Lov om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager)
Kort fortalt
Kilder og original
Kilde: Retsinformation.dk
Folketingets resumé
Lovforslaget har til formål at styrke retssikkerheden i sager med grønlandske familier i Danmark. Lovforslaget skal således bidrage til at sikre, at der i oplysningsgrundlaget i igangværende anbringelser og i sager, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, er taget hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til grønlandsk sprog og kultur. Med lovforslaget oprettes en særlig enhed med ekspertise i grønlandske forhold under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen. Lovforslaget forpligter kommunerne til at anvende enheden i sager, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung i en familie, hvor et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland. Den særlige enhed i VISO vil desuden få til opgave at gennemgå igangværende anbringelser i sådanne grønlandske familier, hvor der er eller må antages at have været anvendt standardiserede psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Enheden skal i disse sager udarbejde en sammenfattende vurdering til kommunen til brug for kommunens eller Ungdomskriminalitetsnævnets vurdering af, om sagen skal genoptages.
Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.
Tidslinje
Sådan læser du tidslinjen
- Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
- Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
- Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
- »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
- Fremsat · 6. februar 2025Status hos Folketinget: Fremsat
- Vedtaget · 24. april 2025Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
- Stadfæstet · 29. april 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet
- Trådt i kraft · 1. maj 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet