Særlige fængselsafdelinger for terrordømte og radikaliserede
Officiel titel: Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for radikalisering og ekstremisme m.v. og tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager m.v.)
Kort fortalt
Læsetid: 1 min- Hvad ændres:
- Loven sender som hovedregel terrordømte i lukket fængsel og i en særlig afdeling, men Kriminalforsorgen kan undtagelsesvis gøre en undtagelse, og for 15-17-årige gælder det som udgangspunkt ikke.
- Kriminalforsorgen kan også optage foto af breve og bruge fiktive profiler på sociale medier.
- Desuden kan Erstatningsnævnet dække udgifter for forældre eller værger til mindreårige ofre.
- Hvem: Reglerne om afsoning gælder dem, der afsoner fængsel eller forvaring for overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j. For 15-17-årige gælder de som udgangspunkt ikke. Erstatningsreglen gælder, når ansøgeren er mindreårig eller under værgemål. Det er forældrene eller værgerne, der kan få dækket udgifter, som de har haft i anledning af sagen.
- Hvornår: Loven trådte i kraft 1. juli 2025.
Skrevet af AI ud fra ordrette citater fra kilden og tjekket af kode og AI. Datoer, tabeller og faktaboks er beregnet af faste regler. Læs altid originalen.
Kilder og original
Kilde: Retsinformation.dk
Folketingets resumé
Det fremgår bl.a. af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, som videreført af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i marts 2023, at aftalepartierne vil iværksætte en række initiativer for at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester samt sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte. Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første en række ændringer af straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendige for gennemførelsen af et initiativ om styrkelse af indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling og afsoning. De skal navnlig understøtte etableringen af en vurderingsafdeling til terrordømte og en specialiseret afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om at ændre straffuldbyrdelsesloven, således at kriminalforsorgen får mulighed for at optage foto af indsattes brevveksling samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse. Derudover foreslås for der tredje en udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer, således at kriminalforsorgen bl.a. kan behandle oplysninger om personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til, hvis det vurderes nødvendigt. Ændringen indebærer bl.a., at kriminalforsorgen får hjemmel til at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme med henblik på at få kendskab til eller verificere oplysninger af betydning for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Lovforslaget indeholder for det fjerde en ændring af reglerne om udstationering af udvisningsdømte indsatte med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling af sagerne i kriminalforsorgen. Lovforslaget indeholder for det femte en præcisering af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, som alene er af sproglig karakter. Lovforslaget indeholder for det syvende bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af klageadgangen for visse afgørelser efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. med henblik på at kunne ensrette reglerne for klageadgange om fuldbyrdelse af straf. Herudover har lovforslaget til formål at indføre tiltag på offererstatningsområdet, som skal medvirke til at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager og regressager. Endelig foreslås det, at Erstatningsnævnet får mulighed for at dække udgifter, som forældre eller værger har afholdt i anledning af en sag på vegne af f.eks. en mindreårig. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.
Tidslinje
Sådan læser du tidslinjen
- Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
- Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
- Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
- »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
- Fremsat · 11. april 2025Status hos Folketinget: Fremsat
- Vedtaget · 11. juni 2025Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
- Stadfæstet · 20. juni 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet
- Trådt i kraft · 1. juli 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet