Regeringen
Hvad regeringen lovede i regeringsgrundlaget – og hvad der er sket siden. Kun officielle kilder, ingen vurderinger.
5 af 114 konkrete løfter vedtaget
Status
Et løfte flytter sig kun, når et lovforslag eller et punkt i lovprogrammet tydeligt indfrier det. Mulige koblinger kontrolleres af en redaktør, før de tæller. »Vedtaget (delvist)« betyder, at kun en del af løftet er vedtaget.
Løfter, der gennemføres uden lov, skifter kun status med en officiel kilde. Vi kalder aldrig et løfte brudt – kun opgivet, hvis regeringen selv officielt har meldt det.
- 5vedtaget
- 3fremsat
- 25på lovprogrammet
- 81ingen registreret handling endnu
Valgperioden: 5 af ca. 48 måneder gået
Konkrete løfter (114)
Et konkret løfte er en bestemt handling, som man entydigt kan se er gennemført – fx at indføre eller afskaffe en regel, et beløb eller en frist.
- Ingen registreret handling endnu
Folkeskolen skal have en ny finansieringsmodel, så skoler i hele landet får de samme basisvilkår
Se løftet
»Indføre en ny finansiering af folkeskolen, der sikrer en mere ensartet grundfinansiering med det mål, at skoler i hele landet får de samme basisvilkår for at give alle elever en god undervisning og en tryg skoledag. Samtidig fastholdes den udvikling, der er sat i gang, hvor den enkelte skole får mere lokal frihed. Indtil en ny finansieringsmodel er på plads, kan styrkelse af skolernes økonomi ske ved, at skolernes timebank øges, så den enkelte skole får bedre muligheder for at udbrede brugen af to-voksenordninger, klasser med færre elever – særligt i indskolingen – accelererede læringsforløb, små holddannelser mv. Det skal sikres, at folkeskolen reelt løftes med de midler, regeringen afsætter hertil, med henblik på at øge fagligheden og trivslen hos børnene.«
- På lovprogrammet
Fra 2027 gælder minimumsnormeringerne helt frem til skolestart, også når barnet starter tidligt i SFO
- Lovprogrammet nr. 220 på lovprogrammet
Se løftet
»I 2027 forlænges minimumsnormeringerne frem til skolestart, selvom barnet starter tidligere i SFO.«
- Ingen registreret handling endnu
Ledere og langtidssygemeldte skal ikke længere tælle med i normeringerne (indfases frem mod 2030)
Se løftet
»Lederne skal udgå af normeringerne som allerede aftalt. • I 2027 forlænges minimumsnormeringerne frem til skolestart, selvom barnet starter tidligere i SFO. • Regeringen ønsker, at de langtidssygemeldte udgår af normeringerne, og at dette indfases frem mod 2030.«
- Ingen registreret handling endnu
Ny mulighed for en »familiepakke« med en fast plan og en »familieambassadør« for familier, hvor børn mistrives
Se løftet
»Der indføres en ny mulighed for en familiepakke, der skal sikre en sammenhængende og tværgående indsats for familier, hvor børn og unge rammes af alvorlig mistrivsel og langvarigt skolefravær. Det er afgørende, at relevante fagpersoner samles med barnet og familien og laver en klar plan med tydelig ansvarsfordeling, samt at der er en tovholderfunktion i form af en ”familieambassadør”.«
- Ingen registreret handling endnu
Fritidstillægget i kontanthjælpen gøres enklere, og kommunerne får bedre mulighed for at hjælpe med fx husleje
Se løftet
»Børn i økonomisk dårligt stillede familier hjælpes ved a) at fritidstillægget i kontanthjælpssystemet afbureaukratiseres på en måde, hvor det samtidig understøtter børns fritidsaktiviteter, samt ved b) at give kommunerne bedre mulighed for at give økonomisk hjælp til bl.a. boligudgifter, jf. bl.a. forslaget fra Ydelseskommissionen herom.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Et projekt fra skolestart 2027 skal give et markant fagligt løft på de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik
Se løftet
»Vi ved på mange stræk allerede, hvor vi gerne vil hen med folkeskolen. Samtidig er der en bred anerkendelse af, at den strukturelle forandring, der er i gang, tager tid at gennemføre. Men det er ikke rimeligt, at der imens er alt for mange børn, der ikke bliver klædt ordentligt på til at tage en ungdomsuddannelse. Regeringen vil derfor igangsætte et dedikeret projekt fra skolestarten i 2027, der har som klart mål, at der skal ske et markant fagligt løft i de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Regeringen vil tage initiativ til konkrete samarbejdsprojekter med skolerne og de kommuner, hvor skolerne er placerede. Projektet skal tage udgangspunkt i de indsatser, som vi allerede ved virker, og desuden vil regeringen fjerne eventuelle barrierer for at engagere alle de kræfter, der er rundt om folkeskolen, i projektet. Det kan f.eks. være ved, at pensionerede lærere bedre kan gå direkte ind i undervisningen som en ekstra ressource mv. Endvidere kan projektet ses i sammenhæng med indførelsen af accelererede læringsforløb.«
- På lovprogrammet
Aldersgrænsen på 15 år for sociale medier gennemføres uden mulighed for forældredispensation fra 13 år
- Lovprogrammet nr. 76 på lovprogrammet
Se løftet
»Aldersgrænsen på 15 år for brug af sociale medier gennemføres, men skærpes sådan, at der ikke gives mulighed for forældredispensation fra 13 år.«
- På lovprogrammet
Aftalen om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen gennemføres
- Lovprogrammet nr. 222 på lovprogrammet
Se løftet
»Gennemføre aftalen om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen fra januar 2026.«
- Ingen registreret handling endnu
Mindst 1.000 kr. mere om måneden til sårbare unge under 30 år på kontanthjælp med bestemte psykiske diagnoser
Se løftet
»Øge ydelsen med mindst 1.000 kr. pr. måned til sårbare unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, der har bestemte psykiske diagnoser.«
- Ingen registreret handling endnu
100 mio. kr. om året, bl.a. så særligt udsatte familier ikke mødes med krav om egenbetaling i folkeskolen
Se løftet
»Belyse konsekvenserne af børns afsavn i økonomisk dårligt stillede familier, komme med forslag til initiativer, der øger deltagelsen for udsatte børn i fritidstilbud, samt gøre op med, at særligt udsatte familier oplever krav om egenbetaling i folkeskolen og afsætte en ramme på 100 mio. kr. årligt hertil.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
5 mia. kr. varigt til »Børnenes Danmark« frem mod 2030 og 1 mia. kr. varigt til uddannelse og forskning
Se løftet
»Regeringen vil afsætte 5 mia. kr. varigt til initiativerne i ”Børnenes Danmark”, som indfases frem mod 2030. Der afsættes desuden 1 mia. kr. varigt til uddannelse og forskning.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
En tech-skat, der skal give 1 mia. kr. om året
Se løftet
»Regeringen vil indføre en tech-skat med det mål at tilvejebringe et provenu på 1 mia. kr. årligt.«
- På lovprogrammet
Den grønne trepartsaftale gennemføres, herunder skovrejsning, naturnationalparker og mindre kvælstof
- Lovprogrammet nr. 169 på lovprogrammet · dækker en del af løftet
Se løftet
»Sikre implementeringen af den grønne trepartsaftale og sikre målopfyldelsen af arealomlægning, skovrejsning, naturnationalparker, klimaeffekt, signaturprojekter og reduktion af kvælstofudledninger.«
Regeringsgrundlaget, side 12
Muligvis relateret (ikke bekræftet – påvirker ikke status):
- L 5 vedtaget
- Ingen registreret handling endnu
En natur- og biodiversitetslov med målet om, at 30 pct. af Danmark er beskyttet natur, heraf 10 pct. strengt beskyttet
Se løftet
»Fremlægge en natur- og biodiversitetslov med det mål, at 30 pct. af Danmarks samlede areal skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur. Loven udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark, og der fastsættes nye, fagligt funderede definitioner, ligesom der efterfølgende indkaldes til forhandlinger om, hvad de næste initiativer skal være.«
- Ingen registreret handling endnu
Mindst fem nye marine naturnationalparker og bedre beskyttelse af havet, fx forbud mod bundslæbende redskaber i områderne
Se løftet
»Øge naturbeskyttelsen på havet, herunder udarbejde en handlingsplan for miljøfarlige stoffer i havmiljøet med reduktionsmål og konkrete virkemidler samt bl.a. undersøge problematikken omkring og mulige løsninger på indvirken af tidligere råstofudvinding på havbunden. Hertil skal der udpeges mindst fem flere marine naturnationalparker og sikres bedre beskyttelse af udpegede områder f.eks. gennem forbud mod benyttelse af bundslæbende redskaber i disse områder.«
- På lovprogrammet
Nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder, også for slam og forurenet jord; lovforslag i 2026
- Lovprogrammet nr. 137 på lovprogrammet
Se løftet
»Indføre et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder, der også omfatter slam og forurenet jord. Lovgivningen fremsættes i Folketinget i indeværende år. Forbuddet implementeres hurtigst muligt og gradvist, jf. nedenfor om implementering mv.«
- Ingen registreret handling endnu
Grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes til myndighedernes anbefalede niveau
Se løftet
»Sænke grænseværdien for nitrat til myndighedernes anbefalede grænseværdier og undersøge muligheden for at indføre yderligere restriktioner på de nitratfølsomme drikkevandsområder i sårbare grundvandsdannende områder.«
- På lovprogrammet
Dyrevelfærdsaftalen gennemføres med skarpere kontrol og sanktioner, og dyrevelfærdskontrollen flyttes til Justitsministeriet
- Lovprogrammet nr. 144 på lovprogrammet · dækker en del af løftet
Se løftet
»Implementere dyrevelfærdsaftalen, sikre reel overholdelse af dyrevelfærdsloven samt gennemføre en akutplan for dyrevelfærd, hvor kontrollen, regelefterlevelsen og sanktionerne for omgåelse styrkes markant. Omfanget af undtagelser, dispensationer mv. i lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger skal reduceres, sådan at lovens bogstav efterleves i praksis. Dyrevelfærdskontrollen skal fremover varetages af Justitsministeriet.«
- Ingen registreret handling endnu
Forbud mod ekstremavl af grise, fuld udfasning af fiksering ved faring, fravænning tidligst efter fire uger og mere plads
Se løftet
»Sikre, at ekstremavl i griseproduktionen forbydes, at forbuddet mod halekuperinger reelt overholdes, at fiksering omkring faring og diegivning fuldt udfases, at grise tidligst fravænnes mindst fire uger efter fødslen uden mulighed for undtagelser, samt at der indføres krav om forøget plads og rodemateriale. Implementeringen heraf drøftes som led i fireparten. Regeringens ambition er, at forbuddet mod halekuperinger er fuldt indfaset og reelt efterleves i 2030, samt at forbud mod ekstremavl er fuldt indfaset og reelt efterleves i 2035.«
Regeringsgrundlaget, side 14
Muligvis relateret (ikke bekræftet – påvirker ikke status):
- Lovprogrammet nr. 144 på lovprogrammet
- Ingen registreret handling endnu
Lovforslag om midlertidigt stop for nye og større konventionelle griseproduktioner, indtil fireparten er færdig
Se løftet
»Fremsætte et lovforslag, sådan at der kommer et midlertidigt stop for nyetableringer samt udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion, indtil der er klarhed over de fremtidige rammer om produktionen på baggrund af fireparten.«
- Ingen registreret handling endnu
Ordningen for landbrugspraktikanter fra lande uden for EU erstattes af en ny ordning, der er bedre sikret mod misbrug
Se løftet
»Erstatte ordningen om opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter fra tredjelande i landbruget med en ny ordning, der sikres bedre mod misbrug.«
- Ingen registreret handling endnu
En kompensationsordning for landbrug, der rammes hårdt af sprøjteforbuddet
Se løftet
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Kommuner og regioner overgår til flerårige økonomiaftaler og budgetter
Se løftet
»Give kommuner og regioner større økonomisk frihed og understøtte muligheden for en mere langsigtet økonomisk planlægning ved at overgå til flerårige økonomiaftaler og derved flerårige budgetter samt ved at overveje fordele og ulemper ved de begrænsninger, der i dag gælder for aftalesystemet. Det skal ske inden for ansvarlige økonomiske rammer.«
- Ingen registreret handling endnu
En institutionsreform, hvor flere beslutninger flyttes fra byrådet til den enkelte institution, med et forsøg med friinstitutioner
Se løftet
»Gennemføre en institutionsreform, der styrker frisættelsen, den lokale ledelse og det lokale ansvar på den enkelte institution ved bl.a. at flytte beslutningskompetence fra byrådet til institutionsniveauet. Reformen skal bygge på et friinstitutionsforsøg, hvor et større antal institutioner udpeges som offentlige friinstitutioner, der sættes fri af mest mulig regulering mv., og hvor institutioner og ledere i stedet måles og vurderes på evnen til at skabe reel værdi for borgere og samfund fremfor, hvorvidt de lever op til proces-og formkrav. Selvom institutionerne frigøres, skal de fortsat agere fagligt ansvarligt og leve op til f.eks. forvaltningsloven mv., ligesom der fortsat skal være ordnede løn-og arbejdsvilkår. Reformen skal understøtte, at konceptet bag lokalplejehjem også udvikles på andre velfærdsområder.«
- Ingen registreret handling endnu
Planloven moderniseres, så det bliver lettere at bo og drive virksomhed uden for de store byer
Se løftet
»Igangsætte en modernisering af planloven, så den særligt uden for de større byer i højere grad a) understøtter bosætning og bæredygtig udvikling, b) afvejer hensyn, der giver landbrugserhvervet forrang frem for andre erhverv, c) styrker mulighederne for frilufts- og helårsturisme, d) lemper reglerne på de små øer og i områder med store kystbeskyttelseszoner og e) understøtter en positiv erhvervsudvikling. Planloven skal fortsat værne om natur, fri og uhindret adgang til havet og strandene, miljø og hensynet til naboer. Desuden vil regeringen opfordre kommuner til at foreslå konkrete projekter, der ellers ikke kan gennemføres på grund af f.eks. planloven, og vurdere, om disse bør gennemføres, eventuelt ved at give bedre muligheder for dispensation.«
- Ingen registreret handling endnu
Kommunerne får lov til at afvise nye og større svineproduktioner ud fra en helhedsvurdering
Se løftet
»I forlængelse af arbejdet i fireparten give kommunerne hjemmel til at afvise udvidelser og nyetablering af svineproduktion ud fra en helhedsvurdering, der bl.a. omfatter konsekvenser for natur, miljø og naboer.«
- Ingen registreret handling endnu
En udligningsreform mellem kommunerne
Se løftet
»Gennemføre en udligningsreform under inddragelse af Finansieringsudvalgets rapport. Udvalgets mandat udvides, så det også belyser en større omlægning af balancen mellem kommuneskat, bundskat og den kommunale udligning med henblik på at skabe en simplere økonomisk styringsmodel. Som del af arbejdet med udligningsreformen undersøges også mulighederne for, at kommuneskatten fra borgere med mere end én bolig ikke alene tilfalder den kommune, hvor man har folkeregisteradresse, men i højere grad også tilfalder den kommune, hvor man f.eks. har en fritidsbolig.«
- Vedtaget
Befordringsfradraget forhøjes midlertidigt på grund af høje benzin- og dieselpriser
- L 4 vedtaget
Se løftet
»Midlertidigt forhøje befordringsfradraget på en måde, der målrettet hjælper de danskere, der er hårdest ramt af stigende benzin- og dieselpriser, samt holde hånden under den lokale, kollektive transport.«
- Ingen registreret handling endnu
Små folkeskoler i landdistrikterne får samme frihedsgrader som friskolerne og bedre økonomi
Se løftet
»For at modvirke en ny bølge af skolelukninger styrke den lokale folkeskole ved at tage initiativ til, at små folkeskoler i landdistrikterne får samme frihedsgrader som friskolerne og en bedre økonomisk understøttelse.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Særtilskudspuljen til økonomisk udsatte kommuner forhøjes, indtil en udligningsreform træder i kraft
Se løftet
»Forhøje og anvende særtilskudspuljen til at understøtte en bedre økonomi i de økonomisk udsatte kommuner, indtil en udligningsreform træder i kraft.«
- Ingen registreret handling endnu
Alle kommuner (undtagen små økommuner) skal have mindst ét friplejehjem eller lokalplejehjem
Se løftet
»Sikre et større frit valg af plejehjem for ældre ved at indføre et krav om, at alle kommuner (med undtagelse af de små ø-kommuner), som minimum har enten et friplejehjem eller et lokalplejehjem.«
- Ingen registreret handling endnu
Det bliver lettere for private selv at skifte asbesttage, og afgiften på deponi af asbest fjernes for private
Se løftet
»Med henblik på, at flere reelt får mulighed for at kunne udskifte asbesttage, skal det bl.a. gøres lettere for privatpersoner selv at udføre arbejdet, så længe det sker på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Herunder fjernes afgiften på deponi af asbest for private, og det undersøges, hvordan ordningen med statsgaranterede lån kan udvides til at omfatte udskiftning af asbesttage.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
En aftale om klimatilpasning og kystbeskyttelse
Se løftet
»Indgå en aftale om klimatilpasning med afsæt i National plan for kystbeskyttelse af Danmark. Regeringen vil fortsætte arbejdet med den nedsatte ekspertgruppe til ny bidragsfordelingsmodel.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
2 mia. kr. til billigere kollektiv trafik og gratis offentlig transport for unge under 22 år
Se løftet
»Afsætte en ramme på 2 mia. kr. til billigere priser i den kollektive trafik til gratis offentlig transport for unge under 22 år.«
- Ingen registreret handling endnu
Sammensætningen af bestyrelser på velfærdsinstitutioner ændres, så fx lokalt erhvervsliv kan sidde i skolebestyrelser
Se løftet
»Tage initiativ til en ændring af sammensætningen af bestyrelser på velfærdsinstitutioner, så f.eks. det lokale erhvervsliv eller den lokale ungdomsuddannelse repræsenteres i skolebestyrelserne.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
»Boligplan 2030« med København og Frederiksberg, bl.a. mindst 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København frem mod 2030
Se løftet
»Tage initiativ til en ambitiøs ”Boligplan 2030” gennem en forpligtende aftale mellem staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. ”Boligplan 2030” skal sikre, at udbygningen af boligmassen i hovedstaden accelereres, så der skabes en langt bedre balance mellem efterspørgsel og udbuddet af forskellige boligformer. Det forudsætter, at kommunerne klart forpligter sig til at tage tiltag, der understøtter boligudbygningen. Det skal bl.a. ske ved, at kommunerne skal sikre en hurtig sagsbehandlingstid på bygge-og dispensationssager, fjerne de nødvendige barrierer og sikre en hurtigere proces omkring nye lokalplaner mv. Regeringen vil til gengæld som led i en ”Boligplan 2030” åbne op for, at Københavns og Frederiksberg kommuner får mulighed for at: • Forhøje grundkapitallånet til alment nybyggeri med yderligere 10 pct., således at de kan anvende likvid formue til at understøtte opførelsen af flere almene boliger, samtidig med, at huslejen holdes i ro. • I en lokalplan at fastsætte, at op til 40 pct. af boligmassen i et nyt boligområde reserveres til ejerboliger, samt at op til 40 pct. reserveres til almene boliger. • Fastsætte et loft over andelen af private udlejningsboliger i nye lokalplaner med henblik på at sikre en mere blandet boligmasse. • Udvide tilbudspligten, så de almene boligselskaber også tilbydes at erhverve ejendommen til markedspris, hvis de eksisterende private lejere ikke gør brug af tilbudspligten. • Reducere huslejen i alment boligbyggeri ved at nedsætte beboerbetalingen. Som led i ”Boligplan 2030” vil der være et særskilt fokus på boliger for unge og studerende med det mål, at der frem mod 2030 etableres yderligere mindst 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København. Det kan bl.a. ske ved, at der hurtigt etableres et stort antal modulære studieboliger. Endvidere sættes særskilt fokus på, at det nye koncept med ”velfærdsboliger” kan indgå i planen. De øvrige hovedstadskommuner inddrages i arbejdet. Der er tale om en samarbejdsmodel, som regeringen ønsker at introducere mellem staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Såfremt andre større kommuner har lignende problematikker på boligområdet, er regeringen indstillet på at drøfte mulige samarbejdsaftaler med disse.«
- Ingen registreret handling endnu
København og Frederiksberg må i lokalplaner reservere op til 40 pct. til ejerboliger og op til 40 pct. til almene boliger
Se løftet
»I en lokalplan at fastsætte, at op til 40 pct. af boligmassen i et nyt boligområde reserveres til ejerboliger, samt at op til 40 pct. reserveres til almene boliger.«
Regeringsgrundlaget, side 23
Beslægtede sager (tæller ikke som indfrielse):
- Lovprogrammet nr. 25 på lovprogrammet
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Boligaftalen gennemføres
Se løftet
- Ingen registreret handling endnu
Ordningen med statsgaranterede boliglån styrkes og udvides
Se løftet
»Styrke og udvide ordningen med statsgaranterede boliglån, så flere får reel adgang til boligfinansiering, herunder undersøge fordele og ulemper ved at udpege én bank eller ét realkreditinstitut, der fremover udbyder boliglån med statsgaranti eller andre forbedringer af lånemarkedet. Herunder følges op på arbejdsgruppen om regler for boliglån med henblik på at give bedre muligheder for førstegangskøbere og købere i landdistrikter.«
- Ingen registreret handling endnu
Yderligere begrænsning af korttidsudlejning, bl.a. ved at lukke »skyggehoteller«
Se løftet
»Tage yderligere initiativer, der begrænser anvendelsen af korttidsudlejning, som fortrænger almindelig, privat beboelse ved bl.a. at lukke ”skyggehotellerne”.«
Regeringsgrundlaget, side 24
Beslægtede sager (tæller ikke som indfrielse):
- Lovprogrammet nr. 32 på lovprogrammet
- På lovprogrammet
Puljen til huslejetilskud gøres permanent og fordobles
- Lovprogrammet nr. 38 på lovprogrammet
Se løftet
»Permanentgøre og fordoble den midlertidige pulje til huslejetilskud.«
- Ingen registreret handling endnu
Maksimumsbeløbet for nyt alment byggeri i dyre områder hæves med yderligere 10 pct.
Se løftet
»I tillæg til den boligpolitiske aftale øges maksimumsbeløbet for alment nybyggeri i højprisområder med yderligere 10 pct. efter gældende regler for alment nybyggeri.«
- Ingen registreret handling endnu
Boligstøtten omlægges, så den også kan bruges i kollegier og deleboliger
Se løftet
»Gennemgå boligstøtten og inden for den eksisterende ramme omlægge den på en måde, hvor den også kan anvendes i kollegier, deleboliger mv.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
En aftale om nye renoveringsrammer for almene boliger via Landsbyggefonden
Se løftet
»Tage initiativ til en aftale om nye renoveringsrammer for de almene boliger finansieret af Landsbyggefonden, som imødekommer den demografiske udvikling og øger tilgængeligheden for ældre borgere, der dermed får mulighed for at blive længere i eget hjem. Derudover skal der arbejdes for byggeriet af almene boliger i landområder med henblik på at øge boligrotationen i landsbyer.«
- Ingen registreret handling endnu
Momsreglerne for byggegrunde gøres ens
Se løftet
»Regeringen vil ligestille reglerne for moms af byggegrunde under hensyntagen til EU-reglerne.«
- Lovforslag fremsat
Sundhedsreformen gennemføres, herunder kronikerpakker og nye sundhedsråd
- L 53 fremsat · dækker en del af løftet
- Lovprogrammet nr. 189 på lovprogrammet · dækker en del af løftet
- Lovprogrammet nr. 190 på lovprogrammet · dækker en del af løftet
- Lovprogrammet nr. 194 på lovprogrammet · dækker en del af løftet
- Lovprogrammet nr. 196 på lovprogrammet · dækker en del af løftet
- Lovprogrammet nr. 197 på lovprogrammet · dækker en del af løftet
Se løftet
»Gennemføre sundhedsreformen bl.a. med henblik på at sikre en god implementering af kronikerpakker og de nye sundhedsråd.«
- På lovprogrammet
Mindst 4 mia. kr. til gratis tandpleje frem mod 2030; fra 2027 for førtidspensionister og udsatte grupper
- Lovprogrammet nr. 191 på lovprogrammet
- Lovprogrammet nr. 193 på lovprogrammet
Se løftet
»Der afsættes mindst 4 mia. kr. frem mod 2030 til vederlagsfri tandpleje. Indfasningen påbegyndes fra 2027, hvor førtidspensionister og udsatte grupper (dvs. mennesker i omsorgstandpleje, specialtandpleje og særordninger mv.) omfattes.«
Regeringsgrundlaget, side 32
Beslægtede sager (tæller ikke som indfrielse):
- L 64 fremsat
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
En ny Forebyggelsesfond for forebyggelse med dokumenteret effekt
Se løftet
»Etablere en ny Forebyggelsesfond, der skal understøtte investeringer i forebyggelse med dokumenteret effekt og dermed bidrage til, at flere mennesker kan leve et sundere liv og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være stressforebyggelse, tidlige indsatser, hjælp til kronikere mv. Samtidig skal fonden styrke vidensopbygning og have fokus på evaluering af aktiviteterne, sådan at der også er fokus på de bredere samfundsmæssige effekter f.eks. i form af øget strukturel beskæftigelse. Regeringen vil afsøge den bedst mulige konstruktion uden for den offentlige forvaltning, herunder i forhold til et samarbejde mellem staten og private fonde, virksomheder mv. Forebyggelsesfonden tænkes sammen med den folkesundhedslov, der følger af sundhedsreformen.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
En frivillig digital sundhedsassistent, der skal være klar senest i 2028
Se løftet
»Gennemføre en dedikeret satsning på at udvikle en digital sundhedsassistent til danskerne, sådan at man på frivillig basis og med tydeligt samtykke til anvendelse af sine data kan få et digitalt sundhedstjek. På den måde bringes noget af verdens bedste sundhedsdata i spil, sådan at forebyggelsen og danskernes sundhed kan fremmes. Løsningerne skal udvikles i et innovativt samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører og private virksomheder med det mål, at den digitale sundhedsassistent kan være klar senest i 2028.«
- Ingen registreret handling endnu
Behandlingsgaranti for fertilitetstjek og -behandling, intet loft over antal børn og højere aldersgrænse i det offentlige
Se løftet
»Styrke fertilitetsbehandlingen ved at indføre en national behandlingsgaranti for både fertilitetstjek og fertilitetsbehandling. Endvidere afskaffes loftet over gratis fertilitetsbehandling, så man kan få hjælp til et ubegrænset antal børn, og ved at hæve aldersgrænsen for offentlig behandling til samme alder, som gælder for privat behandling samt ved at øge forskningen i mænds sædkvalitet samt kemikalier og hormonforstyrrende stoffers betydning. De øgede muligheder for fertilitetsbehandling udformes under hensyn til den samlede kapacitet på området, så hjælp til barn nr. et og to prioriteres højest.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Et pilotprojekt med opsøgende sundhedstjek for grupper i særlig risiko
Se løftet
»Borgere, der er i særlig risiko for sygdom, men som vi ved sjældent selv søger sundhedsfaglig hjælp, skal i højere grad mødes med relevante tilbud om afklaring, forebyggelse og opfølgning. En af grundene til den store ulighed i sundhed er, at der er grupper af borgere, der ikke i tide kommer til lægen. Derfor igangsættes et pilotprojekt med tidlig opsporing af sygdom, og hvor sundhedsvæsenet er mere opsøgende med at tilbyde et sundhedstjek for udvalgte målgrupper. Pilotprojektet skal bl.a. afprøve ny teknologi.«
- På lovprogrammet
Reform af hjælpemiddelområdet med enklere visitation, bl.a. uden genansøgning ved 18 og 65 år
- Lovprogrammet nr. 181 på lovprogrammet
Se løftet
»Gennemføre en reform af hjælpemiddelområdet hen imod en mere enkel og tillidsbaseret visitation, der reducerer bureaukratiet. Herunder bedre muligheder for at beholde hjælpemidler ved overgange, f.eks. ved at fjerne krav om genansøgning af hjælpemidler, når man fylder 18 år og 65 år.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
En akutplan, der skal nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien
Se løftet
»Gennemføre en akutplan, der skal nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien ved f.eks. brug af voksenpsykiatere for de ældste unge, fastholdelse og indkaldelse af pensionerede speciallæger ved ekstraordinært at fjerne eller lempe regler for modregning i en periode, hurtigere indfasning af det lettilgængelige tilbud aftalt i 10-årsplanen for psykiatrien, øget aktivitet i speciallægepraksis, øget brug af aftaler om frivilligt merarbejde, midlertidige aftaler om brug af privat kapacitet med afsæt i overenskomstniveauer, øget brug af psykologer, skolepsykologer, PPR mv.«
- Ingen registreret handling endnu
Kronikerpakkerne fremrykkes (finansiering og ikrafttræden)
Se løftet
»Fremrykke finansieringen og ikrafttrædelsen af kronikerpakkerne og vurdere, om konceptet med samlede patientforløb i forbindelse med sygdom kan udbredes til flere sygdomsområder.«
Regeringsgrundlaget, side 30
Muligvis relateret (ikke bekræftet – påvirker ikke status):
- Lovprogrammet nr. 189 på lovprogrammet
- Ingen registreret handling endnu
Ansvaret for de mest komplekse grupper på det specialiserede socialområde flyttes fra kommuner til regioner
Se løftet
»Gennemføre specialeplaner på den komplekse del af det højt specialiserede socialområde. Som en del af arbejdet med specialeplanlægningen flyttes ansvaret for de pågældende målgrupper fra kommunerne til regionerne, hvor opgaverne varetages af de nye sundhedsråd. Endvidere belyses, om opgaver inden for social-og handicapområdet også med fordel kan placeres i regionerne og sundhedsrådene.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Glukosemålere til diabetikere som første skridt i Forebyggelsesfonden
Se løftet
»Igangsætte arbejdet med Forebyggelsesfonden ved at udlevere glukosemålere til diabetikere.«
- På lovprogrammet
1.000 kr. ekstra om måneden til de folkepensionister, der har mindst
- Lovprogrammet nr. 13 på lovprogrammet
Se løftet
»Sikre en bedre økonomi for de folkepensionister, der har mindst, med 1.000 kr. ekstra om måneden.«
- Ingen registreret handling endnu
En styrket værdighedsreform for de mest udsatte
Se løftet
»Gennemføre en styrket værdighedsreform og have et vedvarende fokus på samfundets mest udsatte – herunder at bureaukrati, regler og kommunale barrierer ikke må komme i vejen for indsatser, der kan skabe en mere tålelig hverdag for de mest udsatte.«
Regeringsgrundlaget, side 31
Beslægtede sager (tæller ikke som indfrielse):
- L 58 fremsat
- På lovprogrammet
Takstreformen på botilbudsområdet gennemføres; lovforslag i 2026
- Lovprogrammet nr. 179 på lovprogrammet
Se løftet
»Følge op på initiativer, der følger af ekspertudvalget på socialområdet og økonomiaftalerne med kommunerne, herunder gennemføre takstreformen på botilbudsområdet og fremsætte lovforslaget i 2026.«
- På lovprogrammet
Sygepleje integreres i helhedsplejen, som aftalt i sundhedsreformen
- Lovprogrammet nr. 43 på lovprogrammet
Se løftet
»Som aftalt i sundhedsreformen integrere sygepleje i helhedsplejen.«
- Ingen registreret handling endnu
En samlet reform af retshjælpssystemet
Se løftet
»Gennemføre en samlet reform af retshjælpssystemet for at styrke borgernes retssikkerhed, herunder sikre en enklere og mere gennemskuelig adgang til kvalificeret juridisk bistand samt mere lige adgang til at få prøvet sin sag ved domstolene. Reformen skal sikre, at myndighederne har et fortsat solidt juridisk grundlag for deres arbejde, og samtidig bidrage til en bedre balance mellem parterne i retssager, herunder i sager hvor borgere eller virksomheder møder staten eller offentlige myndigheder som modpart.«
- Ingen registreret handling endnu
Opgaver med psykisk sårbare borgere flyttes i højere grad fra politiet til andre myndigheder
Se løftet
»Antallet af opgaver, hvor politibetjente tager sig af psykisk sårbare borgere, er fire gange så højt som for femten år siden. For både at styrke kvaliteten og nedbringe politiets ressourceforbrug på området vil regeringen ændre opgavefordelingen mellem myndighederne, sådan at politiets opgaveløsning i forhold til psykisk sårbare borgere bliver meget mere målrettet – og andre relevante myndigheder varetager en større del af opgaven end i dag.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
En permanent taskforce mod økonomisk kriminalitet
Se løftet
»Etablere en permanent tværfaglig taskforce mod økonomisk kriminalitet med deltagelse af relevante myndigheder og private aktører. Indsatsen skal styrke samarbejdet mellem bl.a. politi, skattemyndigheder, finanssektor og teleselskaber og sikre hurtigere handling, når nye trusler opstår.«
- På lovprogrammet
Forbud mod omvendelsesterapi for børn under 18 år
- Lovprogrammet nr. 140 på lovprogrammet
Se løftet
- Ingen registreret handling endnu
Reglerne om straffesagsgæld revideres, så det bedre kan betale sig at arbejde efter afsoning
Se løftet
»Revidere reglerne for etablering af straffesagsgæld og lønindeholdelse i sager om straffesagsgæld, så det i højere grad kan betale sig at tage en uddannelse eller at få et arbejde, når man har afsonet sin straf.«
- Vedtaget
Flere kriminelle udlændinge skal udvises; lovforslaget om en udvisningsreform fremsættes
- L 17 A vedtaget
Se løftet
»Sikre, at flere kriminelle udlændinge udvises, herunder fremsætte lovforslaget om en udvisningsreform samt gennemføre de øvrige initiativer i reformen. Som det fremgår af lovforslaget, vil regeringen respektere eventuelle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Den intelligente grænsekontrol fortsætter
Se løftet
»I lyset af den fortsat alvorlige terror- og sabotagetrussel mod Danmark videreføres den intelligente grænsekontrol.«
- Ingen registreret handling endnu
Et revideret lovforslag om PET (Politiets Efterretningstjeneste)
Se løftet
»Sikre, at politi, efterretningstjenester og myndigheder har de rette værktøjer, teknologier og ressourcer til at håndtere kriminalitet, spionage og terror. Herunder etablere et nyt grundlag for efterretningstjenesternes virke i en forandret virkelighed ved at fremsætte et revideret lovforslag om PET.«
- På lovprogrammet
Lovgivning om kontrolforanstaltninger for radikaliserede og terrordømte
- Lovprogrammet nr. 100 på lovprogrammet
Se løftet
»Gennemføre den nødvendige lovgivning som opfølgning på PET’s anbefalinger om kontrolforanstaltninger for radikaliserede og terrordømte.«
- På lovprogrammet
Højere straffe for grov arbejds- og velfærdskriminalitet, og aftalen mod snyd og svigt på sociale tilbud gennemføres
