Gå til indhold
Trådt i kraftSundhed og kommuner

Lov om ændring af lov om klage- og er­stat­nings­ad­gang inden for sund­heds­væ­se­net og sund­heds­lo­ven (Indførelse af for­sik­rings­pligt for pri­vat­prak­ti­se­ren­de tandlæger, ophævelse af op­lys­nings­pligt ved er­stat­nings­ud­be­ta­lin­ger i pa­tien­ter­stat­nings­sa­ger og ændring af regler om samtykke til ukom­pli­ce­re­de behandlinger ved den kommunale tandpleje)

Lov · L 59 (2024-25) · Lov nr. 1670 af 30.12.2024 · Indenrigs- og Sund­heds­mi­ni­ste­ri­et

Kort fortalt

Der er ingen letlæst version af denne sag – læs den officielle tekst.

Kilder og original

Læs den officielle tekst →

Sagen hos Folketinget (ft.dk)

Kilde: Retsinformation.dk

Folketingets resumé

Lovforslaget implementerer regelforenklinger aftalt mellem regeringen, regionerne og kommunerne som led i øko­no­mi­for­hand­lin­ger­ne for 2024 og består af tre dele, hvoraf de to første omhandler det regionale område og den tredje det kommunale område. Første del af lovforslaget forpligter pri­vat­prak­ti­se­ren­de tandlæger til at tegne forsikring for krav om erstatning og godtgørelse for skader sket under behandling i deres klinik på op til og med 1 mio. kr. Forsikringen skal ligeledes dække behandlingen af skadesagerne i Pa­tien­ter­stat­nin­gen. Regionerne finansierer den del af erstatningerne, som ligger over 1 mio. kr. Regionerne skal fremover ikke afholde udgifter til administration af sager under 1 mio. kr. Anden del af lovforslaget indebærer ophævelse af er­stat­nings­ansvar­li­ges pligt til at orientere Styrelsen for Patientsikkerhed, når der har været pa­tien­ter­stat­nin­ger ud over det gennemsnitlige, til brug for styrelsens tilsyn. Det er vurderingen, at udbyttet af ordningen ikke står mål med de ressourcer, der anvendes hos både regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse hermed. Tredje del af lovforslaget indebærer, at rækkevidden af for­æl­dre­myn­dig­heds­in­de­ha­ve­rens generelle, udtrykkelige samtykke udvides til at omfatte flere ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje. Det præciseres, at der kan fastsættes regler om varigheden af samtykket. KL vurderer, at børn, som kommer alene til undersøgelse ved den kommunale skoletandpleje, med ændringen i højere grad vil kunne færdigbehandles ved samme besøg. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.

Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.

Tidslinje

Sådan læser du tidslinjen

  • Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
  • Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
  • Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
  • »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
  1. Fremsat · 23. oktober 2024
    Status hos Folketinget: Fremsat
  2. Vedtaget · 19. december 2024
    Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
  3. Stadfæstet · 30. december 2024
    Status hos Folketinget: Stadfæstet
  4. Trådt i kraft · 1. januar 2025
    Status hos Folketinget: Stadfæstet