielle virksomheder. Lovforslaget indeholder desuden nødvendige justeringer og præciseringer for at sikre relevant og klar finansiel regulering i overensstemmelse med den fælleseuropæiske regulering.

Ændring af ejen­doms­skat­te­loven, ejen­doms­vur­de­rings­lo­ven og forskellige andre love (Indførelse af kom­pen­sa­tions­ord­ning for renter som følge af sent udsendte ejen­doms­vur­de­rin­ger, justering af regler om prisindeks for ejerlejligheder, fastsættelse af regler for statens overtagelse af administrationen af grundskyld og dækningsafgift for skatteåret 2023 og tidligere år m.v.)

Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer i lovgivningen på vurderings- og ejen­doms­skat­te­o­m­rå­det, herunder indføre en ordning om kompensation for renter som følge af sent udsendte ejen­doms­vur­de­rin­ger, justere reglerne om prisindeks for ejerlejligheder samt fastsætte regler om Skat­te­for­valt­nin­gens overtagelse af de sidste dele af den kommunale ejen­doms­skat­te­o­pkræv­ning.

Ændring af mini­mums­be­skat­nings­lo­ven, sel­skabs­skat­te­loven, ligningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Gennemførelse af OECD-aftale om bl.a. sidestilling af andre landes mini­mums­be­skat­nings­reg­ler med OECD’s, udvidelse af begrænset skattepligt for renter og kursgevinster m.v., ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger, og justering af ton­na­ge­skat­te­o­rd­nin­gen m.v.)

Lovforslaget har til formål at gennemføre en OECD-aftale fra januar 2026 om ændring af OECD’s mini­mums­be­skat­nings­reg­ler, herunder sidestilling af andre landes mini­mums­be­skat­nings­reg­ler med OECD’s. Derudover har lovforslaget til formål at udvide reglerne om begrænset skattepligt for renter og kursgevinster m.v. for at hindre omgåelse samt at ændre listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger (skattely). Endelig har lovforslaget til formål at justere ton­na­ge­skat­te­o­rd­nin­gen med henblik på at opfylde krav til fornyet stats­støt­te­god­ken­del­se.

Ændring af skat­te­for­valt­nings­lo­ven (Indførelse af adgang til deponeringsordning for skatteydere)

Lovforslaget har som led i en styrkelse af retssikkerheden på skatteområdet til formål at indføre en deponeringsordning for skatteydere på skatteområdet, som vil gælde, når Skatte- og Vækstministeriet indbringer en afgørelse for domstolene eller anker en dom. Skatteyder vil dermed få mulighed for at deponere det omtvistede beløb under sagen for derved at undgå, at der fremover påløber renter på kravet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2027.

Lovforslaget er en ny hovedlov, der har til formål at implementere de dele af direktivet om et regelsæt for genopretning og afvikling af forsikrings- og gen­for­sik­rings­sel­ska­ber (IRRD), der vedrører et selskab, som er nødlidende eller forventeligt nødlidende og skal restruktureres eller afvikles. Det overordnede formål med reglerne er at begrænse for­sik­rings­ta­ger­nes og andre interessenters tab, at sikre forbrugernes tillid til samfundsøkonomien og den finansielle sektor samt at begrænse risikoen for påvirkning af den finansielle stabilitet i forbindelse med, at et forsikrings- eller pensionsselskab kommer i økonomiske vanskeligheder. Implementeringen af direktivet forudsætter etablering af et setup for krisehåndtering af for­sik­rings­sel­ska­ber og indebærer nye opgaver for både de omfattede for­sik­rings­sel­ska­ber, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.

Ændring af lov om for­sik­rings­virk­som­hed, lov om en garantifond for ska­des­for­sik­rings­sel­ska­ber, selskabsloven og forskellige andre love (Implementering af direktiv om genopretning og afvikling af for­sik­rings­sel­ska­ber (IRRD) og implementeringen af differentierede krav for små, ikkekomplekse gruppe 1-for­sik­rings­sel­ska­ber m.v. i overensstemmelse med Solvens II Review m.v.)

Lovforslaget er et følgelovforslag til forslaget til lov om restrukturering og afvikling af for­sik­rings­sel­ska­ber. Lovforslaget har til formål at implementere de dele af IRRD, som vedrører et selskab, der fortsat er i ”going concern”, men hvor selskabets økonomiske stilling er forværret, og hvor afviklings- og til­syns­myn­dig­he­der­ne som konsekvens får adgang til en række beføjelser, med henblik på at genoprette selskabet. Derudover har lovforslaget til formål at gøre for­sik­rings­sel­ska­ber og tværgående pensionskasser mere robuste over for fremtidige kriser og perioder med lave eller negative renter. Dette samtidig med, at gældende regler forenkles, og det sikres, at gældende og nye regler kan anvendes mere proportionalt for små og mindre komplekse selskaber.

Ændring af ak­ties­pa­re­kon­to­loven, personskatteloven, sel­skabs­skat­te­loven og forskellige andre love (Udmøntning af skatteinitiativer i re­ge­rings­grund­la­get)

Lovforslaget har til formål at udmønte skatteinitiativer i ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Lovforslaget har til formål at gennemføre direktiv (EU) 2024/1640 (6. hvidvaskdirektiv) og visse bestemmelser i forordning (EU) 2024/1624, der indgår som led i en samlet pakke, som har til formål at styrke Unionens ramme for forebyggelse samt bekæmpelse af hvidvask af penge og terrorfinansiering.

Ændring af sel­skabs­skat­te­loven og ak­tiea­van­ce­be­skat­nings­lo­ven (Afskaffelse af tripelbeskatning)

Lovforslaget følger op på Skattelovrådets rapport om tripelbeskatning. Formålet er at lempe den meget hårde beskatning, der opstår i den situation, hvor Skat­te­for­valt­nin­gen anser en person, der har drevet virksomhed gennem sit selskab, for at være rette indkomstmodtager af vederlag, som selskabet har modtaget.

Ændring af kursgevinstloven (Beskatning af kryptoaktiver)

Lovforslaget har til formål at sikre en mere hensigtsmæssig beskatning af kryptoaktiver. Formålet er at gøre op med den asymmetriske beskatning, samt at gøre det lettere for de skattepligtige at beregne og betale den korrekte skat.

Lovforslaget har til formål at afgiftspålægge CO2e-udledninger fra kulstofrige landbrugsjorder i Danmark. Afgiften på CO 2e-udledninger fra kulstofrige landbrugsjorder skal understøtte indsatsen for udtagning af kulstofrige landbrugsjorder i Danmark ved at styrke incitamentet for lodsejere til hurtigst muligt at indgå i ud­tag­nings­pro­jek­ter. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026 og udmønter dele af aftalen om implementering af et grønt Danmark mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024.

Ændring af momsloven (Regler for digitale platformes formidling af korttidsudlejning af fast ejendom og persontransport ad vej)

Lovforslaget har til formål at gennemføre EU-regler vedrørende momsregler for platformsøkonomi i forhold til platformes formidling af hotellignende korttidsudlejning af fast ejendom og personbefordring ad vej.

Ændring af lov om for­sik­rings­virk­som­hed, lov om fir­ma­pen­sions­kas­ser, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Afskaffelse af dobbeltregulering gennem ophævelse af regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger om fysiske personer i den finansielle regulering, forbedring af rammer for stresstest ved sikring af uafhængighed i kreditinstitutters arbejde m.v.)

Lovforslaget indeholder nødvendige justeringer og præciseringer for at bidrage til en mere klar, tidssvarende og enkel finansiel regulering, herunder i overensstemmelse med den fælleseuropæiske regulering. Det foreslås bl.a. at gøre op med unødig dobbeltregulering af vi­de­re­gi­vel­ses­reg­ler­ne i lov om finansiel virksomhed for at sikre klarhed om retstilstanden for virksomhederne samt sikre uafhængighed i kre­di­tin­sti­tut­ter­nes arbejde med stresstest.

Ændring af lov om adoption (Yderligere udskydelse af solnedgangsklausul)

Lovforslaget har til formål at sikre, at den nuværende midlertidige internationale adop­tions­for­mid­ling kan fortsætte indtil den 1. juli 2028.

Ændring af lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud, afskaffelse af ikke-godkendte tilbud m.v.)

Lovforslaget har bl.a. til formål at skærpe reglerne om brugen af straffeattester, udvide den personkreds som kan få karantæne af socialtilsynet, indføre særregler om ret­tig­heds­fra­ken­del­se samt at afskaffe kommunernes mulighed for at placere borgere i tilbud, som ikke er godkendt af socialtilsynet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffelse af ikke-godkendte tilbud mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra januar 2026.

Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, straffeloven, udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Forbud mod indgåelse og anerkendelse af ægteskab mellem fætter og kusine og andre beslægtede og religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og andre ægteskabslignende forhold mellem beslægtede, udbredelse af formodningsreglen på fa­mi­lie­sam­men­fø­rings­om­rå­det m.v.)

