Børne- og ungeydelsen kan udbetales fuldt ud på flere måder; indtægt fra sociale aviser delvist skattefri

Formålet med lovforslaget er at justere ud­be­ta­lings­reg­ler­ne for børne- og ungeydelsen. Nye udbetalingsregler har medført, at forældre med fælles forældremyndighed over barnet som udgangspunkt modtager halvdelen af børne- og ungeydelsen hver. For nogle for­æl­dre­myn­dig­heds­in­de­ha­ve­re, der har barnet i mindst 9 ud af 14 dage, har det ikke været muligt at få den fornødne dokumentation, dvs. en samværsafgørelse eller et forlig, for at få udbetalt den fulde børne- og ungeydelse. Det har medført, at børne- og ungeydelsen fortsat er blevet ligedelt, selv om barnet reelt er hos den ene for­æl­dre­myn­dig­heds­in­de­ha­ver mindst 9 ud af 14 dage. De foreslåede ændringer har bl.a. til formål at sikre, at der i højere grad tages hensyn til de familier, der ikke kan nå til enighed om udbetaling af børne- og ungeydelsen, og hvor barnet overvejende bor hos den ene for­æl­dre­myn­dig­heds­in­de­ha­ver. Derudover foreslås en skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser. Sælgere af sociale aviser skal på grund af hvid­va­s­k­lov­giv­nin­gen fremover identificere sig over for banken for at kunne anvende elektronisk betaling. Sælgerne er ofte socialt udsatte eller hjemløse, som sjældent ønsker at identificere sig, f.eks. fordi de frygter, at den øgede synlighed om deres indtægter fra avissalget vil udløse skatteopkrævning eller fradrag i offentlige ydelser, eller grundet sociale eller psykiske udfordringer. Der er derfor risiko for, at sælgerne vil stoppe salget, hvilket kan medvirke til, at en i forvejen udsat gruppe vil kompensere for den manglende indtægt på uhensigtsmæssig vis. Derfor har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dan­marks­de­mo­kra­ter­ne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti fundet en løsning, hvor udsattes indtægter fra salg af sociale aviser under visse betingelser bliver fritaget for skat og fradrag i eventuelle sociale ydelser. Endelig foreslås en række tekniske justeringer af pen­sions­skat­te­o­pkræv­nin­gen. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026.

Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.