Gå til indhold
Trådt i kraftØkonomi

Ny vederlags- og pen­sions­ord­ning for nye fol­ke­tings­med­lem­mer

Officiel titel: Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændring af fol­ke­tings­med­lem­mers vederlæggelse som opfølgning på »Aftale om en reform af fremtidige fol­ke­tings­med­lem­mers og ministres vederlæggelse«)

Lov · L 59 (2025-26) · Lov nr. 1756 af 29.12.2025 · Finansministeriet

Kort fortalt

Læsetid: 1 min
  • Hvad ændres:
    • Loven indfører en ny ordning for vederlag, eftervederlag og pension for nye fol­ke­tings­med­lem­mer.
    • Vederlaget er 1.100.000 kr. om året (31. marts 2026-niveau) og reguleres hvert år den 1. april med samme procent som ministres vederlag.
  • Hvem: Den nye ordning gælder for fol­ke­tings­med­lem­mer, der tidligst ved valget efter 31. december 2025 for første gang er kommet i Folketinget. Den gælder kun for dem, der ikke har været minister. Folketingets formand er omfattet af en særlig ordning.
  • Hvornår: Loven trådte i kraft 1. januar 2026.

Skrevet af AI ud fra ordrette citater fra kilden og tjekket af kode og AI. Datoer, tabeller og faktaboks er beregnet af faste regler. Læs altid originalen.

Kilder og original

Læs den officielle tekst →

Sagen hos Folketinget (ft.dk)

Kilde: Retsinformation.dk

Folketingets resumé

Lovforslaget indfører en ny ordning for vederlag og pension m.v. for fremtidige medlemmer af Folketinget. Derudover foretages mindre ændringer og præciseringer i de eksisterende regler. Vederlaget for fremtidige fol­ke­tings­med­lem­mer ændres, så det bringes på niveau med gennemsnitslønnen for chefer i staten i lønramme 38, som bl.a. omfatter visse afdelingschefer, vicedirektører og dommere m.v. Det skattefrie omkostningstillæg for fremtidige fol­ke­tings­med­lem­mer afskaffes som led i ændringen. For medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland omdannes en del af det skattefrie omkostningstillæg dog til et nyt skattepligtigt tillæg til vederlaget, som skal kompensere for forskelle i leveomkostninger. Reglerne om eftervederlag for fremtidige fol­ke­tings­med­lem­mer ændres, så eftervederlag fremover kan oppebæres i mindst 3 og højst 12 måneder. Den hidtidige bundgrænse for modregning med andre indtægter i eftervederlaget i det første år med eftervederlag afskaffes, så der fremover vil skulle ske modregning i hele eftervederlaget. Pensionsordningen for fremtidige fol­ke­tings­med­lem­mer omlægges fra den nuværende optjeningsordning baseret på tje­ne­ste­mand­s­pen­sions­sy­ste­met til en bidragsfinansieret ar­bejds­mar­keds­pen­sions­ord­ning. Pen­sions­bi­drags­sat­sen fastsættes af finansministeren og vil være på niveau med pensionsbidraget for overenskom­stan­sat­te akademikere i staten. Pensionsbidraget indbetales som udgangspunkt til et pensionsinstitut, som fol­ke­tings­med­lem­met vælger. Der indføres endvidere en ny ordning for vederlag og pension m.v. for fremtidige medlemmer af Folketinget, der vælges som formænd for Folketinget. Den nye vederlags- og pensionsordning vil gælde for alle fol­ke­tings­med­lem­mer, der tidligst ved det førstkommende folketingsvalg efter den 31. december 2025, dvs. folketingsvalget den 24. marts 2026, for første gang er indtrådt som medlemmer af Folketinget og ikke forud for denne dato er eller har været udnævnt som ministre. For andre fol­ke­tings­med­lem­mer vil den hidtidige ordning fortsat gælde. Lovforslaget er en del af udmøntningen af aftale af 27. maj 2025 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om en reform af fremtidige fol­ke­tings­med­lem­mers og ministres vederlæggelse. Aftalen tog afsæt i Ve­der­lagskom­mis­sio­nens anbefalinger fra 2016. Lovforslaget er sambehandlet med et lignende lovforslag, som udmøntede den del af aftalen, som vedrører ministres forhold (L 60).

Kilde: Folketinget (ft.dk). Gengivet uændret.

Tidslinje

Sådan læser du tidslinjen

  • Udfyldt prik: det er sket. Datoen og kilden står under punktet.
  • Tom prik: et kommende skridt. Datoen kan være kendt eller ukendt.
  • Firkant: sagen sluttede her, fx fordi forslaget blev forkastet eller trukket tilbage.
  • »Datoen står i kilden, men ikrafttrædelsen er ikke bekræftet endnu« (eller kort »ikke bekræftet endnu«) betyder, at datoen er passeret, men at kilden endnu ikke viser, at loven eller reglen er trådt i kraft. Vi skifter først status, når kilden bekræfter det.
  1. Fremsat · 5. november 2025
    Status hos Folketinget: Fremsat
  2. Vedtaget · 18. december 2025
    Status hos Folketinget: 3.beh./Vedtaget
  3. Stadfæstet · 29. december 2025
    Status hos Folketinget: Stadfæstet
  4. Trådt i kraft · 1. januar 2026
    Status hos Folketinget: Stadfæstet