Lovforslaget har til formål at forbyde indgåelse af ægteskab med borgerlig gyldighed mellem fætter og kusine m.v. og forbyde anerkendelse af udenlandske ægteskaber mellem disse personer. Endvidere har lovforslaget til formål at indføre et forbud i straffeloven mod foreståelse af og indgåelse i religiøse vielser m.v. uden borgerlig gyldighed for disse personer. Endelig har lovforslaget til formål at udbrede bl.a. udlændingelovens formodningsregel på fa­mi­lie­sam­men­fø­rings­om­rå­det til andre områder. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 128 fra folketingsåret 2025/26 (1. samling).

Ændring af lov om social service (Nyt takstsystem for visse ydelser)

Lovforslaget har til formål at indføre en ny takstmodel vedrørende botilbud og ydelser efter serviceloven, der ydes på botilbudslignende tilbud. Et nyt takstsystem udspringer bl.a. af Ekspertudvalget på Socialområdets anbefalinger, herunder skal et nyt takstsystem forbedre sammenhængen mellem kvalitet og økonomi, understøtte gennemsigtighed i pris og kvalitet samt sammenlignelighed på tværs af tilbud. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026 og aftalen om kommunernes økonomi for 2027 mellem regeringen og KL fra juni 2026.

Ændring af lov om social service og forskellige andre love (Udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen, forlængelse af refusionsperioden for herbergophold, loft over taksterne for krisecentre og herberger m.v. samt indførelse af krav om driftsaftale for private herberger m.v.)

Lovforslaget har til formål at udvide refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen, forlænge refusionsperioden for herbergophold, etablere bemyndigelse for socialministeren til at fastsætte loft over taksterne for krisecentre og herberger m.v. samt at indføre krav om driftsaftale for ikke-offentlige herberger m.v. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udvidelse af refusionsordningen for bostøtte efter Housing First-tilgangen, fastholdelse af den nuværende refusionsperiode på herbergområdet samt indførelse af en ka­pa­ci­tets­sty­rings­mo­del på herbergområdet og takstlofter for krisecentre og herberger mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra september 2025.

Ændring af lov om social service og sundhedsloven (Ændring af reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder og ny model for klarere opdeling mellem be­hand­lings­red­ska­ber og hjælpemidler)

Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne om hjælpemidler, så borgerne oplever øget tilgængelighed, kortere ventetid og en mere smidig visitation. Derudover har lovforslaget til formål at etablere en ny model for udlevering af be­hand­lings­red­ska­ber og hjælpemidler, der skal sikre tydelighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at finansiere og udlevere produkterne. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026 og en delvis udmøntning af aftalen om sundhedsreform 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Ændring af barnets lov (Gennemgang af anbringelsessager i familier med grønlandsk baggrund m.v.)

Med lovforslaget etableres der hjemmel til at gennemgå igangværende anbringelsessager i familier med grønlandsk baggrund for at sikre disse børn og forældre ensartet retssikkerhed. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Kronikerpakker, frit valg og befordring til sundheds- og omsorgspladser m.v.)

Lovforslaget indebærer dels, at indsatsen for mennesker med visse kroniske sygdomme styrkes i form af kronikerpakker, dels at der sikres frit valg til sundheds- og omsorgspladser, dels at sundheds- og omsorgspladser omfattes af ret til befordring eller be­for­drings­godt­gø­rel­se efter samme model som gælder på sygehusområdet, og dels at fristen for regionernes vedtagelse af nærsundhedsplaner udskydes fra 1. april 2027 til 1. juni 2027 for at sikre regionerne bedre tid. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om sundhedsreform 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024 og er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af sundhedsloven (Adgang til indsamling og anvendelse af data for almenmedicinske tilbud til brug for kvalitetsudvikling og planlægning m.v.)

Lovforslaget indebærer dels en øget adgang til data for aktivitet og kvalitet i almenmedicinske tilbud, dels at der sikres indblik i anvendelsen af den offentlige finansiering til almenmedicinske tilbud, dels at reglerne for indberetning af og adgang til data fra de centrale sund­hedsmyn­dig­he­der og Digital Sundhed Danmark tilpasses, og dels at reglerne for kvalitetssikring og -udvikling i behandlingsforløb og arbejdsgange forenkles. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om sundhedsreform 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024 og er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af sundhedsloven (Gratis tandpleje til bestemte grupper)

Lovforslaget har til formål at modvirke ulighed i sundhed og er en del af regeringens ambition om at give gratis tandpleje med undtagelse af ikke-kosmetiske behandlinger til hele befolkningen. Lovforslaget er det første led i indfasningen af regeringens ambition og skal sikre gratis tandpleje til udsatte grupper, herunder borgere i omsorgstandpleje, specialtandpleje og udvalgte sygedomsgrupper efter sundhedslovens § 166. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Praksisplaner for speciallægepraksis og afskaffelse af sikringsgrupperne)

Lovforslaget indebærer dels, at der tilvejebringes en juridisk ramme for Sundhedsstyrelsens nationale retningslinjer for regionernes praksisplaner for speciallægepraksis, dels at Sundhedsstyrelsen godkender regionernes praksisplaner for speciallægepraksis, dels at sikringsgruppe 2 nedlægges og begrebet ”sikringsgrupper” afskaffes, og dels at der fastsættes en pligt for almenmedicinske tilbud til at tage imod ikke-fasttilknyttede patienter, der har ret til sundhedslovens ydelser. Lovforslaget har til formål at udmønte dele af aftalen om sundhedsreform 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024 samt dele af aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra december 2025. Endelig er lovforslaget en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af sundhedsloven (Gratis tandpleje til før­tids­pen­sio­ni­ster)

Lovforslaget er det andet led i indfasningen af regeringens ambition og skal sikre gratis tandpleje til før­tids­pen­sio­ni­ster. Lovforslaget har til formål at modvirke ulighed i sundhed og er en del af regeringens ambition om at give gratis tandpleje med undtagelse af ikke-kosmetiske behandlinger til hele befolkningen. Lovforslaget er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af sundhedsloven (Udvidelse af samarbejdshjemler og klarere rammer for befordring og be­for­drings­godt­gø­rel­se på sundhedsområdet)

Lovforslaget har til formål dels at udvide de nuværende samarbejdshjemler i sundhedsloven og dels at justere reglerne for befordring og be­for­drings­godt­gø­rel­se på sundhedsområdet. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om sundhedsreform 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024 og er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Mindre indgribende tvangsformer m.v.)

Lovforslaget skal implementere delene af aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatrien mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet fra december 2025 om indførelse af nye mindre indgribende tvangsformer for at understøtte nedbringelse af brugen af de mest indgribende tvangsformer, samt ensrette personalebegreber og præcisere kriterier for oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen.

Ændring af sundhedsloven (Etablering af et nationalt prioriteringsråd)

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe de lovgivningsmæssige rammer for etableringen af et nationalt prioriteringsråd. Et kommende nationalt prioriteringsråd skal være et overordnet organ, som fremmer en tværgående, transparent og systematisk prioritering i både det nære og det specialiserede sundhedsvæsen og som sikrer mest mulig sundhed for pengene. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om sundhedsreform 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024 og er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Lovforslaget har til formål at etablere en folkesundhedslov, der skal styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne, herunder styrke danskernes sundhed og mindske ulighed i sundhed. Loven forpligter kommunerne til at arbejde systematisk og på tværs af velfærdsområder med at styrke folkesundheden og mindske uligheden i sundhed. Lovforslaget har til formål at udmønte dele af aftalen om sundhedsreform 2024 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2024 og er en opfølgning på ”Det politiske grundlag for firklø­ver­re­ge­rin­gen” fra juni 2026.

Lovforslaget har til formål at supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2024/1938 om kvalitets- og sik­ker­heds­stan­dar­der for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse i mennesker (SoHO-forordningen). Samtidig videreføres og moderniseres en række nationale regler for at opretholde det nuværende kvalitets- og sikkerhedsniveau i Danmark af hensyn til patientsikkerheden.

Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisation af akutbehandlere)

Lovforslaget har til formål at indføre en au­to­ri­sa­tions­ord­ning for en ny faggruppe i autorisationsloven, der skal ses i sammenhæng med en ny pro­fes­sions­ba­chel­or­ud­dan­nel­se i paramedicin og præhospitalt arbejde.

Lovforslaget har til formål at fastlægge et selvstændigt og klart lovgrundlag for Impact Fund Denmark og at omdanne institutionen fra en selvejende institution til en selvstændig offentlig virksomhed med Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et som ejerministerium.

Ændring af lov om internationalt ud­vik­lings­sam­ar­bej­de (Ophævelse af bestemmelser om Impact Fund Denmark med henblik på etablering som selvstændig offentlig virksomhed)

Lovforslaget har til formål at ophæve bestemmelserne om Impact Fund Denmark i lov om internationalt ud­vik­lings­sam­ar­bej­de.