Lov om ændring af lov om sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige)
Kort fortalt
Kilder og original
Kilde: Retsinformation.dk
Folketingets resumé
Lovforslaget er en udmøntning af "Politisk tillægsaftale om abort uden forældresamtykke (15-17-årige)" indgået den 3. maj 2024 af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Lovforslaget indebærer, at 15-17-årige selv kan give informeret samtykke til abort uden samtykke fra deres forældre eller tilladelse fra Abortnævnet. Det styrker unge gravide kvinders selvbestemmelse. De 15-17-åriges ret til abort vil dermed blive sidestillet med den ret, som gælder for gravide, der er fyldt 18 år. Med lovforslaget vil forældremyndighedens indehaver ikke modtage information eller blive inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen til abort eller overvejelser herom, medmindre den mindreårige kvinde ønsker dette. Forældremyndighedens indehaver vil ikke få adgang til aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal, som omhandler abort eller overvejelser herom. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 126 om ændring af ugegrænsen for den fri abort og lovforslag nr. L 128 om oprettelse af et nyt abortnævn.
Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.
Tidslinje
Sådan læser du tidslinjen
- Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
- Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
- Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
- »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
- Fremsat · 30. januar 2025Status hos Folketinget: Fremsat
- Vedtaget · 24. april 2025Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
- Stadfæstet · 6. maj 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet
- Trådt i kraft · 1. juni 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet