Lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler)
Kort fortalt
Kilder og original
Kilde: Retsinformation.dk
Folketingets resumé
Lovforslaget følger op på Aftale om udformningen af grønt investeringsvindue af 30. januar 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalen udmønter dele af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022. Aftalepartierne er enige om, at det nye investeringsvindue skal øge incitamentet for virksomhederne til at omstille sig til en grønnere produktion. Det foreslås med lovforslaget at indføre et nyt investeringsvindue med øget afskrivningsret. Ved anskaffelse af nye driftsmidler i perioden fra den 1. januar 2025 indtil 31. december 2026 vil virksomhederne kunne afskrive på 108 pct. af anskaffelsessummen. Det grønne investeringsvindue omfatter dog ikke driftsmidler, der drives af fossile brændstoffer, samt personbiler, skibe og software. Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det foreslås, at forslaget skal gælde for aktiver, der anskaffes fra og med den 1. januar 2025.
Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.
Tidslinje
Sådan læser du tidslinjen
- Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
- Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
- Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
- »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
- Fremsat · 9. april 2025Status hos Folketinget: Fremsat
- Vedtaget · 3. juni 2025Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
- Stadfæstet · 20. juni 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet
- Trådt i kraft · 22. juni 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet