Gå til indhold
Trådt i kraftRetsvæsen

Lov om ændring af lov om eu­fori­se­ren­de stoffer (Skærpet indsats mod narko­ti­ka­kri­mi­na­li­tet, herunder opioider)

Lov · L 186 (2024-25) · Lov nr. 724 af 20.06.2025 · Justitsministeriet

Kort fortalt

Der er ingen letlæst version af denne sag – læs den officielle tekst.

Kilder og original

Læs den officielle tekst →

Sagen hos Folketinget (ft.dk)

Kilde: Retsinformation.dk

Folketingets resumé

Formålet med lovforslaget er at gennemføre de initiativer i regeringens udspil »Ungdom uden opioider« fra den 28. oktober 2024, der kræver lovændringer. Med lovforslaget lægges der for det første op til at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse, herunder salg, af opioider. Samtidig lægges der op til generelt at lovfæste strafniveauerne for besiddelse af en række euforiserende stoffer for at skabe større klarhed over niveauerne. For det andet lægges der op til at skærpe straffen med en tredjedel, hvis der sælges ulovlige euforiserende stoffer, herunder opioider, via sociale medier eller fra detailbutikker, herunder kiosker. For det tredje foreslås det at styrke mulighederne for ret­tig­heds­fra­ken­del­se ved salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra en detailbutik, så der kan ske ret­tig­heds­fra­ken­del­se for både butiksindehavere og ansatte i videre omfang, end hvad der gælder for ret­tig­heds­fra­ken­del­se efter straffeloven i almindelighed. I forlængelse heraf lægges der for det fjerde op til, at der til ret­tig­heds­fra­ken­del­sen skal kunne knyttes et forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af en eller flere bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen efterleves. Det foreslås for det femte, at der indføres en særskilt hjemmel til at konfiskere motordrevne køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, herunder køretøjer, der ejes af en tredjemand, hvis tredjemanden vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt til den pågældende kriminalitet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.

Tidslinje

Sådan læser du tidslinjen

  • Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
  • Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
  • Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
  • »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
  1. Fremsat · 28. marts 2025
    Status hos Folketinget: Fremsat
  2. Vedtaget · 11. juni 2025
    Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
  3. Stadfæstet · 20. juni 2025
    Status hos Folketinget: Stadfæstet
  4. Trådt i kraft · 1. juli 2025
    Status hos Folketinget: Stadfæstet