- Lovprogrammet nr. 177 på lovprogrammet · dækker en del af løftet
Se løftet
»Skærpe straffene for arbejds- og velfærdskriminalitet ved grove og organiserede lovbrud og gennemføre aftalen om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud.«
- Ingen registreret handling endnu
Nye lovrammer for Energinet med et udvidet mandat til at udbygge elnettet i forvejen
Se løftet
»Fokusere Energinets arbejde på de mest centrale opgaver, så der sikres maksimal udbygningshastighed og effektiv udnyttelse på lang sigt, der holder omkostningerne nede for forbrugere og virksomheder. Der skal ske en opdatering af de lovgivningsmæssige rammer for Energinet med fokus på at fremtidssikre regulering og Energinets opgaveportefølje. Endvidere skal Energinet have et udvidet mandat til at planlægge og udbygge elnettet proaktivt baseret på de politiske mål og forventet efterspørgsel frem for kun konkrete behov. Endelig skal det sikres, at Forsyningstilsynet øger effektiviteten af godkendelser og ikke uhensigtsmæssigt bremser accelerationen af elektrificeringen.«
- Ingen registreret handling endnu
Offensiv udbygning af havvind, herunder hurtigst muligt udbud af den tredje havvindmøllepark
Se løftet
»Foretage en offensiv udbygning af havvind i Nordsøen og Østersøen i et tæt nordisk og europæisk samarbejde og bidrage til hele Europas energiforsyning og sikkerhed. Det skal bl.a. ske ved hurtigst muligt at iværksætte udbuddet af den tredje havvindmøllepark samt de første nye udbud af de 300 GW fra Esbjerg- og Hamborg-erklæringerne i samarbejde med landene omkring Danmark og EU. Der skal findes løsninger, der sikrer, at danske havarealer stilles til rådighed for Europa på en måde, hvor omkostninger og risici bæres af de lande, der opnår gevinster ved etableringen. Målet er at fastholde danske og europæiske styrkepositioner inden for en afgørende teknologi og udvikle nye sikre forsyningskæder til gavn for både Danmark og Europa. På baggrund af havvindanalysen fremlægges en handlingsplan for udbygning af havvind, der skal skabe forudsigelighed, sigtbarhed og partnerskab med alle relevante aktører i Danmark og andre lande, herunder ikke mindst Tyskland.«
- Ingen registreret handling endnu
Et strakstilskud til at skifte gas- og oliefyr, målrettet husstande med lave ejendomsværdier
Se løftet
»Accelerere udfasningen af gas- og oliefyr med et strakstilskud baseret på eksisterende instrumenter, der afløses af et nyt tilskudssystem. Det skal særligt målrettes husstande med lave ejendomsværdier eller andre situationer, hvor det f.eks. på grund af en lav indkomst er svært at finansiere omstillingen. Det gælder også støtte til fremme af energieffektivitet, der med fordel kan inddrages i omstillingen.«
- Vedtaget
En akutplan for elnettet, der prioriterer nettilslutning til vigtige projekter
- L 23 vedtaget
Se løftet
»Gennemføre en akutplan for elnettet. På kort sigt prioriteres ny nettilslutning til projekter, der varetager objektive samfundshensyn, herunder særligt for at understøtte tilkoblinger, der har stor betydning for energisystemet og danske borgeres hverdag – herunder varme og transport – og danske virksomheders drift og konkurrenceevne, ligesom mulighederne for at afvise nettilslutning og omfordele tildelt kapacitet mv. undersøges. Samtidig tages initiativ til bedre rammer for at skabe fleksibilitet i nettet, anvende batterier og andre fleksibilitetstiltag til at understøtte elnettets kapacitet.«
- Ingen registreret handling endnu
Passagerafgift på krydstogtskibe og privatfly
Se løftet
»Indføre en passagerafgift på krydstogtsskibe, og at privatfly omfattes af passagerafgiften.«
- Ingen registreret handling endnu
Klimaneutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050 skrives ind i klimaloven
Se løftet
»Indskrive målet om klimaneutralitet i 2045 samt 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990 i klimaloven samt sætte fokus på konsekvenserne af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
2 mia. kr. om året til elektrificering og energi
Se løftet
»Regeringen vil årligt afsætte 2 mia. kr. til elektrificering og energi.«
- Ingen registreret handling endnu
Momsen på fødevarer halveres, og momsen på frugt og grønt fjernes helt, så hurtigt det er teknisk muligt
Se løftet
»En halvering af momsen på alle fødevarer og en fuldstændig fjernelse af momsen på frugt og grønt. Momssænkelsen skal gennemføres så hurtigt, det teknisk er muligt.«
- Ingen registreret handling endnu
Toptopskatten afskaffes og finansieres af en ny model for beskatning af hovedaktionærer
Se løftet
»En afskaffelse af toptopskatten, finansieret af en ny hovedaktionærmodel, som sikrer, at hovedaktionærer fremover har en sammensat marginalskat tættere på den sammensatte marginalskat for topskatteydere.«
Regeringsgrundlaget, side 45
Muligvis relateret (ikke bekræftet – påvirker ikke status):
- Lovprogrammet nr. 165 på lovprogrammet
- Ingen registreret handling endnu
Mellemskatten afskaffes; herefter bundskat op til 777.900 kr. og topskat på 15 pct.-point derover
Se løftet
»En afskaffelse af mellemskatten, hvorefter skattesystemet består af en bundskat for indkomster til 777.900 kr. og derefter en topskat på 15 pct.-point for indkomster derover.«
Regeringsgrundlaget, side 45
Muligvis relateret (ikke bekræftet – påvirker ikke status):
- Lovprogrammet nr. 165 på lovprogrammet
- Ingen registreret handling endnu
Grænsen for 27 pct. skat på aktieindkomst hæves med ca. 20.000 kr. til 110.000 kr.
Se løftet
»En forhøjelse af progressionsgrænsen for aktieindkomst med ca. 20.000 kr., så der fremover alene skal betales 27 pct. i skat på aktieavance for de første 110.000 kr.«
Regeringsgrundlaget, side 45
Muligvis relateret (ikke bekræftet – påvirker ikke status):
- Lovprogrammet nr. 165 på lovprogrammet
- Ingen registreret handling endnu
Loft over rentefradraget: 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for gifte
Se løftet
»indføre et loft over rentefradraget på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for gifte«
Regeringsgrundlaget, side 45
Muligvis relateret (ikke bekræftet – påvirker ikke status):
- Lovprogrammet nr. 165 på lovprogrammet
- Ingen registreret handling endnu
Bundgrænsen for boafgift hæves til 550.000 kr., og boer over 10 mio. kr. får 15 pct.-point ekstra afgift
Se løftet
»omlægge boafgiften, hvor bundgrænsen hæves til 550.000 kr., og hvor der samtidig indføres et nyt progressionstrin på yderligere 15 pct.-point for boer over 10 mio. kr.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Finansiering: chokolade- og sukkerafgiften bevares, beløbsgrænser i skattelovgivningen fastfryses i to år, og erhvervsstøtten saneres for 1,5 mia. kr.
Se løftet
»fastholde chokolade- og sukkerafgiften, anvende den reserverede ramme til momsnedsættelse, en nominel fastholdelse af beløbsgrænser i skattelovgivningen i en toårig periode, sanere erhvervsstøtten i bred forstand for 1,5 mia. kr.«
- Ingen registreret handling endnu
En kapitalbeskatningsreform forberedt af en kommission
Se løftet
»Gennemføre en kapitalbeskatningsreform. Arbejdet forberedes af en kommission, der skal komme med anbefalinger til, bl.a. hvordan a) mere kapital kan frigives til virksomhederne, b) skattesatserne harmoneres og forenkles, c)skattemæssige uhensigtsmæssigheder på tværs af indkomsttyper ryddes af vejen, og d) medarbejderaktier, warrants, optioner mv. udbredes. Reformen skal gennemføres med respekt for den danske samfundsmodel, bl.a. under hensyn til behovet for finansiering af velfærden og fordelingen i samfundet.«
- På lovprogrammet
Selskabsskatten sænkes med i alt 3 pct.-point over tre år (ikke for den finansielle sektor)
- Lovprogrammet nr. 165 på lovprogrammet
Se løftet
»Sænke selskabsskatten med i alt 3 pct.-point over tre år. Den finansielle sektor omfattes ikke af den samlede lempelse, ligesom det søges at opnå, at DUC-partnerne frivilligt giver afkald på kompensation.«
- På lovprogrammet
Loftet over indskud på aktiesparekontoen hæves til 500.000 kr.
- Lovprogrammet nr. 165 på lovprogrammet
Se løftet
»Hæve indskudsloftet på aktiesparekontoen til 500.000 kr. samt ændre opgørelsen af loftet til at baseres på det originale indskud. Det undersøges, om beskatningsformen kan ændres fra årlig lagerbeskatning til en simplere metode, f.eks. baseret på nettoudtrækningsbeskatning med inspiration fra den norske Aksjesparekonto.«
- På lovprogrammet
En generel lovhjemmel til, at offentlige myndigheder kan bruge AI med persondata
- Lovprogrammet nr. 69 på lovprogrammet
Se løftet
»Gøre det lettere at anvende kunstig intelligens i den offentlige administration, herunder tilvejebringe en generel hjemmel, som kan udgøre det databeskyttelsesretlige grundlag for offentlige myndigheders anvendelse af AI-løsninger.«
- Vedtaget
Id-kort på større byggepladser og en overenskomstbaseret ordning for udenlandsk arbejdskraft gennemføres
Se løftet
»Gennemføre de aftalte ordninger for id-kort på større byggepladser og den overenskomstbaserede certificeringsordning for udenlandsk arbejdskraft.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Fase 3 af Automatisk Erhvervsrapportering gennemføres
Se løftet
»Gennemføre fase 3 af Automatisk Erhvervsrapportering, der fuldt adapteret forventes at kunne bidrage med op til 9 mia. kr. årligt i administrative besparelser for virksomhederne.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
2.000 ekstra bachelorpladser, primært inden for STEM
Se løftet
»Oprette 2.000 ekstra BA-pladser på uddannelser primært inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM).«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Et nationalt digitalt partnerskab
Se løftet
»Etablere et nationalt digitalt partnerskab med stat, kommuner, regioner, erhvervsliv, forskningsmiljøer, arbejdsmarkedets parter og civilsamfund. Partnerskabet skal sikre fælles retning og hurtigere handling, så potentialer udnyttes hurtigst muligt, og byrder imødegås.«
- På lovprogrammet
Aldersgrænsen for tidlig pension hæves ikke 1. januar 2027
- Lovprogrammet nr. 11 på lovprogrammet
Se løftet
»Aldersgrænsen for tidlig pension ikke hæves, som det ellers var forudsat at ske 1. januar 2027.«
- På lovprogrammet
Tidlig pension hæves med 3.000 kr. om måneden
- Lovprogrammet nr. 11 på lovprogrammet
Se løftet
»Hæve ydelsen for tidlig pension med 3.000 kr. pr. måned, så der bliver større ensartethed med ydelsen for seniorpensionen.«
- På lovprogrammet
Mildere modregning af arbejde i efterløn og tidlig pension
- Lovprogrammet nr. 12 på lovprogrammet
Se løftet
»Lempe modregningsreglerne for efterløn og tidlig pension for at gøre det mere attraktivt at arbejde i en sen alder.«
- Ingen registreret handling endnu
Man skal kunne sætte udbetalingen af sin ratepension på pause, hvis man vender tilbage til arbejde
Se løftet
»Give mulighed for at sætte sin ratepension på pause ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet.«
- Ingen registreret handling endnu
Pension skal kunne udbetales fra fem år før folkepensionsalderen
Se løftet
»Udvide pensionsudbetalingsalderen til fem år før folkepensionsalderen.«
- På lovprogrammet
Store bededag bliver helligdag igen fra 2030 (forudsat øget beskæftigelse); lovforslag i 2027
- Lovprogrammet nr. 17 på lovprogrammet
Se løftet
»Regeringen vil genindføre store bededag som en helligdag fra 2030, idet regeringen forudsætter, at der forinden er tilvejebragt en yderligere beskæftigelsesstigning (f.eks. gennem realisering af potentialer for øget strukturel beskæftigelse) svarende til den stigning, som afskaffelsen af store bededag medførte. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i 2027«
- Ingen registreret handling endnu
»Foreningslivets trepart« og en modernisering af folkeoplysningsloven
Se løftet
»Tage initiativ til ”foreningslivets trepart” og indkalde foreningslivets hovedorganisationer samt kommuner og fonde til løsning af store samfundsopgaver og samtidig sikre et samlet løft af Foreningsdanmark, herunder modernisere folkeoplysningsloven.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Et nyt medieforlig med moderniseret mediestøtte og enklere regler for DR
Se løftet
»Indgå et nyt medieforlig, der bygger videre på det eksisterende ved at modernisere mediestøtten for at styrke de publicistiske medier, dansk indholdsproduktion og med særligt fokus på nyhedstilbud til unge, der i dag ikke orienterer sig i traditionelle medier. Et nyt medieforlig skal understøtte, at der etableres en teknologineutral ramme for både public service og private medier, som muliggør investeringer i ny teknologi, sikrer, at data kan omsættes til værdi, og skaber grundlaget for, at alle generationer mødes af dansk indhold. Derudover skal der gennemføres en afbureaukratisering og forenkling af den regulatoriske ramme om DR, der gør DR mere effektiv og agil i konkurrencen med globale tech-platforme, skaber stærke tværgående partnerskaber og sikrer danskernes adgang til troværdigt dansk indhold.«
- Ingen registreret handling endnu
Mere regulering af nyheder lavet med kunstig intelligens; ingen mediestøtte til AI-genererede nyheder
Se løftet
»Tage initiativ til at øge reguleringen af nyheder produceret med kunstig intelligens samt arbejde for, at uddannelsen af journalister sker med forståelse for den teknologiske udvikling, som grundlæggende ændrer vilkårene for nyhedsformidling. Herunder skal det sikres, at der ikke gives mediestøtte til nyheder, som er generet af kunstig intelligens.«
- På lovprogrammet
En scenekunstreform gøres færdig
- Lovprogrammet nr. 132 på lovprogrammet
Se løftet
»Færdiggøre arbejdet med en scenekunstreform og fremtidssikre scenekunsten og skabe bedre produktions- og arbejdsvilkår i branchen.«
- Lovforslag fremsat
Momsen på bøger afskaffes som planlagt
- L 36 fremsat
Se løftet
»Gennemføre den planlagte og allerede finansierede afskaffelse af bogmomsen.«
- Lovforslag fremsat
Lovforslag om »AI-beskyttelse af personlige kendetegn«
- L 49 fremsat
Se løftet
»Fremsætte lovforslag om ”AI-beskyttelse af personlige kendetegn”.«
- På lovprogrammet
Aftalen om en medieombudsmand gennemføres
- Lovprogrammet nr. 130 på lovprogrammet
Se løftet
»Gennemføre aftalen om etablering af en medieombudsmand.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Kulturpasset udvides til flere unge
Se løftet
»Udvide kulturpasset, så flere unge får adgang til kulturelle og sociale fællesskaber.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
En AI-accelerationsfond, der skal finansiere udrulning af kunstig intelligens i det offentlige
Se løftet
»Accelerere udnyttelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor ved e n strategisk satsning på løsninger med stort innovations- og skaleringspotentiale. Derfor tages initiativ til en AI-accelerationsfond for kunstig intelligens, der skal sætte turbo på udrulningen af kunstig intelligens ved bl.a. at finansiere og understøtte implementeringen af udvalgte løsninger med stort potentiale. Erhvervslivet og medarbejdere inddrages i arbejdet.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Investering i mere supercomputerkapacitet sammen med fonde
Se løftet
»Investere sammen med relevante fonde i øget supercomputerkapacitet.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Et »AI-kørekort« i samarbejde med civilsamfundet
Se løftet
»Samarbejde med civilsamfundsorganisationer om at tilbyde et AI-kørekort.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
Det aftalte søkabel til Tasiilaq etableres
Se løftet
»herunder etablering af det aftalte søkabel med forbindelse til Tasiilaq.«
- Ingen registreret handling endnuGennemføres uden lov
En særskilt rapport om juridisk faderløse og bortadopterede grønlændere inden udgangen af 2026
Se løftet
»således at der inden udgangen af 2026 foreligger en særskilt afrapportering vedrørende de juridisk faderløse og bortadopterede.«
- Vedtaget
Lovforslag om godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen 1960–1991
- L 11 vedtaget
Se løftet
»Hurtigst muligt fremsætte et lovforslag om godtgørelsesordning for grønlandske kvinder omfattet af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat i perioden 1960-1991.«
- På lovprogrammet
Alle eksisterende anbringelsessager for grønlandske familier i Danmark gennemgås
- Lovprogrammet nr. 182 på lovprogrammet
Se løftet
»Sikre grønlandske børns tarv samt grønlandske familiers rettigheder i Danmark, herunder gennemgå alle eksisterende anbringelsessager med henblik på at sikre ensartet retssikkerhed.«
- Ingen registreret handling endnu
Færøske studerende får samme særlige eksamensvilkår som udenlandske, og færøsk kørekort giver ret til at ledsage 17-årige bilister
Se løftet
»Sikre, at færøske studerende, der søger om særlige vilkår – f.eks. adgang til ordbøger mv. – ved eksamener på videregående uddannelser, får samme muligheder som udenlandske studerende. Og desuden sikre, at personer med færøsk kørekort får samme mulighed for at ledsage 17-årige bilister i Danmark, som personer med dansk kørekort har.«
Overordnede mål (212)
Hensigter, mål og processer (fx »styrke«, »undersøge«, »nedsætte en kommission«). De vises uden status.
Skat og økonomi12
- ProcesSe på fordelingen af selskabsskat mellem kommunerne
Se teksten
»Se på mulige løsningsmodeller i forhold til den fremtidige fordeling af selskabsskat imellem kommunerne, som aftalt i økonomiaftalen for 2026.«
- MålRimelig regional fordeling af statslige arbejdspladser
Se teksten
»Have fokus på en rimelig regional fordeling af statslige arbejdspladser.«
- ProcesUndersøge et særligt befordringsfradrag for cyklister
Se teksten
»Undersøge muligheden for, inden for en mindre økonomisk ramme, at indføre et særligt befordringsfradrag for cyklisme for et mindre antal kilometer, end hvad der i dag er omfattet.«
- ProcesEn ekspertkommission om en ny beskatning af gevinster ved boligsalg (tidligst efter et valg)
Se teksten
»Nedsætte en ekspertkommission, der skal vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en ny, afgrænset avancebeskatning af realiserede boliggevinster ved siden af en lavere løbende beskatning. Herunder skal kommissionen belyse progressionen i boligskattesystemet, hvordan ejendomsværdibeskatningen kan fjernes eller reduceres for de billigste boliger, den generationelle ulighed på boligmarkedet samt effekten på mobiliteten og mulighederne for førstegangskøbere ved f.eks. at sænke eller helt fjerne tinglysningsafgiften. Kommissionen skal inddrage alle relevante perspektiver, bl.a. det danske system for boligfinansiering, hensyn til finansiel stabilitet, adgang til boligmarkedet, ulighed mv. Der skal tages et betydeligt hensyn til, at reglerne for beskatning af bolig udformes på en måde, så de er lette at forstå for borgerne og administrere for myndighederne. Kommissionens anbefalinger til en ny avancebeskatning skal udformes under rammerne af en friværdigaranti, så ingen boligejere risikerer at betale avanceskat af allerede optjente værdistigninger på tidspunktet for implementeringen af et eventuelt nyt system, jf. nedenfor om implementering, hvorefter et eventuelt nyt boligskattesystem tidligst kan træde i kraft efter et folketingsvalg.«
- ProcesGennemgå den finansielle regulering
Se teksten
»Gennemgå den finansielle regulering og overveje, om der er behov for tilpasninger.«
- ProcesUndersøge, hvordan lavere grundskyld ved nedrivning kan undgås
Se teksten
»Undersøge mulighederne for at fjerne den skævhed i skattesystemet, hvor der kan opnås lavere skat på grunde, hvis den eksisterende bygning rives ned.«
- Mål med talVelstanden skal øges med 70 mia. kr. i 2035
Se teksten
»Velstanden øges med 70 mia. kr. i 2035 målt ved strukturelt BNP.«
- Mål med talKunstig intelligens i det offentlige skal frigøre mindst 30.000 årsværk
Se teksten
»Der sikres bedre og hurtigere service og administration i den offentlige sektor som følge af en massiv satsning på kunstig intelligens, hvilket forventes at kunne frigøre mindst 30.000 årsværk på tværs af den offentlige sektor«
- Mål med talDet økonomiske råderum skal øges med mindst 19 mia. kr. i 2030
Se teksten
»Det økonomiske råderum øges med mindst 19 mia. kr. i 2030.«
- ProcesForberede hurtigere regulering af overførselsindkomster ved høj inflation
Se teksten
»Regeringen vil forberede en ændring af satsreguleringsmekanismen, så personer på overførselsindkomster kan få en hurtigere tilpasning af ydelsen i forbindelse med høj inflation.«
- ProcesNye mål for lighed og lige muligheder som supplement til gini-koefficienten
Se teksten
»Regeringen vil igangsætte et arbejde med at skabe mere dækkende mål for, hvordan politiske beslutninger påvirker både ligheden og de lige muligheder i samfundet. Målene skal supplere gini-koefficienten, så konsekvenserne af forskelligartede politiske tiltag kan vurderes mere nuanceret, bl.a. under hensyn til formuefordeling, indkomstuligheden set i et samlet livsperspektiv, betydningen af velfærdssamfundets tilbud, tryghed i arbejdslivet samt lige uddannelsesmuligheder. Arbejdet tilrettelægges i samarbejde med eksperter på området.«
- ProcesEn ekspertkommission om trivselsøkonomi
Se teksten
»Regeringen vil endvidere nedsætte en ekspertkommission for trivselsøkonomi, der skal udarbejde forslag til en dansk model for, hvordan trivsel, social sammenhængskraft, sundhed, demokrati, klima og natur bedre kan indgå i den samfundsøkonomiske debat. Som led i arbejdet skal kommissionen undersøge, hvordan Danmark kan lære af erfaringer med trivselsøkonomi fra ligesindede lande.«
Sundhed16
- MålLangsigtet vision om gratis tandpleje for alle; en ekspertkommission skal lave en model, så det er fuldt indfaset i 2035
Se teksten
»Modvirke ulighed i sundhed ved at udvide vederlagsfri tandpleje for flere grupper med den langsigtede vision, at ikke-kosmetiske behandlinger på sigt bliver vederlagsfrit for hele befolkningen. Der nedsættes en ekspertkommission i indeværende år, der skal anvise en præcis model med den ambition, at det er fuldt indfaset i 2035 – under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten, jf. nedenfor om økonomi og implementering.«
- ProcesEn ny national demenshandleplan
Se teksten
»Fremlægge en ny national demenshandleplan. Planen skal bidrage til, at demensindsatsen integreres i ældreplejen og sundhedsrådenes arbejde, sikre kontinuitet og kompetencer i plejen, nedbringe ventetiderne, styrke patientrettighederne, sikre, at flere får en fast demenskoordinator, samt skabe rammer, der forebygger mistrivsel og unødvendig medicinering.«
- Mål med talLivmoderhalskræft skal være udryddet i Danmark senest i 2040
Se teksten
»Sætte det mål, at livmoderhalskræft er udryddet i Danmark senest i 2040, og tage de nødvendige initiativer for at sikre dette.«
- ProcesEn opdateret life science-strategi
Se teksten
»Styrke Danmark som en førende life science-nation og sikre, at forskning, innovation og sundhedsvæsen spiller bedre sammen. Nye behandlinger og sundhedsteknologiske løsninger skal hurtigt komme patienter og samfund til gavn. En opdateret life science-strategi skal samle kræfterne om adgang til behandling, kliniske forsøg, kommercialisering, eksport og bedre brug af sundhedsdata baseret på samtykke fra patienterne.«
- MålEt stærkere akutberedskab i hele landet
Se teksten
»Styrke akutberedskabet i samarbejde med regionerne, så alle borgere kan have tillid til hurtig og kvalificeret hjælp, uanset hvor i landet de bor, ved bl.a. mere ensartede standarder, stærkere national koordinering og bedre sammenhæng i akutindsatsen på tværs af landet. Flere akutte forløb skal kunne håndteres tættere på borgeren, når det er fagligt forsvarligt, så særligt ældre og sårbare patienter undgår unødige indlæggelser.«
- ProcesPilotprojekter om afledte effekter af sundhedsinvesteringer, fx vægttabsmedicin
Se teksten
»Arbejde med sundhedsområdet ud fra et helhedsperspektiv, bl.a. ved at afdække de afledte effekter af sundhedsinvesteringer. Dette skal understøttes til dels af Det Nationale Prioriteringsråd, men også gennem pilotprojekter for sundhedsinterventioner med henblik på at afdække sundhedsmæssige effekter og afledte effekter, f.eks. effekt på arbejdsudbud. Dette kan f.eks. være ved en pilotordning for vægttabsmedicin til personer med svær overvægt mv.«
Regeringsgrundlaget, side 30
Beslægtede sager:
- Lovprogrammet nr. 196 på lovprogrammet
- MålStyrket vaccinationsindsats for børn og seniorer
Se teksten
»Styrke vaccinationsindsatsen for børn og seniorer som en central del af forebyggelsen. Flere borgere skal have let og lige adgang til relevante vacciner gennem livet, så sygdom forebygges, sårbare grupper beskyttes, og presset på sundhedsvæsenet mindskes.«
- MålKræftplan V gennemføres videre
Se teksten
»Fortsætte arbejdet med at implementere Kræftplan V.«
- MålStyrket indsats mod kvindesygdomme som endometriose og PMOS
Se teksten
»Igangsætte en styrket indsats mod kvindesygdomme samt mod smerter og gener som følge af f.eks. endometriose, PMOS, blødnings- og hormonforstyrrelser- og udsving, overgangsalder samt understøtte en bedre efterfødselsindsats.«
- MålBedre palliation og videre arbejde med spørgsmålet om aktiv dødshjælp
Se teksten
»Styrke den palliative indsats, så flere får et værdigt forløb, samt arbejde videre med spørgsmålet om mulighed for aktiv dødshjælp i Danmark.«
- ProcesForberedelse af Psykiatriplan 2.0
Se teksten
»Igangsætte det forberedende arbejde med Psykiatriplan 2.0.«
- ProcesEn ekspertgruppe om det stigende antal diagnoser blandt børn og unge
Se teksten
»Nedsætte den med psykiatriplanen aftalte ekspertgruppe, der skal afdække årsager og konsekvenser af det stigende antal diagnoser blandt børn og unge, og hvilken rolle diagnoser spiller i tildelingen af støtte til børn og unge.«
- ProcesOpfølgning på taskforce om USA's »Most Favoured Nation«
Se teksten
»Følge op på taskforce om håndteringen af USA's ”Most Favoured Nation” med henblik på at sikre, at Danmark og life science industrien er rustet til at håndtere det.«
- MålMere teknologi og hjemmemonitorering for kronikere
Se teksten
»Udbrede anvendelsen af teknologi til at skabe mere tryghed, frihed og sammenhæng for mennesker med kronisk sygdom. Digitale løsninger, hjemmemonitorering og sundhedsteknologi skal f.eks. udbredes til i højere grad at understøtte danskere med kroniske sygdomme.«
- ProcesOpdateret strategi for sjældne sygdomme
Se teksten
»Styrke det europæiske samarbejde omkring udredning og behandling af patienter med sjældne sygdomme. Dette skal bl.a. ske ved en opdatering af den nationale strategi for sjældne sygdomme fra 2014.«
- ProcesDialog om fleksible ordninger for sundhedspersonale tæt på pension
Se teksten
»Indlede dialog med kommuner og regioner om, hvordan sundhedsprofessionelle, der er tæt på pensionsalderen, kan tilbydes mere fleksible ordninger, sådan at de vælger at bevare deres tilknytning til sundhedsvæsnet og dermed kan udgøre en vigtig ressource.«
Børn og skole16
- MålFlere lærere skal fastholdes og rekrutteres, bl.a. ved at gøre det lettere for pensionerede lærere at undervise
Se teksten
»Der gennemføres en målrettet indsats for at fastholde og rekruttere flere lærere til folkeskolen, herunder ved at forbedre mulighederne for at blive, meritlærer og for, at nyuddannede lærere får støtte af mere erfarne lærere samt ved at fjerne barrierer for, at pensionerede lærere m.fl. kan gå direkte ind i undervisningen og være en ekstra ressource, der kan hjælpe med at løfte elevernes faglige niveau.«
- MålAnlægsmidler skal gå til at renovere de mest nedslidte folkeskoler og til dag-, fritids- og klubtilbud
Se teksten
»Anlægsmidler prioriteres til at renovere de mest nedslidte folkeskoler og til at skabe bedre rammer for dag-, fritids- og klubtilbud.«
- MålFlere uddannelsesstillinger i dagtilbud og et mål om flere uddannede medarbejdere
Se teksten
»I dagtilbuddene oprettes flere uddannelsesstillinger, og mulighederne for at opkvalificere personale forbedres, bl.a. gennem en uddannelses-og rekrutteringsstrategi. Der fastsættes et mål om at øge andelen af uddannet personale gennem en systematisk indsats.«
- MålPenge til fritidshjem, SFO og klubber, bl.a. en forsøgsordning med fritidshjem til og med 6. klasse
Se teksten
»Der prioriteres midler til at styrke fritidshjem, SFO’er og klubtilbud, der f.eks. kan anvendes til at skabe bedre muligheder for aktiviteter, længere åbningstider, byggelegepladser, en forsøgsordning i udvalgte kommuner, hvor fritidshjem omfattes til og med 6. klasse, og til at udbrede sociale normeringer, herunder sikre geografisk spredning af midlerne. Det skal også gøres lettere for skoler såvel som fritidshjem og klubtilbud at samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv.«
- MålMere ro i skolen og på ungdomsuddannelserne, herunder nultolerance over for vold og kriminalitet
Se teksten
»En øget indsats, der skal sikre ro og undervisningsparathed i skolen og på ungdomsuddannelserne, herunder nultolerance over for vold og kriminalitet. Desuden skal der være et særskilt fokus på at forebygge, inden problemerne vokser sig store.«
- ProcesEn forebyggelsespakke mod langvarigt skolefravær
Se teksten
»Udarbejde en forebyggelsespakke, der kan nedbringe langvarigt skolefravær.«
- ProcesOpfølgning på forsøget med gratis skolemad
Se teksten
»Følge op på forsøgsordningen med gratis skolemad.«
- ProcesForslag til, hvordan fri- og privatskoler kan tage et større socialt ansvar
Se teksten
»Komme med forslag til, hvordan fri- og privatskoler kan tage et større socialt ansvar for elever med særlige udfordringer og behov som forudsætning for at få del i den bedre økonomi, der følger af en generel investering i folkeskolen. Herunder afsøges muligheden for i højere grad at differentiere mellem fri- og privatskoler i byerne, henholdsvis i områder med langt til den nærmeste folkeskole.«
- ProcesEftersyn af PPR i kommunerne
Se teksten
»Gennemføre et eftersyn af organiseringen og betydningen af pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunerne, herunder vurdere brugen af skolepsykologer.«
- ProcesUndersøge, hvordan lærere kan udvikle sig lønmæssigt uden at forlade undervisningen
Se teksten
»Undersøge mulighederne for, at lærere i højere grad kan udvikle sig lønmæssigt og fagligt uden at bevæge sig væk fra selve undervisningen. Det kan f.eks. være gennem flere lokale incitamenter og tiltag.«
- ProcesSe på, om skolerne kan tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt
Se teksten
»Se på mulighederne for, om skolerne i tilstrækkelig grad kan tilrettelægge undervisningen på forskellige måder, så elever kan arbejde i mindre grupper, modtage undervisning tilpasset deres faglige niveau og få støtte eller ekstra udfordringer alt efter deres behov og forudsætninger.«
- MålSkoler skal være trygge for alle elever, også mod social kontrol og religiøs dominans
Se teksten
»Tage initiativer, der sikrer, at alle skoler og uddannelsesinstitutioner er et trygt sted at være for alle elever uanset baggrund, herunder modvirke enhver form for social kontrol, religiøs dominans eller mobning.«
- ProcesEn handlingsplan, der følger op på kvalitetsundersøgelserne i daginstitutionerne
Se teksten
»Videreføre den nedsatte ekspertgruppe og på den baggrund udarbejde en handlingsplan, der følger op på kvalitetsundersøgelserne i daginstitutionerne.«
- ProcesRedegørelse for udviklingen i minimumsnormeringerne
Se teksten
»Redegøre for udviklingen i minimumsnormeringer, herunder hvilket personale der indgår, samt om lovgivningen har medført, at normeringerne reelt er løftet på alle institutioner.«
- ProcesEftersyn af lovgivningen om fritidstilbud
Se teksten
»Gennemføre et eftersyn af lovgivning om fritidstilbud, der bl.a. skal belyse, hvordan fritidstilbuddene og ledelsen heraf kan styrkes.«
- ProcesEn naturvidenskabsstrategi for folkeskolen og ungdomsuddannelserne
Se teksten
»Regeringen vil udarbejde en naturvidenskabsstrategi, der skal styrke kvaliteten i undervisningen i naturvidenskab i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.«
Uddannelse, SU og forskning11
- ProcesEn national strategi for kunstig intelligens i skoler og uddannelser
Se teksten
»Udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren. Strategien skal både danne rammen om at gribe de mange muligheder, som den nye teknologi skaber, f.eks. for differentierede undervisningsforløb, samt tjene som et værn mod uhensigtsmæssig brug af kunstig intelligens i klasseværelset og til prøver og eksamener. Samtidig skal strategien sætte fokus på digital suverænitet og på, hvordan det bedst understøttes, at anvendelsen af ny teknologi i uddannelserne sker med løsninger, der er udviklet i en dansk skole- og læringstradition. Det kan f.eks. være ved at støtte op om danske og europæiske udviklingsprojekter. Desuden styrkes undervisning i teknologiforståelse i folkeskolen.«
- ProcesRegeringen vil foreslå, at 90 pct. af de studerende i 2028 stadig kan tage en toårig kandidatuddannelse
Se teksten
»Regeringen vil, for at sikre en styrket implementering af reformen, foreslå forligskredsen, at 90 pct. af de studerende i 2028 stadig kan tilgå en heltidskandidatuddannelse på 120 ECTS, hvis de ønsker det.«
- MålBedre rammer, så mindre uddannelsestilbud i hele landet kan blive
Se teksten
»Styrke de langsigtede rammer, så mindre uddannelsestilbud i hele landet kan bibeholdes.«
- Mål med talMindst 1 pct. af BNP til forskning
Se teksten
»Der afsættes mindst 1 pct. af BNP til forskning.«
- ProcesEn national kvantestrategi
Se teksten
»Fremlægge en national strategi “Fra kvanteforskning til kvanteindustri”, der skal understøtte vækst og konkurrenceevne samt digital og teknologisk suverænitet frem mod 2035 og arbejde for, at Danmark udvikler nye industrielle styrkepositioner og fastholder produktion, viden og værdiskabelse i Danmark i en tid med skærpet global konkurrence og geopolitiske forandringer.«
- ProcesOpfølgning på taskforcen for viden- og teknologioverførsel
Se teksten
»Følge op på anbefalingerne om innovation og iværksætteri i Danmark fra Taskforce for styrket viden- og teknologioverførsel efter ”følg eller forklar”- princippet.«
Regeringsgrundlaget, side 50
Beslægtede sager:
- L 4 fremsat
- MålSkabe forudsætningerne for at bruge kunstig intelligens (regler, data, it-infrastruktur)
Se teksten
»Skabe forudsætningerne for at udnytte kunstig intelligens ved at: • Understøtte tiltag, der sikrer tidssvarende regler, datakvalitet og itinfrastruktur, tværgående værktøjer samt ledelse, organisering og kompetencer. • Fremtidssikre de lovgivningsmæssige rammer, som er en forudsætning for at muliggøre offentlige myndigheders udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Det er endvidere en forudsætning for, at både borgere og virksomheder kan høste gevinsterne ved øget brug af kunstig intelligens. • Sætte fokus på kvalitet, datasikkerhed og tilgængelighed af offentlige data.«
- ProcesEn plan for digitale assistenter i velfærdssamfundet
Se teksten
»Igangsætte et arbejde med myndigheder, relevante eksperter, virksomheder, parter mv., der skal lave en plan for at kunne anvende digitale assistenter bredt i velfærdssamfundet.«
- MålEngagement i global regulering af kunstig intelligens og europæiske sprogmodeller
Se teksten
»Aktivt engagere sig i spørgsmålet om global regulering af kunstig intelligens, tech-giganter mv. samt i udviklingen af europæiske sprogmodeller.«
- MålKlare regler og gode offentlige data for virksomheder, der bruger AI
Se teksten
»Understøtte den private sektors muligheder for at udnytte kunstig intelligens ved at sikre klare og forudsigelige regler, tilgængelighed og kvalitet i offentlige data og digital infrastruktur samt tæt samarbejde og dialog om at nedbryde barrierer.«
- ProcesAI-projekter i kommuner og regioner
Se teksten
»Tage initiativ til et ambitiøst arbejde, der skal fremme projekter med kunstig intelligens i kommuner og regioner med klare potentialer for innovation og skalering samt fortsætte udrulningen af storskalaprojekter i samarbejde med KL og Danske Regioner i regi af Den Digitale Taskforce for Kunstig Intelligens.«
Arbejde7
- MålEn mere sammenhængende beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap; socialt frikort undersøges
Se teksten
»Arbejde for at skabe en mere sammenhængende og fleksibel beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap, hvor flere kan blive en del af arbejdsfællesskabet og bidrage til samfundet. Bl.a. ved en hurtigere og mere målrettet støtte til den enkelte borger og ved at sikre bedre overgange mellem uddannelse og job. Det undersøges, om det sociale frikort kan udvides til at omfatte mennesker med handicap.«
- ProcesDialog med parterne og pensionssektoren om at forebygge stress
Se teksten
»Indlede en dialog med arbejdsmarkedets parter og pensionssektoren, der skal bidrage til at forebygge stress, f.eks. med inspiration fra og udbygning af pensionskassernes erfaringer samt foreslå tiltag, der kan skabe bedre rammer på arbejdspladserne før, under og efter en stresssygemelding.«
- Mål med tal35.000 flere i beskæftigelse i 2035, heraf op mod 15.000 frem mod 2030
Se teksten
»Den strukturelle beskæftigelse øges med 35.000 fuldtidspersoner i 2035, hvoraf regeringen vil anvise initiativer, der frem mod 2030 realiserer op mod 15.000 fuldtidspersoner. Det skal sikres, at øget strukturel beskæftigelse primært slår over i øget privat beskæftigelse frem for øget offentlig beskæftigelse.«
- ProcesEn ekspertgruppe om værdien af den danske model, bl.a. om fradrag for fagforeningskontingent
Se teksten
»Styrke rammevilkårene for et velorganiseret arbejdsmarked. Der nedsættes en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, der skal kortlægge den samfundsøkonomiske værdi af den danske model, flexicurity og de overenskomstbærende parters bidrag til bl.a. beskæftigelse, kompetenceudvikling, konfliktløsning og velfærdssamfundets holdbarhed. I forlængelse af kortlægningen skal ekspertgruppen komme med konkrete forslag til, hvordan rammevilkår kan justeres, så de understøtter den danske model. Det kan bl.a. ske ved at aflaste de overenskomstbærende parter for en del af de udgifter, som de løfter på vegne af hele arbejdsmarkedet, samt ved at justere fradraget for faglige kontingenter, så det målrettes medlemskontingenter i overenskomstbærende fagforeninger. Det forudsættes, at en sådan justering kan gennemføres inden for Danmarks internationale forpligtigelser og under hensyntagen til foreningsfriheden.«
- ProcesEt Velfærdsforlig 2.0 efter en trepartsaftale om et mere fleksibelt arbejds- og familieliv, pension og tilbagetrækning
Se teksten
»Regeringen vil tage initiativ til et Velfærdsforlig 2.0 med afsæt i en forudgående trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om et mere fleksibelt arbejds- og familieliv, herunder vilkårene for pension og tilbagetrækning.«
- Mål med talTrepartsaftalen skal øge beskæftigelsen med mindst 5.000 fuldtidspersoner
Se teksten
»Trepartsaftalen skal endvidere pege på tiltag, der på tværs af hele arbejdslivet styrker den strukturelle beskæftigelse med mindst 5.000 fuldtidspersoner.«
- ProcesSe på barsel for personer med sammensat indkomst
Se teksten
»Se på modeller for barsel mv. til arbejdstagere, der har en sammensat indkomst (kombinatører).«
Bolig og sociale forhold19
- MålStyrke børns rettigheder og Børnerådets rolle
Se teksten
»Styrke respekten for børns rettigheder og mulighed for at blive hørt og inddraget og i den sammenhæng styrke Børnerådets rolle i samspil med Folketingets Ombudsmand, relevante NGO’er mv.«
- ProcesForslag til en reform af plejefamilieområdet og bedre hjælp til anbragte børn
Se teksten
»Foreslå en reform af plejefamilieområdet med fokus på såvel rekruttering som fastholdelse af nye og yngre plejefamilier samt styrke hjælpen til anbragte børn og unge, herunder efterværn, samt se på mulighederne for national adoption ved bl.a. at lave et mere lempeligt alderskrav for adoptanter.«
- MålUnderstøtte sociale effektinvesteringer
Se teksten
»Understøtte mulighederne for sociale effektinvesteringer.«
- MålBedre muligheder for »velfærdsboliger« til fx sygeplejersker og pædagoger
Se teksten
»Give kommuner og regioner bedre muligheder for at tilbyde offentligt støttede tjenesteboliger til udvalgte medarbejdergrupper. Det kan f.eks. ske ved en ny form for ”velfærdsbolig”, hvor kommunalt grundsalg, privat kapital og regulering af huslejen og/eller købsprisen skal sikre kernevelfærdsmedarbejdere førsteret til attraktive boliger til nedsat pris.«
- ProcesDrøftelser om balancen mellem lejeres beskyttelse og udlejeres renoveringer
Se teksten
»Sikre de rette balancer mellem beskyttelse af eksisterende lejere i forbindelse med renoveringer og forbedringer af den enkelte bolig og boligselskabers og udlejeres muligheder for at vedligeholde og modernisere lejlighederne. Samt indkalde til drøftelser herom med relevante aktører.«
- MålFærre gode boliger skal rives ned; renovering og omdannelse gøres mere attraktiv
Se teksten
»Sikre, at færre gode boliger rives ned og erstattes af nybyggeri, for at styrke bevarelse og transformation af eksisterende bygninger samt værne om dansk kulturarv. Det gøres mere attraktivt at renovere og omdanne eksisterende bygninger ved at justere regler og incitamenter. Endvidere undersøges muligheden for ved boliger over en vis værdi at indføre a) et ”bevar eller forklar”-princip, som skal understøtte, at nedrivning er den sidste udvej, b) en afgift for nedrivning, der svarer til den miljø- og klimamæssige påvirkning, c) strammere krav til recirkulation, og d) skærpede krav til dokumentation, før nedrivningstilladelse gives. Eventuelle regelændringer gennemføres under hensyntagen til, at det skal være enkelt at administrere.«
- MålFlere ejerboliger i de større byer
Se teksten
»Understøtte tilvejebringelsen af flere ejerboliger i de større byer, herunder ved at belyse potentialet for, at private lejeboliger omdannes og frasælges til private ejerlejligheder.«
- MålGøre det mere attraktivt at opstille midlertidige boliger, der senere kan blive almene
Se teksten
»Gøre det mere attraktivt at opstille midlertidige (modulære) boliger og efterfølgende omdanne dem til almene boliger, når området skal færdigudvikles, samt give almene boligorganisationer mulighed for at overtage og omdanne midlertidige boliger til almene boliger med støtte.«
- ProcesKortere ventetid på byggesager og eftersyn af bygningsreglementet
Se teksten
»Understøtte tiltag, der kan nedbringe ventetider til byggesagsbehandling i kommunerne. Herunder igangsætte et eftersyn af bygningsreglementet og tilhørende vejledninger med henblik på at gøre det mere enkelt at renovere, omdanne og bygge nyt.«
- MålFlere boliger i eksisterende bygninger, fx på lofter, i kældre og i erhvervslokaler
Se teksten
»Øge udbuddet af boliger i den eksisterende bygningsmasse ved bl.a. at a) udnytte tomme arealer, som ligger stationsnært, b) sikre incitamenter til, at loftarealer, kældre mv. bedre kan omdannes til beboelse, c) gøre det nemmere at omdanne erhvervslokaler til boliger, og d) gøre det lettere at opdele, frasælge dele af og delvist udleje sin bolig.«
- ProcesAfdække bankernes prioritetslån og fremtidssikre realkreditten
Se teksten
»Afdække udbredelsen af bankernes prioritetslån, betydningen for realkreditten og på den baggrund tage de nødvendige tiltag for at fremtidssikre realkreditten og muligheden for boligfinansiering i hele landet.«
- ProcesSe på at udvide almene boligforeningers forkøbsret
Se teksten
»Se på mulighederne for at udvide de almene boligforeningers forkøbsret til ejendomme, der sættes til salg, hvis lejerne ikke selv kan eller vil gøre brug af deres tilbudspligt.«
- ProcesUndersøge tilskud til nye andelsboliger mod ejendomsværdiskat for andelsboliger
Se teksten
»Undersøge fordele og ulemper og den samlede effekt ved at genindføre tilskuddet til nye andelsboliger og i stedet gøre op med princippet om, at andelsboliger ikke betaler ejendomsværdiskat.«
- MålFlere initiativer mod parallelsamfund
Se teksten
»Tage yderligere initiativer, der bidrager til at modvirke parallelsamfund.«
- ProcesAnalyse af Landsbyggefondens økonomi
Se teksten
»Igangsætte en analyse af Landsbyggefondens langsigtede økonomiske situation med respekt for, at Landsbyggefonden er en selvejende institution stiftet af de almene boligorganisationer, og med det ønske, at Landsbyggefonden kan vurderes som en institution uden for den offentlige forvaltning.«
- ProcesEt nyt partnerskab mellem det offentlige og civilsamfundet om børn og unge i mistrivsel
Se teksten
»Styrke civilsamfundets rolle i indsatsen for børn og unge i mistrivsel og bl.a. tage initiativ til et nyt partnerskab mellem velfærdsstaten i bred forstand, herunder kommuner og regioner, og civilsamfundet, der skal afdække, hvordan et mere forpligtende og systematisk samarbejde kan udmøntes. Partnerskabet skal understøtte tidligere og mere forebyggende indsatser samt sikre bedre sammenhæng mellem lokale fællesskaber og det offentlige system – herunder have fokus på overgange mellem skole- og fritidsliv. Målet er, at civilsamfundet bliver en central og integreret del af den samlede indsats for at styrke børn og unges trivsel og livsduelighed.«
- MålSamarbejde med fonde om velfærdssamfundet
Se teksten
»Fortsat være en attraktiv samarbejdspartner for og søge et tæt samarbejde med de mange fonde, der ønsker at engagere sig i udviklingen af velfærdssamfundet.«
- ProcesOverveje at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger
Se teksten
»Overveje muligheden for at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger i velfærdssamfundet, så de f.eks. kommer til at spille en større rolle i skoler og på ældrecentre. Relevante organisationer skal inddrages i dette arbejde.«
- ProcesErfaringsopsamling på den nye grundfinansiering af civilsamfundet
Se teksten
»Følge op på aftalen om en ny model for grundfinansiering af civilsamfundet og gennemføre en erfaringsopsamling på den nye model for grundfinansiering med henblik på, at aftalepartierne kan drøfte grundfinansieringsmodellen.«
Ældre og bolig6
- ProcesBedre rammer for bofællesskaber og seniorbofællesskaber
Se teksten
»Undersøge og forbedre rammerne for at tilbyde bofællesskaber og seniorbofællesskaber, så flere får muligheden for at tilbringe flere år af seniortilværelsen i passende rammer med gode muligheder for aktivt socialt samvær. Herunder at afsøge mulighederne for at understøtte tilvejebringelsen af en række seniorlandsbyer, hvor bolig og fritidsliv tænkes sammen i nybyggede rammer, samt at gøre det muligt via planloven, at kommunerne bedre kan anvende eksisterende tomme bygninger eller udpege et område i lokalplanen, hvor der skal etableres et bofællesskab eller et seniorbofællesskab.«
- MålNok plejeboliger og frit valg mellem typer af plejehjem
Se teksten
»Sikre, at udbuddet af plejeboliger følger med efterspørgslen, og at de ældre har reelle valgmuligheder mellem forskellige typer plejehjem. Der skal skabes incitamenter til, at kommunerne tilbyder tilstrækkelige plejehjemspladser fordelt på forskellige plejehjemstyper.«
- ProcesAfdække privat medfinansiering af lokalplejehjem
Se teksten
»Afdække mulighederne for privat medfinansiering af lokalplejehjem.«
- ProcesEn 2040-strategi for ældreområdet, en rekrutteringsplan og satsning på velfærdsteknologi
Se teksten
»For at fremme kvalitet og tryghed i ældreplejen vil regeringen inden for rammerne af den nye ældrelov tage en række tiltag på ældreområdet: • Formulere en 2040-strategi for ældreområdet på baggrund af arbejdet i Rådet for et aldersvenligt Danmark. • I samarbejde med de faglige organisationer og kommunerne fremlægge en langsigtet rekrutteringsplan med det mål at styrke fastholdelsen, forbedre rekrutteringen og øge kompetenceniveauet via uddannelse og opkvalificering. • Lave en ny strategisk satsning på velfærdsteknologi i ældreplejen ved f.eks. at udbrede moden teknologi, fremme investeringer og styrke teknologiforståelse blandt medarbejderne. Desuden ønsker regeringen, at udbredelse af velfærdsteknologi sker i tæt samarbejde med medarbejderne og de ældre, og vil derfor styrke det frivilligkorps, der er aftalt med Ældre Sagen.«
- ProcesEn »flere gode år«-pakke for ældre
Se teksten
»Udarbejde en ”flere gode år”-pakke, der skal give vores ældre et bedre liv i alderdommen.«
- MålFlere medarbejdere til pleje, bl.a. via international rekruttering
Se teksten
»Fortsætte arbejdet med at sikre flere medarbejdere til de plejekrævende opgaver. Det skal ske ved at fortsætte sporet med at uddanne og rekruttere international arbejdskraft via partnerskabsaftaler, sikre tilstrækkelige sprogkundskaber samt undersøge mulighederne for i højere grad at opdele plejegivende og praktiske funktioner mellem omsorgspersonale.«
Transport6
- ProcesEt nyt plangrundlag for hovedstadens udvikling (afløser for Fingerplanen)
Se teksten
»Igangsætte et arbejde i samarbejde med hovedstadskommunerne, der skal lede frem til et nyt plangrundlag for hovedstadens udvikling, som i højere grad tager højde for, at forudsætningerne er anderledes, end da Fingerplanen blev udformet i 1947. Det nye plangrundlag skal tage stilling til arealreservationer og sikre plads til langt flere borgere, understøtte klimasikring i hovedstaden, bekæmpe støj, trafikgener og trængselsproblemer, skabe langt flere blandede bydele med et bredt udbud af boligformer og gøre plads til flere grønne åndehuller med bynær natur og biodiversitet.«
- ProcesSamarbejde med Københavns Kommune om en yderligere udvidelse af metroen
Se teksten
»Indgå i et samarbejde med Københavns Kommune om potentialerne i en yderligere udvidelse af metroen i København, der bygger oven på de udvidelser af metronettet, der er aftalt mellem staten og Københavns Kommune.«
- ProcesUndersøge, hvordan generne for naboer til Københavns Lufthavn kan mindskes
Se teksten
»Undersøge mulighederne for og tage initiativ til at mindske de forureningsmæssige gener for naboerne til Københavns Lufthavn med respekt for armslængdeprincippet for statens ejerskab af lufthavnen.«
- ProcesServiceeftersyn af Infrastrukturplan 2035
Se teksten
»Igangsætte et serviceeftersyn af Infrastrukturplan 2035.«
- ProcesAnalyse af bedre mobilitet og kollektiv transport på landet
Se teksten
»Igangsætte en analyse af, hvordan mobiliteten, herunder den kollektive transport, kan forbedres på landet, og samle op på relevante erfaringer med nye mobilitetsløsninger. Herunder gøre det lettere for unge i landdistrikter at pendle til uddannelse samt undersøge udbredelsen og betydningen af f.eks. gratis busser, som det bl.a. er tilfældet i Fredericia.«
- MålFortsat elektrificering af jernbanen
Se teksten
»Fortsætte elektrificeringen af jernbanenettet samt belyse, hvordan den kollektive transport kan gøres mere attraktiv.«
Klima og energi20
- MålMere vedvarende energi på land, fx medejerskab for naboer og bonus til kommuner
Se teksten
»Arbejde målrettet for at gøre Danmark selvforsynende med billig og sikker vedvarende energi. Det skal bl.a. ske ved at sikre udbygningen af vedvarende energi på land med følgende tiltag: • Modeller, hvor berørte borgere i lokalsamfund kan belønnes i form af medejerskab. • Mere inddragelse og større økonomiske incitamenter, og hvor kommuner der tager ansvar for udbygning af vedvarende energi, belønnes med en bonus, der kan understøtte velfærden lokalt. • Undersøge, om selskabsskatten fra de virksomheder, der producerer grøn strøm, i større omfang kan tilfalde de kommuner, hvor anlægget er placeret. Initiativerne skal bidrage til yderligere opsætning af vedvarende energi på land.«
- MålFlere solceller på tage i de store byer
Se teksten
»Udbrede brugen af solceller på tage i de store byer.«
- Mål med tal100 pct. grøn gas i 2030 og ingen boliger opvarmet med olie og naturgas i 2035; en model i 2026
Se teksten
»Arbejde for at indfri ambitionen om 100 pct. grøn gas i 2030 og fortsætte omstillingen væk fra olie- og gasfyr med det mål, at der i 2035 ikke er boliger, der opvarmes med naturgas og olie. Regeringen vil fremlægge en model i løbet af 2026, der viser vejen til, at der hurtigt sker væsentlige konverteringer. Udfasningen skal ske med øje for de socioøkonomiske og geografiske balancer, og i områder, hvor udfasning på grund af bl.a. særlige lokale forhold er udfordret eller omkostningstung, skal der udarbejdes konkrete og realistiske planer.«
- ProcesOpfølgning på ekspertgruppen om nye bilafgifter
Se teksten
»Følge op på afrapporteringen fra den nedsatte ekspertgruppe for en omlægning af bilafgifterne, når ekspertgruppen har fremlagt deres anbefalinger i 2. halvår 2026. Målet er, at bilafgifterne fremover understøtter den grønne omstilling, sikrer et stabilt provenu og tager højde for de samfundsøkonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser. Jf. kommissoriet for ekspertgruppen skal ekspertgruppen adressere, at bilafgifterne indrettes på en måde, så de fremadrettet modsvarer de eksterne omkostninger ved vejtransport, herunder trængsel, luftforurening, støj og infrastrukturomkostninger. Derudover skal ekspertgruppen bl.a. opstille konkrete modeller, herunder for en permanent afskaffelse af registreringsafgiften for elbiler, en anden profil for indfasning af registreringsafgift for elbiler samt øvrige relevante modeller. Arbejdsgruppen anmodes om at se på, hvordan elbilen kan blive et reelt alternativ for alle indkomstgrupper, f.eks. med inspiration fra den svenske model med en målrettet støtteordning til elbiler for lav-og mellemindkomstfamilier.«
- ProcesForslag til mere elektrificering i vigtige sektorer
Se teksten
»Anvise mulige konkrete tiltag til en yderligere elektrificering i de sektorer, hvor elektrificering er afgørende for Danmarks konkurrenceevne, den grønne omstilling og et mere energiuafhængigt Danmark.«
- ProcesEn ny energiinfrastrukturplan 2035
Se teksten
»Udarbejde en ny energiinfrastrukturplan 2035. Planen skal understøtte en bedre udnyttelse og udbygning af elnettet på mellemlang sigt. Og på lang sigt skal der prioriteres en målrettet udbygning af transmissions- og distributionsnet med særligt fokus på mere effektiv udnyttelse i form af f.eks. samplacering af vedvarende energianlæg med energiintensivt forbrug. Samtidig skal reguleringen af elnettet være klar til investeringer i energilagring og fleksibelt forbrug. Planen skal sikre en transparent planlægningsramme for udbygningen og samtidig have fokus på lokal opbakning og på at holde omkostninger til elnettet nede til gavn for husholdninger og erhvervslivets konkurrenceevne. Planen skal også afklare det statslige engagement i etablering af varmetransmissionsnet.«
- ProcesEn strategi for effekttilstrækkelighed (nok strøm)
Se teksten
»Udarbejde en strategi for effekttilstrækkelighed, som skal sikre, at forsyningssikkerheden i Danmark fortsat er høj. Det skal bidrage til, at danskerne også i fremtiden har adgang til strøm, når samfundet elektrificeres, og elproduktionen i højere grad baseres på vind og sol.«
- ProcesEn plan for at udfase importeret biomasse
Se teksten
»Fremlægge en plan med ambition om at udfase brugen af importeret biomasse så hurtigt, som det er forsvarligt. Planen skal bl.a. tage højde for effekten for det samlede energisystem og muligheden for at fremme geotermi.«
- ProcesOpfølgning på kommunernes varmeplaner
Se teksten
»Følge op på varmeplanerne i samarbejde med kommunerne, så det står klart for forbrugerne, om der med fordel kan og skal udlægges til grøn fjernvarme eller satses på jordvarme eller varmepumpe.«
- MålHurtigere miljøgodkendelser af energiprojekter
Se teksten
»Arbejde for hurtigere miljøgodkendelser, så nødvendige energiprojekter ikke forsinkes af lange sagsbehandlingstider.«
- ProcesUndersøge et prisloft på gas for kunder, der venter på fjernvarme
Se teksten
»Undersøge en model, hvor gaskunder, som har forpligtiget sig til et fjernvarmeprojekt, kan sikres et prisloft over deres gas i perioden, indtil projektet realiseres, samt at fjernvarmesektoren får bedre muligheder for at udbygge fjernvarmenettet.«
- ProcesAnbefalinger om hurtigere elektrificering af lastbiler og varebiler
Se teksten
»Når ekspertgruppen om omlægning af bilafgifter har afrapporteret, anmodes den om yderligere at komme med anbefalinger til, hvordan der kan ske en hurtigere elektrificering af lastbiler, varebiler mv., samt reducere trængsel.«
- ProcesForslag, der gør den grønne omstilling billigere for husstande med lave ejendomsværdier
Se teksten
»Komme med forslag til initiativer, der gør den grønne omstilling lettere og billigere for husstande med lave ejendomsværdier eller for sårbare borgere og giver dem mulighed for at gennemføre de nødvendige investeringer i f.eks. varmepumper, energieffektivisering, tilskud til fjernvarme mv., herunder lave en social målretning, der gør det muligt at hjemtage midlerne fra EU’s sociale klimafond.«
- ProcesUndersøge udskiftning af ældre landvindmøller
Se teksten
»Undersøge mulighederne for at udskifte ældre landvindmøller med nye og mere effektive.«
- ProcesOverveje initiativer for forsyningssektoren
Se teksten
»Overveje initiativer, der kan fortsætte og eventuelt styrke den nuværende struktur i forsyningssektoren og vores kritiske infrastruktur.«
- ProcesEn analyse af raffinaderikapacitet
Se teksten
»Udarbejde en analyse af raffinaderikapacitet.«
- MålFly skal på sigt flyve på dansk produceret grønt brændstof
Se teksten
»Arbejde for, at fremtidens fly flyver på grønne PtX-brændstoffer produceret i Danmark.«
- ProcesOpfølgning på analyse af små modulære atomreaktorer
Se teksten
»Følge op på den kommende analyse om nye atomkraftteknologier, sådan at der er mulighed for at implementere små modulære atomreaktorer i 2040’erne, hvis teknologien er sikker, omkostningseffektiv for staten, konkurrencedygtig, standardiseret og skalerbar.«
- Mål med talMindst 85 pct. lavere drivhusgasudledning i 2035 end i 1990
Se teksten
»Drivhusgasudledningerne reduceres med mindst 85 pct. i 2035 i forhold til niveauet i 1990.«
- MålArbejde i EU for hurtigere udbygning af vedvarende energi
Se teksten
»Arbejde for hurtigere udrulning af vedvarende energi, inkl. hurtigere godkendelsesprocesser.«
Natur, miljø og dyr6
- ProcesEn ekspertkommission om andre forureninger, der truer grundvandet
Se teksten
»Nedsætte en ekspertkommission, der skal komme med anbefalinger til håndtering af andre grundvandstruende forureninger på de sårbare grundvandsdannende områder, herunder som følge af generationsforureninger.«
- ProcesBelyse, hvordan vandregningen kan fordeles mere rimeligt
Se teksten
»Belyse, hvordan vandregningen kan fordeles til de forskellige forbrugere på en mere rimelig måde.«
- ProcesEn kommission, der skal foreslå en dansk allemandsret
Se teksten
»Nedsætte en Allemandsretskommission, der skal foreslå konkrete vilkår for en dansk allemandsret, der sikrer videst mulig adgang til naturen, samtidig med at der tages hensyn til naturen, lokale forhold samt lodsejeres privatliv og legitime interesser.«
- ProcesEn national strategi for råstoffer og cirkulær økonomi
Se teksten
»Fremlægge en national strategi for råstoffer og cirkulær økonomi, der reducerer forbruget af nye råstoffer og styrker genanvendelsen.«
- ProcesOpfølgning på målinger af udledninger fra pyrolyseanlæg
Se teksten
»Følge op på det måleprogram, der skal undersøge emissioner fra pyrolyseanlæg.«
- MålGå forrest for en ambitiøs miljøpolitik i EU
Se teksten
»Gå forrest i arbejdet for en ambitiøs miljøpolitik i EU.«
Landbrug og fødevarer8
- MålLangsigtet mål: dansk griseproduktion skal primært producere grise til dansk forbrug og forarbejdning; en firepart skal aftale omlægningen
Se teksten
»Sætte det langsigtede mål, at dansk griseproduktion primært opdrætter de grise, vi selv kan anvende i vores egen fødevareforsyning, eller som kan forædles herhjemme inden eksport. Det skal bidrage til, at eksport af levende smågrise reduceres, understøtte danske arbejdspladser og rykke produktionen op i værdikæden. Det forudsætter en omfattende omlægning af den eksisterende griseproduktion, og regeringen ønsker at gennemføre den omlægning i et bredt samarbejde med blandt andre landbruget selv, natur-, dyre- og miljøorganisationer samt arbejdsmarkedets parter inden for fødevareerhvervet. Derfor tages initiativ til en firepartsaftale om fremtidens griseproduktion. Som udgangspunkt afsættes et halvt år til arbejdet i fireparten, og såfremt det ikke lykkes at indgå en aftale med de relevante parter, er regeringen parat til politisk at tage de nødvendige initiativer til, at omlægningen gennemføres. Fireparten skal, i sammenhæng med at der etableres en ny retning og vision for griseproduktionen, drøfte initiativer, der vedrører omlægning til økologi og mindre antibiotikaforbrug. Fireparten skal endvidere drøfte den hurtigst mulige implementering af tiltag, der sikrer reel overholdelse af dyrevelfærdsloven, jf. pkt. 3 og 4 i afsnittet om regeringens tiltag med effekt her og nu.«
- MålArbejde for en EU-landbrugspolitik, der betaler for natur, klima og dyrevelfærd frem for hektarstøtte
Se teksten
»Arbejde for en ambitiøs ny landbrugspolitik i EU i den næste budgetperiode, som i højere grad baseres på betalinger for bidrag til styrket natur og biodiversitet, CO2-reduktioner, mindre kvælstof, bedre dyrevelfærd og renere drikkevand frem for direkte betalinger som hektarstøtte og anden koblet støtte.«
- MålMindre landbrugsstøtte som hektarstøtte og mere til klima, miljø, natur og økologi
Se teksten
»Omfordele landbrugsstøtten, så mindre anvendes som direkte hektarstøtte og mere anvendes til f.eks. klima-, miljø- og naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug, samt at det gøres nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug.«
- ProcesKortlægning af landbrugets skatte- og afgiftsforhold
Se teksten
»Iværksætte en kortlægning af landbrugets forskellige skatte- og afgiftsforhold og virkninger af at ændre disse på forhold som jordpriser, udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, klimaudledninger, statsligt provenu og samfundsøkonomi. Det skal ses i sammenhæng med et behov for at understøtte generationsskifte og de nye generationer af landmænd, herunder skabe bedre muligheder for at yde støtte til småskalabedrifter, efteruddannelse af landmænd, plantebaseret og økologisk produktion, rådgivning og billig långivning til etablering af nye landbrug, fremme af teknologi, vertikale landbrug og fremme af pesticidfri planteværn mv.«
- ProcesEn national fødevarestrategi i 2027
Se teksten
»Udarbejde en national fødevarestrategi i 2027, der skal øge Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og-uafhængighed ved bl.a. at a) øge selvforsyningen af frugt, grønt og bælgfrugter, b) styrke offentlige indkøb, så de understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer, samt c) videreføre ambitionen fra landbrugsaftalen fra 2021 om at fordoble det økologiske areal i 2030. Strategien skal bidrage til at fremme omlægning af arealer fra foder til fødevarer, styrke innovation i plantebaserede produkter, øge efterspørgslen og eksporten af økologiske fødevarer samt gøre det lettere at være en lille fødevareproducent ved at reducere byrder mv.«
- ProcesEn 10-årsplan for fiskeriet og strammere regulering af havbrug
Se teksten
»Udarbejde en 10-årsplan for fiskeriet og implementere fiskeriaftalen. Med afsæt i fiskeriaftalen skal den samlede regulering af fiskerierhvervet fremme mere skånsomme og kystnære fangstformer som f.eks. bundgarnsfiskeri. Hertil indføres en tættere regulering af havbrug med inddragelse af relevante parter. En handlingsplan for lystfiskeriet skal sikre en hurtig implementering af de initiativer i fiskeriaftalen, der vedrører lystfiskeriet, herunder udsætning af yngel og en varig yngelpleje samt styrke lystfiskeriets turismepotentiale mv.«
- ProcesUndersøge, om udenlandske opkøb af dansk landbrugsjord kan begrænses
Se teksten
»Undersøge, om der kan iværksættes tiltag, der kan dæmme op for, at udenlandske aktører uhensigtsmæssigt kan opkøbe dansk landbrugsjord.«
- MålFremme plantebaserede fødevarer og eksporten af dem
Se teksten
»Fremme udbredelsen af plantebaserede fødevarer og styrke Danmarks eksport heraf, bl.a. ved eksportfremstød.«
Retsvæsen og politi20
- ProcesEn strategi mod partnervold og -drab og en strategi mod vold mod børn
Se teksten
»Udarbejde en langsigtet strategi mod partnervold og-drab samt en strategi mod vold mod børn og vold i hjemmet, der tager udgangspunkt i børn som selvstændige individer med egne rettigheder og behov. I 2027 er det 30 år siden, at revselsesretten blev afskaffet, og med strategien ønsker regeringen at tage de næste skridt i beskyttelsen af børnene. Strategien skal desuden forholde sig særskilt til vold mod børn med etnisk minoritetsbaggrund, herunder en øget indsats mod genopdragelsesrejser.«
- MålStyrke fængsler, domstole og politi
Se teksten
»Fortsætte arbejdet med at styrke fængsler, domstole og politi, holde fokus på, at myndighederne leverer på de politiske prioriteter for det samlede retsvæsen, samt prioritere ressourcer til områderne.«
- MålFastholde strafreformen med hårdere straffe og mere resocialisering
Se teksten
»Fastholde balancerne i strafreformen, hvor der både sættes ind med markant hårdere straffe for personfarlig kriminalitet – og samtidig er et styrket fokus på det kriminalitetsforebyggende og resocialiserende arbejde samt tages bedre hånd om ofrene. Desuden fortsættes strafreformens udbygning af kapaciteten i Danmarks Fængsler, hvilket medfører fortsatte investeringer i flere ressourcer, men også en fortsat gennemgang af mulighederne for anvendelsen af alternativer til afsoning, f.eks. i form af fodlænker og andre surrogater.«
- ProcesUndersøge alternativer til varetægtsfængsling
Se teksten
»Undersøge brugbare alternativer til varetægt, som f.eks. varetægt i egen bolig med elektronisk fodlænke, skærpe proportionalitet og dokumentationskrav ved forlængelser af varetægtsfængsling efter tre måneder og overveje et loft over samlet varighed. Endvidere undersøge betydningen af praksis og kultur i anklagemyndigheden vedrørende varetægtsfængslinger.«
- MålOvervågning af hadforbrydelser mod LGBT+ personer og støtte til indsatser mod homofobi
Se teksten
»Der etableres en monitorering af hadforbrydelser mod LGBT+ personer, herunder på nettet, som kan varetages af f.eks. foreninger i civilsamfundet på linje med det, der er gjort i forhold til antisemitisme. • Civilsamfundsindsatser, der sigter på at modvirke homofobi i grundskole og på ungdomsuddannelser, understøttes bedre. • Styrke indsatsen i forhold til LGBT+ personer med minoritetsbaggrund.«
- ProcesOpfølgning på Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelser
Se teksten
»Sikre, at der sammen med aftalekredsen bag Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030 følges op på Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af sager, og iværksætte de tiltag, der er nødvendige for at rette op – herunder om der er behov for at tilføre yderligere midler til politiet, udover hvad der allerede er aftalt i flerårsaftalen.«
- MålIntensivere arbejdet med fængselspladser i Kosovo
Se teksten
»Intensivere arbejdet med etableringen af fængselspladser i Kosovo med henblik på at aflaste kapacitetspresset i de danske fængsler.«
- MålAftalte strafskærpelser gennemføres, og flere for personfarlig kriminalitet, når der bliver plads i fængslerne
Se teksten
»Gennemføre allerede aftalte strafskærpelser og samtidig tage initiativ til yderligere strafskærpelser for personfarlig kriminalitet i takt med, at kapacitet frigives i Danmarks Fængsler.«
- MålNationalt forum mod digital svindel fastholdes
Se teksten
»Fastholde etableringen af Nationalt forum for bekæmpelse af digital svindel, der fremover skal udgøre den strategiske ramme om myndigheder og private aktørers samarbejde om at bekæmpe digital svindel.«
- MålMyndighederne skal rustes til ny organiseret og økonomisk kriminalitet
Se teksten
»Sikre, at retshåndhævende myndigheder er rustet til nye komplekse kriminalitetsmønstre f.eks. i form af øget kompleksitet på området for organiseret kriminalitet samt den teknologiske udvikling på området for økonomisk kriminalitet.«
- ProcesUndersøge én sagsbehandler for ofre gennem straffesagen
Se teksten
»Afdække og bygge videre på erfaringerne med at møde ofrene i deres situation med specialiserede teams, tværfagligt samarbejde og undersøge muligheden for i højere grad at have én sagsbehandler igennem et strafferetligt forløb.«
- MålStyrket indsats mod voldtægt, stalking og partnervold
Se teksten
»Styrke indsatsen mod voldtægt, stalking, partnervold mv.«
- ProcesEn taskforce mod unges brug af opioider
Se teksten
»Nedsætte en taskforce, der skal styrke indsatsen mod unges brug af opioider.«
- MålTryghed i lokalområder i samarbejde med boligforeninger og kommuner
Se teksten
»Fortsætte prioritering af initiativer, der skaber tryghed i lokalområder, herunder styrke samarbejdet med boligforeninger, kommunerne m.fl. om konkrete tiltag, der bekæmper utryghed.«
- MålFokus på det jødiske samfunds sikkerhed
Se teksten
»Fastholde fokus på sikkerheden for det jødiske samfund i Danmark.«
- ProcesOpfølgning på Privatlivskommissionens anbefalinger
Se teksten
»Følge op på nedsættelsen af Privatlivskommissionen og dens anbefalinger.«
- MålFastholde handlingsplanerne mod racisme og antisemitisme
Se teksten
»Fastholde arbejdet med handlingsplanerne mod racisme samt antisemitisme.«
- ProcesUndersøge stærkere værktøjer mod grænseoverskridende kriminalitet
Se teksten
»Undersøge, om der er mulighed for at give politiet stærkere værktøjer mod den grænseoverskridende kriminalitet som f.eks. menneskesmugling, økonomisk kriminalitet, miljøkriminalitet mv. – herunder om Europol-aftalen er tilstrækkelig.«
- ProcesFølge aftalen om et stærkere værn om demokratiet
Se teksten
»Følge implementeringen af Aftale om et stærkere værn om demokratiet og overveje, om der er behov for yderligere tiltag.«
- ProcesTage stilling til anbefalingerne om offentlighedsloven
Se teksten
»Tage stilling til, om de kommende anbefalinger vedrørende offentlighedsloven skal medføre ændringer af lovgivningen.«
Udlændinge og integration2
- MålForberede sig på en akut krise med mange flygtninge og migranter mod Europa
Se teksten
»Forberede og forhindre en akut krisesituation med massetilstrømning af migranter og flygtninge mod Europa og Danmark med udgangspunkt i EU's kriseforordning og dansk lovgivning.«
- MålArbejde med andre lande for udrejse- og modtagecentre uden for EU
Se teksten
»Sammen med andre europæiske lande konkretisere arbejdet med at etablere udrejse- og modtagecentre uden for EU med respekt for EU-retten og internationale konventioner.«
Regeringsgrundlaget, side 71
Beslægtede sager:
- Lovprogrammet nr. 212 på lovprogrammet
Erhverv20
- ProcesEn arbejdsgruppe om en mere aktiv industripolitik
Se teksten
»Nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan føre en mere aktiv industripolitik og styrke danske positioner.«
- Mål med talByrderne for erhvervslivet skal reduceres med 25 pct. i 2035; en ekspertgruppe og et »afvikl eller forklar«-princip
Se teksten
»Foretage en systematisk kortlægning af byrdetrykket for dansk erhvervsliv og på den baggrund sætte et mål om at reducere byrderne for dansk erhvervsliv med 25 pct. i 2035. Der nedsættes en ekspertgruppe, der skal foreslå byrdelempelsestiltag, komme med anbefalinger til at tilbagerulle eksisterende lovgivning, regler- og myndighedsprocesser samt reducere markedsbarrierer. Ekspertgruppen tildeles udfordringsret på al erhvervsrettet regulering, administrationspraksis mv. Ekspertgruppen skal inddrage relevante organisationer, erhvervslivet mv. i et setup, der kan erstatte det nuværende EU- og Regelforum. Ekspertgruppen skal udpege regler, der er uhensigtsmæssigt byrdefulde, og på den baggrund introduceres et nyt ”afvikl eller forklar”-princip, hvor ministerierne åbent og transparent skal redegøre for de regler, de ikke som følge heraf vil afvikle eller forsimple. Regelforenklingen skal ske under hensyn til grundlæggende lønmodtagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse samt miljø og klima.«
- MålBillig og grøn energi til virksomhederne og mere elektrificering af industrien
Se teksten
»Sikre billig og grøn energi til danske virksomheder og arbejde målrettet for en øget elektrificering af industrien. Det vil bidrage til mere stabile elpriser og samtidig reducere virksomhedernes driftsomkostninger, gøre dem mindre afhængige af de globale olie-og gaspriser og styrke deres konkurrenceevne. F.eks. ved at pege på mere målrettet støtte til elektrificering, et eventuelt elektrificeringsfradrag målrettet sektorer, hvor der er behov for at hjælpe elektrificeringen på vej, eller tiltag, der på anden vis kan bidrage til at sikre, at forudsætningerne for elektrificering er til stede, som ved at sikre bedre adgang til elnettet eller mere fleksibilitet i systemet.«
- ProcesEn Iværksætterpakke 2.0
Se teksten
»Sikre en positiv udvikling for dansk iværksætteri, så flere virksomheder, som vokser sig store, tiltrækker risikovillig kapital og skaber innovative løsninger og produkter og fremtidens arbejdspladser. Derfor fremlægges en Iværksætterpakke 2.0, der letter adgangen til kapital og forbedrer anvendelsen af medarbejderaktier, optioner og andre finansielle værktøjer samt begrænser skattemæssige barrierer. Iværksætterpakken 2.0 skal endvidere styrke iværksætteres økonomiske tryghed samt grønne, socioøkonomiske og kvindelige iværksætteres adgang til risikovillig kapital.«
- ProcesEn arbejdsgruppe om institutionelle investorers investeringer i små virksomheder og startups
Se teksten
»Nedsætte en arbejdsgruppe, som skal belyse barrierer for institutionelle investorers mulighed for at investere i SMV’er og startups og komme med anbefalinger til at fremme investeringsmuligheder.«
- ProcesEn produktivitets- og konkurrenceevnekommission
Se teksten
»Nedsætte en produktivitets- og konkurrenceevnekommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan øge velstanden gennem yderligere forbedringer af produktivitet og konkurrenceevne. Bl.a. med inspiration fra Draghi-rapporten skal kommissionen komme med konkrete anbefalinger samt have et særligt og bredere fokus på, at Danmark får de rette forudsætninger for at blive en stærk nation inden for kunstig intelligens.«
- ProcesEn nordisk vækstalliance og en industriel taskforce i 2026
Se teksten
»Tage initiativ til en nordisk vækstalliance, der udnytter Nordens fælles økonomiske styrkeposition. Det skal bl.a. ske ved at styrke adgangen til risikovillig kapital for danske virksomheder og involvere både danskernes store pensionsopsparinger og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Indsatsen skal bl.a. sikre et styrket økosystem og flere vækstfokuserede fonde, der skal investere i danske og nordiske/nordeuropæiske virksomheder. For at styrke og samordne den indsats nedsættes i 2026 en industriel taskforce, der med deltagelse af relevante ministerier, industrier og forskningsinstitutioner skal udpege de største risici og komme med anbefalinger til, hvordan Danmark bedst opnår den nødvendige strategiske autonomi. Det skal ses i sammenhæng med den forsvarsindustrielle strategi og indsatsen i forhold til kunstig intelligens.«
- ProcesAnbefalinger om Det Systemiske Risikoråds mandat
Se teksten
»Komme med anbefalinger til, hvordan Det Systemiske Risikoråds mandat om hensyn til finansiel stabilitet kan suppleres af øvrige og bredere hensyn i den samlede finansielle regulering, herunder til konkurrenceevne og iværksætteri.«
- ProcesUndersøge AI til at lette virksomheders indberetninger
Se teksten
»Igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at anvende kunstig intelligens til at reducere byrder ved erhvervsrettede indberetninger til det offentlige.«
- MålAktiv dansk indsats for færre byrder fra EU-lovgivning
Se teksten
»Bidrage aktivt til at realisere Kommissionens mål om at nedbringe byrder fra EU-lovgivning ved at styrke den danske indsats i EU’s forenklingsarbejde. Særligt gennem tidlig interessevaretagelse og forhandlinger i Rådets forenklingsarbejdsgruppe for at fastholde et højt ambitionsniveau.«
- MålDanmark skal som hovedregel ikke være først til at gennemføre byrdefuld EU-lovgivning
Se teksten
»Sikre, at Danmark overholder EU-lovgivningens frister mv. og inden for denne ramme i videst muligt omfang implementerer EU-lovgivning på baggrund af andre landes erfaringer, således at Danmark som hovedregel ikke er det første land, der implementerer ny EU-lovgivning med store byrder for erhvervslivet, medmindre særlige forhold taler herfor.«
- MålBedre vurdering af konsekvenser for erhvervslivet
Se teksten
»Understøtte et skærpet fokus på byrdereduktion ved at indføre en revideret tilgang til arbejdet med erhvervsøkonomiske konsekvenser med et styrket setup for konsekvensvurderinger samt tværgående principper for håndtering og implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Herunder at EU-lovgivning implementeres efter et princip om administrativ byrdebegrænsning.«
- ProcesUndersøge en Team Danmark-ordning for iværksætteri på ungdomsuddannelser
Se teksten
»Undersøge muligheden for at indføre en Team Danmark-lignende ordning for iværksætteri på landets ungdomsuddannelser.«
- MålStøtte skibsfartens grønne omstilling
Se teksten
»Understøtte udviklingen og den internationale regulering af skibsfartens grønne omstilling.«
- MålFremme medarbejdereje ved generationsskifte
Se teksten
»Fremme kendskabet til medarbejdereje for virksomheder, der står over for et generationsskifte, som en model, der kan fastholde arbejdspladser, styrke produktivitet og øge trivsel og resiliens på danske arbejdspladser.«
- MålBedre vilkår for socioøkonomiske og demokratiske virksomheder
