Lov om ændring af værgemålsloven (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.)
Kort fortalt
Kilder og original
Kilde: Retsinformation.dk
Folketingets resumé
Lovforslaget handler for det første om, at der indføres en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage. For det andet foreslås, at værgemålslovens krav om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår og erstattes af et krav om, at formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig foreslås kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, ophævet. For det tredje foreslås, at en værge, der misbruger sit hverv, skal kunne sanktioneres med bøde. Det samme gælder den, der på baggrund af en attest har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Lovforslaget er fremsat på baggrund af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende faste værger af 12. januar 2024, jf. REU alm. del – bilag 112 (folketingsåret 2023-24). Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.
Tidslinje
Sådan læser du tidslinjen
- Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
- Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
- Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
- »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
- Fremsat · 11. april 2025Status hos Folketinget: Fremsat
- Vedtaget · 11. juni 2025Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
- Stadfæstet · 20. juni 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet
- Trådt i kraft · 1. juli 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet