Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og lov om valgmenigheder (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald)
Kort fortalt
Kilder og original
Kilde: Retsinformation.dk
Folketingets resumé
Formålet med lovforslaget er som led i regeringens beslutning om politisk prioriteret opgavebortfald at sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse administrationen på By-, Land- og Kirkeministeriets område ved at skabe de lovgivningsmæssige rammer for decentralisering af nogle sagsgange og afgørelser. Det foreslås, at biskoppen fremover varetager opgaven med stadfæstelse af valgmenighedspræster, og at kirkeministeren bemyndiges til at overlade sin kompetence til at ansætte præster i folkekirken og til at træffe afgørelser om tjenesteboliger for præster til en anden myndighed. Det forventes, at kompetencen vil blive delegeret til biskopperne. Derudover foreslås indførelse af en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om klageadgang for afgørelser inden for folkekirkens ansættelses- og personaleområde. By-, Land- og Kirkeministeriet forventer, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat bestemmelser, der dels afskærer klageadgangen til ministeriet over visse afgørelser inden for det ansættelsesretlige og personaleretlige område, dels regler om klagefrist for de sager, som fortsat kan påklages til By-, Land- og Kirkeministeriet. Endelig foreslås afskaffelse af det 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund, der blev indført med vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017, da det 3-årige tilsyns nytteværdi og effekt ikke står mål med den administrative byrde, som ordningen medfører for By-, Land- og Kirkeministeriet.
Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.
Tidslinje
Sådan læser du tidslinjen
- Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
- Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
- Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
- »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
- Fremsat · 6. november 2024Status hos Folketinget: Fremsat
- Vedtaget · 19. december 2024Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
- Stadfæstet · 30. december 2024Status hos Folketinget: Stadfæstet
- Trådt i kraft · 1. januar 2025Status hos Folketinget: Stadfæstet