Se teksten
»Styrke socioøkonomisk og demokratisk iværksætteri og skabe bedre vilkår for iværksættere, der ønsker at etablere virksomheder, hvis formål er at skabe en positiv social eller samfundsmæssig forandring, eller som har bærende principper om fællesskab, medarbejderinddragelse og langsigtet værdiskabelse.«
- MålStyrke andelstraditionen
Se teksten
»Videreføre den danske andelstradition og styrke demokratiske virksomheder som fundament for et langsigtet, ansvarligt og lokalt forankret erhvervsliv.«
- MålFærre EU-byrder og et stærkere indre marked og kapitalmarked
Se teksten
»Fremskynde arbejdet med at fjerne unødige byrder og regulering samt styrke det indre marked og kapitalmarkedsunionen.«
- MålMere dansk og europæisk kapacitet til kritiske råstoffer
Se teksten
»Styrke dansk og europæisk kapacitet til at udvinde, forarbejde og forædle kritiske råstoffer.«
- MålEn strategisk europæisk handels- og industripolitik
Se teksten
»Arbejde for en robust og strategisk europæisk handels- og industripolitik, der skaber vækst og velstand og understøtter europæisk autonomi.«
Kultur, kirke og landdistrikter16
- ProcesEn helhedsplan mellem staten og landkommunerne (fx byfornyelse, boliglån, nær velfærd, transport)
Se teksten
»Iværksætte en helhedsplan mellem staten og landkommuner, der f.eks. kan indeholde følgende elementer: a) Byfornyelse, nedrivning, modernisering og energirenovering af boligmassen, b) bedre muligheder for reelle boliglån i hele landet, c) investering i mere nær velfærd i hele landet med flere lokale frihedsgrader og større mulighed for langsigtet økonomisk planlægning, d) udbygning og forbedring af infrastruktur og kollektiv offentlig transport, herunder en grøn omstilling af ø-færger, e) større gavn af den grønne omstilling lokalt og f) forbedrede muligheder for at styrke lokalt erhvervsliv, kultur, civilsamfund og iværksætteri – herunder fremme demokratisk ejerskab for at sikre arbejdspladser og butiksliv.«
- MålMere støtte til lokale aktionsgrupper og erhvervsfremme i landkommuner
Se teksten
»Øge støtten til de lokale aktionsgrupper og målrette erhvervsfremmemidler yderligere til virksomheder i landkommuner.«
- ProcesEn kulturpolitisk vision 2040
Se teksten
»Tage initiativ til et bredt partnerskab og samarbejde om udarbejdelse af en samlet kulturpolitisk vision 2040 for Danmark. Visionen skal forme de overordnede målsætninger for dansk kulturpolitik frem mod 2040 og indeholde målsætninger og pejlemærker for de enkelte kultursektorer og kunstformer. Visionen skal udarbejdes i samarbejde med kulturlivet og alle de aktører, som er relevante.«
- MålTeknologien må ikke udhule kunstneres og rettighedshaveres vilkår
Se teksten
»Arbejde for, at den teknologiske udvikling ikke udhuler det kulturelle kredsløb, men sker på en måde, der respekterer skabere, rettighedshavere og demokratiske værdier, så menneskelig skaben fortsat anerkendes som en grundlæggende forudsætning for AI-tjenester og digitale platforme.«
- MålMere læselyst gennem samarbejde mellem skoler og biblioteker
Se teksten
»Styrke børn og unges læselyst ved at arbejde for et tættere samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker.«
- ProcesEn ny musikhandlingsplan
Se teksten
»Udarbejde en ny musikhandlingsplan, der bredt styrker musikkens rolle i samfundet, musisk undervisning, og som understøtter kvindelige kunstnere.«
- ProcesOpfølgning på Magtudredningen 2.0
Se teksten
»Følge op på Magtudredningen 2.0 og komme med forslag, der styrker imødegåelsen af polariseringen af demokratiet, fragmenteringen af den digitale verden og den hastige teknologiske udvikling.«
- ProcesPilotprojektet med frivillig borgerpligt for unge fortsætter
Se teksten
»Videreføre pilotprojektet for en frivillig borgerpligt for unge og afdække, om en mere omfattende borgerpligt vil være en vej til at modvirke kløfter i samfundet og styrke sammenhængskraften.«
- MålStærke danske resultater i international idræt og flere store idrætsbegivenheder
Se teksten
»Fortsætte en ambitiøs indsats for stærke danske placeringer i de internationale idrætskonkurrencer og fortsætte arbejdet med at tiltrække internationale idrætsbegivenheder til Danmark.«
- MålMindre bøvl for foreninger og frivillige
Se teksten
»Fortsætte indsatsen med at fjerne unødvendigt bøvl og besvær for foreninger og frivillige i hele landet.«
- MålInvesteringer i idrætsfaciliteter og frivillighed
Se teksten
»Understøtte og udvikle frivilligheden i forenings- og idrætslivet og arbejde for, at der investeres i idrætsfaciliteter og lokal infrastruktur målrettet foreningslivet.«
- MålFlere skærmfri fællesskaber
Se teksten
»Generelt styrke skærmfri fællesskaber, herunder samarbejdet mellem skoler, fritidstilbud, kulturinstitutioner og foreninger.«
- MålDR skal kunne sende i alle krisesituationer
Se teksten
»Sikre de nødvendige ressourcer til, at DR kan udkomme under alle tænkelige krisesituationer, og som opdaterer DR’s forpligtelser inden for beredskab, der modsvarer det skærpede trusselsbillede.«
- MålFokus på dansk spiludvikling
Se teksten
»Fortsætte med at have fokus på dansk spiludvikling.«
- MålPolitiske ungdomsorganisationer skal have god adgang til skoler og uddannelser
Se teksten
»Styrke den politiske debat, dialog og det folkelige engagement, herunder at politiske ungdomsorganisationer, der er medlemmer af Dansk Ungdoms Fællesråd, har god adgang til skole- og uddannelsesinstitutioner mv.«
- MålFortsat tilbagelevering af genstande til Grønland efter ønske
Se teksten
»Videreføre og videreudvikle samarbejdet mellem Grønland og Danmark om tilbagelevering af genstande med oprindelse fra Grønland efter ønske herom.«
Forsvar og beredskab8
- MålBedre beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur
Se teksten
»Sikre styrket beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur som transformerstationer, elnet og øvrige dele af energisystemet mod sabotage, angreb og hybride trusler.«
- Mål med talMindst 5 pct. af BNP til forsvar og beredskab i 2030, heraf 3,5 pct. til forsvar
Se teksten
»Udgifterne til forsvar og beredskab udgør mindst 5 pct. af BNP i 2030 – hvoraf 3,5 pct. afsættes til forsvar,«
- MålStyrket redningsberedskab (SAR) i Grønland
Se teksten
»I samarbejde med Naalakkersuisut styrke SAR-beredskabet i Grønland, f.eks. i form af øget geografisk helikopterdækning og dual use.«
- ProcesEt hurtigt eftersyn af, hvordan forsvarets store investeringer bruges bedst, bl.a. i lyset af droner
Se teksten
»Der igangsættes et hurtigt tværministerielt eftersyn med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige anvendelse af de kommende års markante investeringer i forsvaret – herunder set i lyset af den hastige teknologiske udvikling, bl.a. med droner. Eftersynet må ikke forsinke fremdriften i oprustningen, og de samlede udgifter reduceres ikke i forhold til det planlagte forløb.«
- ProcesEn overordnet forsvarsstrategi, bl.a. med flere værnepligtige og et stærkt luft-, missil- og droneforsvar
Se teksten
»Udarbejde en overordnet strategi for forsvaret, som bl.a. vil vægte, at forsvaret konkret opbygges med: o Flere værnepligtige, mobiliseringsstyrker og frivillige i hjemmeværn og reserven, så forsvaret kan bemandes i fredstid og mobiliseres i krigstid. Modellen herfor skal sikre bedst mulige rammer og merit mv. for dem, der stiller op for fællesskabet. o Stærke maritime kapaciteter til hele Kongeriget, NATO og strategisk vigtige farvande, idet der i den forbindelse også afsøges det militære behov for styrkelse af relevante havneanlæg mv. o Et stærkt luft-, missil- og droneforsvar, der omkostningseffektivt kan imødegå mangeartede trusler fra luften. o Strategiske kapaciteter, der styrker den europæiske autonomi, herunder varslingsevnen og efterretninger samt understøttelse af NATO’s afskrækkelse. o En hurtig reaktionsevne med indsatsklare styrker, der kan deployeres mod uforudsete trusler i såvel Arktis og Nordatlanten, i Østersøregionen samt i Europas nær- og interesseområder. o Et gennemgribende løft af den digitale rygrad i forsvaret for at muliggøre bedre datadeling, samarbejde og kampkraft på tværs af værn, herunder øget fokus på kapacitetsopbygning inden for drone-, sensor- og satellitområdet.«
- MålFortsat stærk støtte til Ukraine, også militært
Se teksten
»Fastholde den stærke støtte til Ukraine, herunder militært.«
- ProcesEn ny forsvarsindustriel strategi og samarbejde mellem Forsvaret og forskningen
Se teksten
»Udarbejde en ny forsvarsindustriel strategi samt etablere et systematisk samarbejde mellem Forsvaret og det danske forsknings- og innovationssystem.«
- MålTættere EU-forsvarssamarbejde, så EU er forsvarsparat inden 2030
Se teksten
»Accelerere samarbejdet på forsvarsområdet i EU med henblik på at indfri EU’s målsætning om forsvarsparathed inden 2030 med tæt inddragelse af Ukraine.«
Stat, rigsfællesskab og udland19
- Mål med talDanmark skal overholde de internationale konventioner og give 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand
Se teksten
»Regeringen vil overholde internationale konventioner og bibeholde udviklingsbistanden på 0,7 pct. af BNI.«
- MålDanmark vil arbejde i EU for hårdere regler for tech-giganterne, fx forbud mod afhængighedsskabende design
Se teksten
»Danmark går forrest i EU for en hårdere regulering af tech-giganterne, bl.a. med et forbud mod afhængighedsskabende design, en fælles europæisk aldersgrænse for sociale medier og for, at tech-giganterne bidrager med en øget skattebetaling til de europæiske samfund.«
- ProcesDialog med Grønland om at modernisere rigsfællesskabet, herunder flere udenrigspolitiske beføjelser
Se teksten
»Regeringen vil fortsætte dialogen med Naalakkersuisut om modernisering af rigsfællesskabet, herunder i forhold til øgede udenrigspolitiske beføjelser i forlængelse af § 6-nævnets afgørelse.«
- MålStandarden på danske ansvarsområder i Grønland skal op på et nutidigt niveau, især på retsområdet
Se teksten
»Regeringen vil arbejde for, at standarden på ikke-hjemtagne ansvarsområder i Grønland bliver bragt op på et nutidigt niveau i indeværende periode – med respekt for grønlandsk sprog og kultur. Det gælder ikke mindst på retsområdet.«
Regeringsgrundlaget, side 65
Beslægtede sager:
- ProcesRegeringen vil tage stilling til en officiel undskyldning
Se teksten
»og vil tage stilling til en officiel undskyldning.«
- ProcesUndersøgelse af internationale standarder for oprindelige folks rettigheder
Se teksten
»Sikre oprindelige folks rettigheder i Kongeriget, herunder igangsætte en undersøgelse af rækkevidden af internationale standarder for oprindelige folks rettigheder, jf. anbefalinger fra EMRIP (FN).«
- ProcesUafhængig undersøgelse af værdiskabelsen i Danmark af grønlandske produkter, fx fisk
Se teksten
»Igangsætte en uafhængig undersøgelse af merværdiskabelsen af produkter i Danmark, herunder fiskeriprodukter, med Grønland som oprindelsesland.«
- MålArbejde for, at Grønland kan deltage ligestillet i Nordisk Råd og optages i IOC
Se teksten
»Arbejde for at ændre Helsingforsaftalen med henblik på at give Grønland mulighed for ligestillet deltagelse i det nordiske samarbejde og arbejde for, at Grønland kan blive optaget i IOC.«
- MålStøtte Færøernes WTO-medlemskab og arbejde for, at Færøerne kommer med i dobbeltbeskatningsaftaler
Se teksten
»Fortsat aktivt støtte Færøernes ønske om medlemskab i eget navn af WTO i forlængelse af § 6-nævnets afgørelse. Endvidere vil regeringen efter landsstyrets ønske arbejde for, at Færøerne bliver inkluderet i dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark allerede har med andre nationer.«
- MålStøtte Ukraines vej mod EU-medlemskab
Se teksten
»Støtte Ukraines vej mod EU-medlemskab.«
- MålArbejde for en anden balance i fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Se teksten
»Fortsætte arbejdet med at sikre bedre balance i fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.«
- MålArbejde for flertalsafgørelser i stedet for enstemmighed på dele af EU's udenrigspolitik
Se teksten
»Arbejde for overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal via EU-traktatens specifikke passerellebestemmelser inden for afgrænsede områder af den fælles udenrigs-og sikkerhedspolitik.«
- MålArbejde for en tostatsløsning, herunder en EU-tilgang, der begrænser handel med varer fra israelske bosættelser
Se teksten
»Arbejde for en to-stats-løsning, hvor Israel og Palæstina anerkender hinandens ret til at eksistere, og til, at begge befolkninger kan leve i fred og frihed uden terrorisme. Derfor skal Hamas afvæbnes, og der skal lægges stærkere internationalt pres på Israel for, at de ikke gennem ulovlige bosættelser mv. reelt umuliggør en to-stats-løsning. Danmark vil derfor arbejde aktivt for en samlet EU-tilgang, der begrænser handel med varer fra israelske bosættelser, indfører yderligere sanktioner mod ekstremistiske bosættere og deres støtter samt drager de nødvendige konsekvenser af Israels gentagne overtrædelser af associeringsaftalens forpligtigelser.«
- MålEns håndhævelse af EU-regler og fair vilkår for lønmodtagere
Se teksten
»Arbejde for at sikre en ensartet håndhævelse af EU-lovgivning på tværs af medlemslandene, lige konkurrencevilkår samt ordentlige og fair vilkår for lønmodtagere.«
- MålMere effektive EU-beslutninger i udenrigs- og sikkerhedspolitikken, bl.a. konstruktive afståelser
Se teksten
»Arbejde for at sikre, at EU fremadrettet kan træffe effektive beslutninger ved at bruge traktatens eksisterende muligheder inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Herunder arbejde for øget brug af konstruktive afståelser.«
- MålVidereføre rammeaftalen om et selvbærende Grønland med konkrete investeringer
Se teksten
»Videreføre og videreudvikle rammeaftalen med Naalakkersuisut om et selvbærende Grønland og understøtte Naalakkersuisuts udvikling af det grønlandske samfund i form af konkrete initiativer og investeringer, bl.a. investeringsfonde på både hjemtagne og ikke-hjemtagne områder – herunder i forhold til boligområdet, kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed og klimaforandringer.«
- ProcesDrøfte at knytte Færøerne til et nyt søkabel
Se teksten
»drøfte mulighederne for, at et nyt søkabel også knyttes op til teleinfrastrukturen på Færøerne, herunder finansieringsmodeller.«
- ProcesDrøftelser om finansiering af en tunnel til Suðuroy, hvis landsstyret ønsker det
Se teksten
»Såfremt Færøernes landsstyre ønsker det, indgå i drøftelser om finansieringsmodeller vedrørende en tunnel til Suðuroy.«
- MålStærkere samarbejde mellem Færøerne og EU
Se teksten
»Arbejde for et stærkere samarbejde mellem Færøerne og EU i samarbejde med landsstyret.«
Kilder
»Det politiske grundlag for firkløverregeringen« (regeringen.dk)
Regeringsgrundlaget for Regeringen Mette Frederiksen III (S, SF, M, RV), offentliggjort 2. juni 2026, opdateret 16. juni 2026. PDF.
Regeringsgrundlaget er delt op i konkrete løfter og hensigter én gang, i hånden, og hvert punkt citerer grundlaget med sidetal. Hvert konkret løftes status regnes ud hver nat fra Folketingets data og lovprogrammet – kun koblinger, der tydeligt indfrier løftet, tæller, og nye mulige koblinger kontrolleres af en redaktør hver uge.